Brev:
Hvordan takler vi grådanfald?
Hej Helen
Vores søn som er en glad og harmonisk dreng har i den senere tid fået nogle grådanfald som vi er kommet i tvivl om hvordan vi skal takle, fordi vi ikke kan gennemskue hvad årsagen er.
Det begynder ofte i forbindelse med måltider, både morgen, frokost og aftensmad, men kan også komme på andre tidspunkter i løbet af dagen – dog aldrig når vi lægger ham til at sove.
Udgangspunktet er en glad sulten dreng, som så ”finder” et eller andet der er forkert – der måtte ikke komme mælk på morgenmaden, kartoflerne skulle ikke skæres ud, osv. Det begynder han at ”pive over”, stille og roligt, men langsomt bygger han mere og mere gråd på. Han bliver ikke hysterisk (det gør han faktisk aldring) men bare mere og mere ”ulykkelig”. Tårerne står ud af øjnene på ham og han græder højt.
Sagen er at vi ikke helt ved hvordan vi skal reagere. Det virker umiddelbart som om han søger at blive ked af det og frustreret, men derfor kan han jo godt ville ”sige” et eller andet med sin opførsel?
Min mand og jeg har prøvet flere forskellige reaktioner i søgen efter at få ham til at falde til ro.
1. Trøste ham – prøve at få ham til at forklare hvad han er ked af, trøste ham, tage ham på skødet, gøre hvad han beder om. ...
... Det resulterer i at seancen fortsætter i det uendelige. Han falder først lidt til ro, men finder straks efter noget nyt at blive ked af.
2. Ignorere ham – det er for det første rigtig svært at gennemføre, og har heller ikke nogen positiv virkning.
3. Bede han gå ud og slappe af – min mand forsøgte en aften hvor de var alene at ”sende” ham uden for døren og køle lidt ned. Det resulterede i at han hurtigt holdt op med at græde, og kom tilbage kort tid efter og glad spiste sin mad.
Da det kun er den sidste model der får ham til at holde op med at græde, er det jo fristende at gøre det. Men jeg er imidlertid nervøs for, at det er for hårdt, at han i virkeligheden trænger til trøst, men så holder op med at græde fordi det er værre at være ”alene” uden for døren? På den anden side, er det jo heller ikke godt hvis han bare tester hvad han kan få os til, ved at græde i det uendelige?
Jeg mener at vi er både kærlige og konsekvente – et nej er et nej, men han får masser af positiv opmærksomhed, kys og vi griner og leget meget. Vi forsøger også generelt at være forstående og rummelige overfor hans frustrationer – problemet er bare her at rummeligheden tilsyneladende gør frustrationerne værre?
Så hvad gør man så:-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.