Svar: Græder hver aften inden hun skal sove

---

Kære Sara

Når børn er omkring 1½ år gamle, så sker der rigtig meget med dem udviklingsmæssigt. Det handler om at hun nu begynder at få lidt farefornemmelse, altså begynder at opleve verden stor og farlig og det betyder at mange børn i denne alder, vægrer sig mod at skulle sove om aftenen og ofte også vågner og græder om natten.

Hun bevæger sig motorisk godt omkring nu, hun begynder at løbe og hun oplever at hun kan falde og slå sig. Hun klatrer også op på stole, sofaer, trapper, rutschebanen på legepladsen og oplever at hun ikke selv kan komme ned - uha, jeg er højt oppe ... Hun oplever også mere og mere modstand i hverdagen, det er modstand fra andre børn - de skubber måske til hende, tager hendes legetøj, leger ikke på hendes præmisser osv. Og hun oplever også nogle gange at I hiver fat i hende, trækker hende til jer, fordi hun måske er på vej ud på vejen eller noget andet som er farligt.

Hele denne spirende fornemmelse af verden som farlig og udfordrende på flere punkter giver nye oplevelser, nye ting at bearbejde og det reagerer hun naturligt på. Det er derfor helt normalt for hendes alder, at hun, når hun skal sove, har rigtig svært ved at koble fra, overgive sig til søvnen. Det er ...

---

---

... svært at sige godnat til dagen og alle de oplevelser denne har indeholdt, det er svært at overgive sig til søvnen.

Derfor er det bedste man kan gøre ofte, at hjælpe hende med at bearbejde nogle af alle dagens oplevelser - præcis som du også selv skriver - "hjælpe hende med at give slip på dagen". Det gør man bedst, ved at sætte sig hos hende, når hun skal sove. Lige bruge et par minutter på at tale om dagen, tale om de ting der er sket.

---

---

---

Man skal naturligvis fortsat holde fast i at hun skal sove i sin egen seng og falde trygt til ro der, man kan læse en godnathistorie, holde hende lidt i hånden og så lade hende ligge og lytte til det man læser eller det man fortæller:

"I dag har været en god dag. Da du vågnede i morges puttede du mellem mor og far, så stod vi op og fik morgenmad og så kom du i dagpleje, hvor du legede med den og den ...". Og er der sket nogle mindre gode ting i løbet af dagen, så skal I naturligvis også tale om dem. Hun ligger helt stille og lytter til hvad I fortæller, snakker lidt med en gang imellem, griner måske lidt af det sjove der er sket osv. og bagefter er hun parat til at falde i søvn.

Jeg håber ovenstående metode vil hjælpe jer videre, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---