Annonce

Annonce

Brev:

Mad og søvn - 9 mdr.


21. april 2009

Alder:
9 mdr.

Mad og søvn - 9 mdr.

Hej Helen,

Jeg har spørgsmål vedr. mad og søvn omkring min søn på 8 mdr. og 3 uger. Jeg har delt spørgsmålene op på søvn og mad, da jeg sender det samlet (selvom det burde være et emne per sprøgsmål), men da det evt. kan hænge sammen!? Det er lidt langt, men for at kunne forklare det hele... håber ikke det er for rodet.

Søvn:

Generelt har han siden han var helt baby haft svært ved at falde i søvn, altid meget urolig og fra han var ca. 1 md. 3 md. Lagde jeg en stofble over hovedet på ham, som hjalp lidt, men stadig kartede han rundt længe før han faldt i søvn (jeg bor i Spanien, han er født juli og med 30-40 grader var det ikke hensigtsmæssigt at svøbe ham).

Nuværende søvn-problem har stået på fra ca. 5,5 md. til nu (knap 9 md.), beskrives som følger:

Han sover i sin egen seng, men ved siden af mig. Jeg har valgt endnu ikke at sætte ham på eget værelse, da han stadig vågner så meget hver nat (jf. Nedenstående) og jeg ikke orker at skulle frem og tilbage- men min tvivl er samtidig - vågner han mon så meget netop fordi vi sover i samme rum?

Natten forløber således:

han puttes ved at vi, efter hans bad,
1. starter med at læse et par bøger,
2. herefter går vi ind på værelset med sengene, jeg ammer først fra et bryst,
3. vi synger to sange (han bøvser af, roder lidt rundt i sengen etc.)
4. og jeg ammer fra andet bryst.

Ofte falder han i søvn under amning og jeg lægger ham over i sengen – sker dette, sover han nogengange videre i sengen efter at have lagt ham over, men de fleste gange vågner han. Når han ikke falder i søvn under amning, lægger jeg ham i sengen efter vi har ammet og her starter ”showet” så; lige så snart jeg lægger ham i sengen begynder han at vride sig og blive gal med skrig og skrål, jeg går ud og ind mange gange for at sige ”shshshsh” og sige mine ”nøgleord” at han skal sove etc. Jeg har her startet med en rigtig dårlig vane, tror jeg?; at jeg tager ham op.....

jeg ved det nok er dumt, men det startede lidt for noget tid siden, idet han ofte når han begyndte på sine ”vridninger” og skrig, havde en bøvs, derfor fortsatte jeg med at tage ham op for at bøvse af – men det er så ekskaleret og nu, kan jeg ende med at tage ham op hver gang jeg går tilbage for at sige ”shshshsh”.

Jeg er nu igang med, i stedet for tage ham op at bukke mig og lægge mit hoved kind mod kind til ham og sige ”shshshshsh” i stedet for at tage ham op. Det virker engang imellem, at han til sidst- efter mange gange – falder i søvn, men oftest må jeg tage ham op og vugge ham til ro og i søvn, da han bliver mere og mere hidsig og river mig i håret etc. Som jeg ser det, kan han ikke falde i søvn selv, han kan ikke give slip og overgive sig til søvn. Det er som om han næsten falder hen og så vågner op med et sæt, og det sker igen og igen.

Spørgsmål; hvordan kommer jeg bort fra at skulle tage ham op?, eller er det ok at tage ham op? Er det en god idé at lave en overgang med at jeg bukker mig og stikker hovedet ned til ham eller bør jeg gøre det på anden vis?

Når han endelig er faldet i søvn omkring kl. 20.00, sover han som regel godt i de første to-tre timer, måske skal han have sutten et par gange, men når han så har været vågen første gang efter de ca. tre timer, så starter han på at vågne hele natten mere eller mindre hver time eller hveranden. Enkelte gange kan sutten være nok og/eller at han ligger helt tæt med mig, men 9 ud af ti gange, ender det med at jeg må amme ham for at han falder til ro og i søvn igen. Så sover han ofte videre en til to timer, før samme seance igen.

Men mange gange vågner han op igen 10 min. efter at have lagt ham efter amning og så må jeg ligge og forsøge at få ham til ro eller tage ham op for at vugge ham til ro igen – han kan ikke falde i søvn selv igen – eller også er det bare fordi han vil have at jeg er der?, han vender og drejer sig, sover et par minutter og klynker/drejer sig igen, vågner op, græder etc. Hvad kan jeg gøre?

Jeg vil også gerne stoppe med at amme om natten, men det er bare så vanskeligt når det ofte er det eneste der får ham til at falde til ro. Han er samtidig enormt knyttet til mig, altså det med at far skulle komme på banen er pt. ikke på tale, både pga. hans spisevaner (se længere nede) og da far ofte rejser og derved ikke er så meget hjemme tror jeg at det ville blive for usammenhængende for ham at far kun kan putte 1 gang per uge, samtidig da jeg bor i udlandet, har jeg ingen familie medlemmer eller andet der kan tage ham indimellem, for at han kunne give lidt slip på mig.

Ang. søvn om dagen, så har han siden han var et par måneder kun sovet 40 min. per lur, altså han vågner op efter første ...


