Svar: Er bange for abort
Kære Johanne
Tillykke med at du venter dig, det er jo fantastisk - selvom det naturligvis er en graviditet fyldt med bekymring, det kan jeg godt forstå ...
Det er jo især her de første 12 uger, at risikoen for abort er størst, så du bliver nødt til at væbne dig med tålmodighed. Jeg synes dog du skal bede om at få en tid hos lægen og endnu bedre få en henvisning til en gynækolog eller en obstetrisk speciallæge på sygehuset, som ved rigtig meget om graviditet og fødsler.
Hvor stor risikoen er for at du taber dette barn eller føder før tid, tør jeg ikke sige. Men der er naturligvis en risiko, som man er nødt til at medtænke. Ved du hvorfor du har født din datter så meget for tidligt som du har? Ved du hvorfor du aborterer meget let?
Nogle kvinder har det, man kalder "cervix insufficiens", hvilket betyder for blød livmoderhals. Det betyder at livmoderhalsen ikke bliver ved med at holde sig lukket, men begynder at åbne sig for tidligt og den kan således ikke holde på barnet. Det kan gøre, at man aborterer sent i graviditeten, eller at man føder meget for tidligt og hvis livmoderhalsen er årsagen, så vil det naturligvis kunne ske igen ...
Derfor vil man hos nogle kvinder gå ind og lave det der hedder en cerclage, hvor man snører livmoderhalsen sammen, så den ikke kan åbne sig. Man lægger simpelthen en snor rundt om livmoderhalsen, som netop holder livmoderhalsen samlet, indtil barnet ...
... er parat til at blive født. Det er et indgreb der udføres med bedøvelse og man kan gøre det på forskellige tidspunkter i graviditeten, man kan f.eks. godt få den lagt rent forebyggende - det vurderes altid af en speciallæge.
Hvorvidt det er relevant for dig ved jeg ikke, men jeg synes at du bør få en henvisning - og gerne så hurtigt som muligt, så du får den bedste hjælp.
Derudover vil der ganske givet være andre ting, som du skal overveje og tage hensyn til. Det kan være at du bør sygemeldes fra dit arbejde, du bliver måske beordret sengeliggende i en periode, du må ikke løfte tunge ting (ikke løfte din datter), du får måske at vide, at du ikke bør have samleje fordi det kan påvirke din livmoderhals osv. Alt det skal du tale med lægen om.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil også lige nævne at nye undersøgelser tyder på at indtag af fiskeolie kan nedsætte risikoen for fortidlig fødsel. Det er derfor meget vigtigt at du sørger for at spise fisk - 2 gange om ugen til aftensmad og gerne flere gange om ugen til frokost. Spiser du ikke fisk, så bør du tale med lægen om hvorvidt det vil være relevant at du indtager fiskeoliekapsler - fisk er dog det bedste, da du så også får de vigtige vitaminer og mineraler som d-vitamin, jod og selen, der har betydning for barnets vækst og udvikling.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre og krydser fingre for at det skal gå denne gang. Knus herfra :o)
Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.