Brev:
Svært ved at få vores søn til at sove og ticks
Hej Helen,
Jeg skriver til dig, fordi min mand og jeg, mere eller mindre de sidste par måneder, har haft utrolig svært ved at få vores søn på 3 år til at sove om aftenen.
Fra han var helt lille har vi sørget for, at han har fået nogle gode sovevaner. Han har stort set aldrig været vågen om natten fra han var ca. et halvt år. Fraset selvfølgelig, når han har været syg eller lign. Vi har også haft nemt ved at få ham til at sove om aftenen, efter vi enten har læst/sunget eller ligget og snakket sammen om dagen der er gået.
I julen 2008 stoppede han med at sove middagssøvn, når han var herhjemme, da vi på det tidspunkt også havde utrolig svært ved at få ham til at sove. Han fortsatte dog med at sove, når han var i dagpleje. Nu er han d. 1 april startet i børnehave. De første par uger sov han ikke, men han var ved at omkomme af træthed, når vi nåede til kl. 17-18 tiden. Derfor sover han nu ca. 1 time, når han er i børnehave.
Hvad enten han sover eller ikke, føler vi ikke det gør nogen forskel på, hvor svært vi har ved at få ham i seng om aftenen.
Hvad angår børnehaven, som han er startet i d. 1 april, så er han rigtig glad for dette. Han har det godt, når vi går om morgenen. Er glad i løbet af dagen, har fået en god ven der og leger rigtig fint ifølge pædagogerne. Han virker også rigtig glad, når vi henter ham og han er næsten ikke til at få med hjem igen.
Nå, men jeg vil prøve at beskrive for dig, hvordan aftenen forløber, så du kan få et indtryk af, hvad der sker omkring puttetid.
Omkring kl. 18 spiser vi aftensmad. Efterfølgende hjælpes vi med at rydde af bordet. En af os tager derefter vores søn i bad og vi begynder så småt at gøre klar til natten. Hvis der er tid efter badet leger vi lidt i stuen. Omkring kl. 19.30 er det tid til at sige godnat og den ene af os går ud og børster tænder med ham og derefter ind på hans værelse for at putte ham. Vi enten synger eller læser en godnathistorie, men for tiden kan vores søn slet ikke samle sig om det. Så vil han læse den ene bog. Så ikke alligevel og så en anden. Sådan kører det frem og tilbage. Vi prøver at sætte en grænse og sige stop!! Men han bliver ved og ved og ved. Hvis ikke det er om bogen, så er det måske en bamse han først vil have og så ikke alligevel.
På en måde er det meget tydeligt for mig, at han jo selvfølgelig ikke skal have lov at ”køre rundt” med os, men det er bare så meget nemmere sagt end gjort, synes jeg. Nogen gange ender det med, at vi siger stop, så ...
... bliver der ingen godnathistorie. Nu skal du ligge dig ned og så går vi. Så bliver han ked af det løber efter os og sådan kan det blive ved i et stykke tid. Hvis vi er heldige får vi ham rimelig hurtigt til at falde til ro. Nogle gange kan det også få ham til at falde til ro, at vi ligger og taler stille med ham, om de oplevelser han har haft i løber af dagen. Andre gange ikke - så opstår den samme situation alligevel, når vi går ud af døren. Vi har også prøvet at give ham valget mellem 2 ting. F.eks. skal vi læse eller synge. Det kan han ikke tage stilling til, så vi er begyndt at sætte rammerne.
Jeg har prøvet at spørge lidt ind til ham om der er noget han er bange for, når han skal sove. Han siger han er bange for de lyde er på hans værelse. Derfor har vi snakket lidt om de lyde han kan høre, når han skal til at sove (fx os der går i køkkenet, radiatoren der kan sige lidt, hvis den er tændt). Men jeg tænker også, at jeg måske ligger det over i ham, at han er bange, når jeg spørger ham??
Vi synes efterhånden, at vi har prøvet alt og kan ikke rigtig se en vej ud af det. Vi håber du måske kan lede os i den rigtige retning.
Vi vil bare sådan ønske, at vi kunne komme tilbage til de gamle rytmer, hvor han faldt i søvn, så snart vi gik ud af værelset efter at have læst eller sunget. Det var en meget bedre afslutning på dagen for os alle sammen.
En ting jeg også lige vil spørge dig om, nu jeg skriver. Vores søn har de sidste måneder blinket meget med begge øjne. Sådan lidt ticks-agtigt. Er det normalt for børn i den alder at have det og er det forbigående? Eller skal der lægges mere i det? Det eneste jeg kan finde på nettet om børn og ticks er i forbindelse med tourette syndrom og jeg synes måske lige det er drastisk nok at tænke, at det er årsagen. Men jeg bekymrer mig selvfølgelig om det og tænker om han er ked af noget eller bange for noget.
Da vi var til 3-års undersøgelse hos lægen, så han det og jeg fortalte ham om min bekymring. Han slog det ligesom hen og sagde at det skulle jeg ikke tænke på, men det svar synes jeg ikke rigtigt jeg kunne bruge til noget. Er det noget du kender til?? Jeg synes måske at jeg kan se, at det bliver værre i de situationer, hvor han føler sig presset, f.eks., hvis vi siger, der er noget han ikke må, og vi taler meget konsekvent og tydelig til ham.
Jeg håber, at alt det jeg har skrevet giver lidt mening for dig. Jeg glæder mig hvert fald meget til at læse dit svar.
Kærlig hilsen
far & mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.