Annonce

... søvn-cyklus og er fra det ene øjeblik til det andet lysvågen. Jeg har bogen ” the no-cry solution” og har i omkring to uger forsøgt mig med teorien om at trille med vognen efter ca. 30 min. for at han kan fange næste fase – det virker nogengange, men de fleste gange virker det ikke og han vågner – og andre (få) gange hvor jeg ikke triller/vugger sover han pludselig over 1 time. Hvad kan jeg gøre for at få ham til at sover længere ad gangen?

Her efter han er blevet omkring 7,5 mdr. sover han kun to eller nogen gange tre gange om dagen, jeg forsøger ofte at få ham til at sove flere gange, men efter at forsøge at få han til at falde i søvn 20-30 min. tager jeg ham op, hvorfor det ofte ender med kun to lure af 40 min. Det er jo bare slet ikke nok da han er træt, gaber og klynker i løbet af dagen.

Samtidig kan han slet ikke falde i søvn i barnevognen hvis ikke jeg triller ham – øv, også en dårlig vane jeg har fået ham ind i. Fra han var ca. 2. mdr. gik jeg ture hver dag – for motionens skyld – og derved har jeg nok lært ham at der skal trilles for at man skal sove – føler mig skyldig i at have vænnet ham til denne dårlige vane, hvordan kan jeg få han ”afvendt”? Kan man virkelig ”ødelægge” en babys evne til at falde i søvn selv ved at have bevæget ham i søvn flere gange?

Vi har slet ingen rutine/rytme, altså måltider og lure er på må og få hver dag – jeg forsøger at få det ind i en form for rytme, men når han nægter at spise eller sove, men vil en af delene 30-60 min. efter ryger rytmen jo. Hvordan kan jeg med hans alder få opstartet en dagsrutine?

Mad:

Jeg har ammet ham fuldt ud til han var omkring 5 mdr. Han har fra dag et haft et stort suttebehov og spiste hver 2,5 time dag og nat. Da jeg hele tiden har haft meget modermælk og amning har gået strygende har jeg mere eller mindre besluttet ikke at give flaske, end ikke vælling – grunden hertil var at han voksede enormt hurtigt de føste 5 mdr. kun på min mælk og samtidig havde jeg hørt at gik man igang med flaske ville det måske ”ødelægge” barnets lyst til bryst.

Jeg tror måske nok at jeg i de første par måneder nok har ammet for ofte om natten, jeg har ikke været klar over at nogle af hans lyde ikke nødvendigvis betød sult, men bare bare ”natlyde” – så måske det har været med til at vænne ham til en hyppig amning og derved opvågning om natten – kan det have indflydelse i hans nuværende nat opvågninger?

Vi startede med smagsprøver på grønsager og frugt mos da han var omkring 5 mdr. Jeg gik rigtig igang med at forsøge at give ham skemad omkring 6,5 mdr. samtidig med amning. Idag (8 mdr, 3 uger) spiser han meget sjældent et helt måltid skemad – det bliver til mellem 2 og 6 skefulde mad per måltid, især hvis det er frugt, f.eks. banan/advokado og pære/figen, men ellers blot et par skefulde, hvorefter han nægter at åbne munden. Får han lov at holde skeen selv sutter han glad på den og der kan evt. komme lidt mere mad indenbords. Giver jeg ham istedet et stk. æble, en augurk, et lille stk. knækbrød eller riskiks, noget han selv kan holde, så gnasker han løs.

Jeg har også forsøgt med rugbrødshapsere med pate, smør, smøreost, men det duer ikke, her leger han bare med maden, sutter dog det smørbare af uden at spise brødet.

Mit spørgsmål er derfor: hvordan får jeg ham til at spise godt af skemaden (grød har han aldrig været glad for, også kun et par skefulde eller helt nægtet) eller hvordan får jeg ham til at spise rugbrødshapsere etc.? Jeg ser det lidt som om han ikke ”forstår” at det der sker ved bordet er et måltid, som et ammemåltid, for når han nægter og begynder at blive sur, er det fordi han er sulten og går jeg over til amning, spiser han løs og ja, spiser op! Jeg ammer derfor nærmest stadig lige så mange gange som da han var 5 mdr., for jeg kan jo heller ikke nægte ham at få mad, når han er sulten eller?

Indtil idag (8 mdr. 3 uger) har vi endnu ikke fået faste rutiner omkring måltider. Han er både mht. søvn og mad meget svingende fra dag til dag, så hvordan får jeg kørt faste rutiner ind, når lurene er så ”tilfældige” og han ikke gider at spise, og jeg derfor forsøger mig ca. Hver 1,5 time dagen lang med forskellige måltider for at forsøge at findet et rette tidspunkt? Og hvad sker der ved at en på 8 mdr. 3. uger stadig ammes så meget? Burde jeg begynde med modermælk i kop eller blandet i mad?

Det var en masse spørgsmål, håber ikke det er for rodet, men jeg er virkelig i tvivl om processen for at komme videre og godt igang med en ”normal” hverdag. Da jeg bor i et land hvor man desværre ikke har hverken sundhedsplejerske besøg eller modergruppe føler jeg mig lidt ”alene”.

Med venlig hilsen
Lone

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce