Svar: Temperament - 2 år, 3 mdr.
Hej igen
Børn i jeres drenges alder er utroligt udforskende, de undersøger og oplever verden på rigtig mange planer og det stiller store udfordringer til jer som forældre - især når der er to, fordi de jo, som du så rigtigt skriver, spejler sig i hinanden, så når den ene laver narrestreger, så gør den anden også :o) De ser jo også at det er en måde at få ekstra opmærksomhed på ...
Børn i drengenes alder har brug for rigtig meget motorisk aktivitet. Det er meget vigtigt at de bruger sig selv fysisk og det er vigtigt at I giver dem mulighed for fysiske udfoldelser og masser af fysisk aktivitet dagen igennem. Selvom tiden er knap om eftermiddagen, når de hentes, storesøster er der, maden skal laves osv. så er det vigtigt at de stadig får mulighed for at 'brænde noget krudt af' og I skal udenfor med dem.
De kan køre på scooter eller løbecykel, de kan grave i sandkasse, de kan hoppe på en mini-trampolin, de kan lege med kost og fejeblad, tegne med kridt, blæse sæbebobler, vande med en kande, køre sand afsted på den store lastbil, lave sandkager osv. Det kan være en god idé at I forældre i en periode deler jer sidst på eftermiddagen, så den ene går med drengene ud og den anden sørger for maden og det mere praktiske. Det kan give mere ro ved middagsbordet og når drengene senere skal puttes.
Drengene kan rigtig mange ting selv, og de vil rigtig gerne mange ting selv. Det er utroligt vigtigt at lytte til deres ønsker og behov i denne alder, ofte kan mange reaktioner undgås hvis man lytter og forstår hvad de vil. Det er ofte en fordel at gå ind på deres ønsker - men naturligvis sætte rammer for hvordan. Man kan f.eks. sige "du må gerne gå ud i regnvejret, hvis du tager gummistøvler og regntøj på". Det handler om at fremhæve det barnet ...
... gerne vil og må fremfor at sætte fokus på det de ikke må.
Hverdagen bliver naturligt fyldt med mange konflikter i denne alder og det sker ofte i forbindelse med situationer, hvor barnet på den ene side forsøger at løsrive sig fra forældrene og træffe egne valg og på den anden side oplever sin egen afmagt. Når børn kommer i tvivl om hvad de skal vælge eller når de vælger at ville selv og så opdager at de ikke kan, så bliver de frygteligt frustrerede og meget fortvivlede. De kan hyle, skrige, råbe, græde hjerteskærende, sparke, vælte sig omkuld osv. Det kan virke meget voldsomt og prøver man at hjælpe, så bliver det nogle gange endnu værre, barnet skriger bare endnu højere.
Det er her meget vigtigt at man accepterer barnets vrede og så vidt muligt støtter barnet i de valg barnet gerne vil træffe. Man må stille sig til rådighed "nååå, driller blusen, det er også irriterende, skal mor hjælpe dig?" og på den måde vise barnet at man forstår hvad der sker, men det er okay, jeg vil gerne hjælpe.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange må man give barnet alternativer "du kan ikke få en is lige nu, for vi skal spise lige om lidt, men du kan få et stykke agurk" og andre gange er det rigtig godt at bruge humor.
Det kunne f.eks. være i situationen hvor begge drenge står og trykker på kontakten for at tænde og slukke lyset. Der er ingen tvivl om at de her er meget bevidste om at det får jeres opmærksomhed og at det er den de søger. Derfor kan man i en sådan situation sige "nå, din lille bøllespirer, skal du være fræk" eller lignende og så løbe efter dem, fange dem, kilde dem osv. Det giver dem masser af opmærksomhed, fysisk kontakt og nærhed og I får brudt situationen uden at skælde ud.
Jeg håber mine tanker også her hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder