Svar: At dele med andre
Kære mor til 2
Når børn er omkring 2 år, så skal de til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", viser at barnet er igang med at blive bevidst om hvem de selv er.
Børns selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Jeres datter bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, når hun bliver irettesat, når hun får at vide at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbar overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør.
Nu hvor jeres datter er 3 år, så vil hun naturligt have bedre forståelse på forskellen mellem dit og mit, men det er stadig svært at finde ud af forskellen mellem at eje og at låne og det skal hun naturligvis lære. Hun skal også lære at give plads til andre, vente på at det bliver hendes tur til at prøve gyngen, cyklen osv. og det er naturligvis ikke uden frustration, når hun oplever at det hun gerne vil, ikke altid kan lade sig gøre.
Det er meget vigtigt at I her viser hende, at I forstår det, viser hende at det er okay, at I godt kan forstå at det er svært at skulle låne sine ting ud til andre osv. men hvis man vil lege med de andre, må man også lade de andre lege med sine ting ... Præcis som I også forsøger at forklare hende.
Jeres datter skal også lære empati, hun skal lære, hvad det hun gør, gør ved andre. Hun skal lære at se, når andre bliver kede af det, når andre bliver vrede, hun skal lære hvad det er at trøste, hvordan man kan gøre andre glade. Det er altsammen en proces og en udvikling som starter nu og som I skal støtte ...
... hende i.
Derfor er det også en god idé at tale med hende om, hvad det gør ved andre, når hun siger nej til at de må låne, eller bliver gal på dem. Det er vigtigt at I hjælper hende med at se og forstå den reaktion hun får fra de andre - faktisk er det rigtig godt, hvis de andre børn også siger noget til hende, så hun hører fra dem, at de bliver sure eller kede af det. I skal således ikke kun have fokus på det at dele og lære at låne sine ting ud - men også have fokus på hvad det gør ved andre, hvordan man gør andre glade osv.
Det er fint at have visse ting for sig selv og legetøj, som man ikke vil låne ud, bør sættes væk, når nogen kommer på besøg. Det er helt okay at værne om sine ting, man må også gerne passe på sine ting og det er frygteligt at ting går i stykker, bliver ødelagt osv. af børn som ikke passer på det, hvis man selv er en pige, som passer meget på tingene ... Så naturligvis har hun ret til at have visse ting for sig selv og det skal respekteres.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men der er så også legetøj som man er fælles om, legetøj som er til låns og man skal jo lære at låne af andre, ligesom de også kan låne af en :o)
Når I forældre leger med hende, så leg lege, hvor I netop dele og låner. Leger I med dukker, så lån en af hendes dukker, lån noget tøj osv. og giv det tilbage igen. Når I leger med køkken og der bliver inviteret til te-selskab, så låner i kaffekanden eller kagefadet og hun får det igen bagefter. Når hun sidder og tegner ved bordet, så låner hun jeres kuglepen, men I skal have den igen bagefter - prøv generelt at bruge det at låne-give-tage og få igen, som en del af hverdagen, så hun stille og roligt oplever, at det ikke er så farligt.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.