Svar: Trods ved puslebordet og søvn
Hej med jer
Det er helt normalt at jeres datter protesterer mod at blive lagt ned på puslebordet og få en ren ble på. Det handler om at hun øver sin selvstændighed og viser jer, at hun er sin egen lille personlighed med sin egen vilje :o)
Derfor kan det være en rigtig god idé at medinddrage hende, så hun f.eks. selv finder den rene ble frem, holder tuben med creme, selv putter lidt creme på numsen, løfter numsen højt op når I beder hende om det osv. Jo mere hun føler hun får lov til selv, jo bedre vil det gå. Måske kan I købe en lille trappestol og lade hende selv kravle op på puslebordet, når hun skal skiftes, det kan også hjælpe jer på vej og skåner også jeres ryg.
Alternativet er naturligvis at I så vidt muligt forsøger at bruge buksebleer, som trækkes op og ned ligesom et par trusser. Har hun afføring skal hun naturligvis vaskes ordentligt og må lægges på puslebordet, men hvis hun kun har tisset, så er der ikke noget i vejen for at hun står på gulvet, får den våde ble af og en tør på, som et par rene trusser, hvorefter hun så kan lege videre.
De fleste børn er omkring 3 år inden de er klar til at træne renlighed, og hvorvidt man vil bruge et toiletsæde eller en potte på gulvet, afhænger af hvad barnet er mest positivt stemt overfor. Børn som er hjemme eller er i børnehave og som ser deres forældre og de større børn tisse på toilettet vil ofte helst have et toiletsæde, fordi de så netop kan sidde på toilettet ligesom mor og far gør. Børn som går i vuggestue eller dagpleje, ser ofte andre børn bruge potte og føler sig derfor mest tilstrukket af den. Børn spejler sig jo i det de ser :o) vælger man toiletsædet skal man huske en lille skammel, som barnet kan træde op på først ellers bliver toilettet for højt.
Renlighed er noget man modnes til og det er en proces som tager lidt tid. Det er normalt at barnet bliver renlig med vandladning før det bliver renligt med afføring. Det er også normalt at barnet blive renlig om dagen før det er det om natten.
Et tegn på at renlighedstræningen kan begynde er, at barnet kan holde sig tør i mindst 3 timer. Det viser at blæren sådan rent fysiologisk er i stand til at holde på en vis mængde urin. Derudover er det sådan at det at blive renlig har flere faser. Først kommer barnet og siger det har tisset gjort i bleen og gerne vil have en ny ble på, dernæst kommer barnet og fortæller at "nu tisser jeg" og tilsidst når barnet at sige til lige inden. Hos nogle børn går det meget hurtigt, hos andre tager det måneder inden barnet er helt renlig og det er normalt.
Det næste, som er meget vigtigt er at barnet selv giver udtryk for at ville samarbejde. Det er vigtigt at barnet ytrer ønske om at smide bleen - det lykkes bedst, hvis barnet selv viser interesse og virker motiveret :o)
Det er altid bedre at beholde bleen på i længere tid og give barnet den succes det er at have en tør ble, fremfor at tage bleen for tidligt af og give barnet nederlag med gentagende våde bukser ... Det er altså første skridt, at bibeholde bleen men at lære barnet at tisse på toilettet, når og hvis barnet selv viser interesse for det.
I må naturligvis gerne købe et toiletsæde eller en potte til hende, hvis hun virker interesseret og synes det er sjovt. men det er så vigtigt at det stadig foregår stille og roligt og på hendes præmisser. Hun skal fortsat have en ble på som trækkes op og ned som et par trusser og har hun så lyst til en gang imellem at sidde på potten eller toilettet, så er det fint. Men forvent ikke at hun bliver renlig nu, hun er stadig ikke ret gammel og ...
... det er vigtigt ikke at presse hende til noget, som hun ikke er parat til :o)
Med hensyn til at ligge i sin seng om aftenen, så vil mange børn i 2 års alderen vægre sig mod at skulle sove, de har ikke lyst til at falde i søvn alene og vil, som I også beskriver, gerne have at man sidder der, holder i hånden osv. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt hvis hun ikke sover før efter en time, modsat, hvis hun ligger stille og roligt i sin seng og har det godt med at ligge der, så er det fint, så lad hende endelig ligge og kig så ind til hende en gang imellem.
Det kan være fint med en seng uden tremmer, når barnet selv begynder at kravle ud over sengen. Det kan sagtens være passende i forhold til jeres datters alder, netop det at hun fornemmer at hun kan stige ud af sengen og komme ind til jer når hun har behov kan gøre hende ekstra tryg og gøre at hun bedre falder til ro.
Hvis hun ikke er ked af sin tremmeseng, så behøver I ikke udskifte den endnu, skifter I den ud, så risikerer I jo også at hun vil stige ud af sengen hele tiden. På et tidspunkt når den lille ny kommer og sengen naturligt skal bruges af en anden, så vil det være rigtig fint at jeres datter får en større og mere åben seng.
Her må I så starte med at sidde hos hende på sengekanten, så hun stadig får fysisk kontakt, kan lægge benene op på jeres lår eller lignende og mærke jer. Læs så en historie og tal også lidt om dagen der er gået, hvad hun har oplevet af gode ting og mindre gode ting, så I ligesom hjælper hende med at få tømt sit hoved for tanker. Ingen af os kan falde i søvn, hvis vi har tankemylder og en masse ugjorte ting. Derfor er det vigtigt at hjælpe hende med lige at tænke dagen igennem, få tingene afsluttet og så derefter lægge sig til at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og herefter må I så sige godnat, betrygge hende i at hun roligt kan sove, at I er der, passer på hende osv. men at det er sengetid nu :o) Når I så går, så skal hun naturligvis kunne høre jer, døren skal stå på klem, hun skal have en lille natlampe på værelset osv. og kommer hun så ud efter jer, så tager I hende i hånden og følger hende stille og roligt tilbage til sengen igen - og igen, og igen ... :o)
Det er fint at I er opmærksomme på at hun ikke skal sove for meget om dagen for også at kunne sove om aftenen. De fleste børn vil i 2 års alderen have behov for at sove ca 1½ time om dagen og ca 11 timer om natten. Dette er naturligvis gennemsnitligt så nogle børn sover mindre og andre sover lidt mere, her må man være lidt fleksibel i forhold til sit eget barn. Det lyder hos jer som om I har en pige, som generelt ikke sover så meget og det er okay. Det vigtigste er at hun trives og har det godt, og det lyder det til.
Dejligt at I skal have en lille en mere, stort tillykke med det :o) Når den lille kommer vil jeres datter naturligt virke meget stor og I skal passe på ikke at forvente for meget af hende. Når man er 2-2½ år gammel, så er man jo stadig lille og har behov for hjælp til rigtig mange ting og det vil ofte være sådan, at hun reagerer med at være lidt mere pylret og have brug for lidt mere hjælp end tidligere, også ting hun ellers godt har kunne klare selv, og det skal der være plads til.
Det er begrænset hvor meget hun forstår, men ordet "baby" kender hun sikkert og I kan godt fortælle at der er en baby ind i maven. I kan også læse bøger for hende om at få en baby, om at babyen skal skiftes, have mælk osv. så hun får et lille indblik i den nye verden, selvom det er begrænset hvor meget hun forstår :o)
Håber ovenstående hjælper jer videre, rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder