Annonce

Annonce

Svar: Græder hver aften inden hun skal sove


26. april 2009

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sara

Når børn er omkring 1½ år gamle, så sker der rigtig meget med dem udviklingsmæssigt. Det handler om at hun nu begynder at få lidt farefornemmelse, altså begynder at opleve verden stor og farlig og det betyder at mange børn i denne alder, vægrer sig mod at skulle sove om aftenen og ofte også vågner og græder om natten.

Hun bevæger sig motorisk godt omkring nu, hun begynder at løbe og hun oplever at hun kan falde og slå sig. Hun klatrer også op på stole, sofaer, trapper, rutschebanen på legepladsen og oplever at hun ikke selv kan komme ned - uha, jeg er højt oppe ... Hun oplever også mere og mere modstand i hverdagen, det er modstand fra andre børn - de skubber måske til hende, tager hendes legetøj, leger ikke på hendes præmisser osv. Og hun oplever også nogle gange at I hiver fat i hende, trækker hende til jer, fordi hun måske er på vej ud på vejen eller noget andet som er farligt.

Hele denne spirende fornemmelse af verden som farlig og udfordrende på flere punkter giver nye oplevelser, nye ting at bearbejde og det reagerer hun naturligt på. Det er derfor helt normalt for hendes alder, at hun, når hun skal sove, har rigtig svært ved at koble fra, overgive sig til søvnen. Det er ...


Annonce

... svært at sige godnat til dagen og alle de oplevelser denne har indeholdt, det er svært at overgive sig til søvnen.

Derfor er det bedste man kan gøre ofte, at hjælpe hende med at bearbejde nogle af alle dagens oplevelser - præcis som du også selv skriver - "hjælpe hende med at give slip på dagen". Det gør man bedst, ved at sætte sig hos hende, når hun skal sove. Lige bruge et par minutter på at tale om dagen, tale om de ting der er sket.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Man skal naturligvis fortsat holde fast i at hun skal sove i sin egen seng og falde trygt til ro der, man kan læse en godnathistorie, holde hende lidt i hånden og så lade hende ligge og lytte til det man læser eller det man fortæller:

"I dag har været en god dag. Da du vågnede i morges puttede du mellem mor og far, så stod vi op og fik morgenmad og så kom du i dagpleje, hvor du legede med den og den ...". Og er der sket nogle mindre gode ting i løbet af dagen, så skal I naturligvis også tale om dem. Hun ligger helt stille og lytter til hvad I fortæller, snakker lidt med en gang imellem, griner måske lidt af det sjove der er sket osv. og bagefter er hun parat til at falde i søvn.

Jeg håber ovenstående metode vil hjælpe jer videre, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce