Svar: Vuggestue start, søvn og mad
Kære Charlotte
Det er dejligt at I har fået vuggestue plads, det bliver godt for jer alle - I skal bare lige vende sig til den nye hverdag, det tager lidt tid at komme ind i de nye rutiner :o)
Det er fint at Anabell er vant til at blive passet og føler sig tryg ved sine bedsteforældre. Det er dejligt at de vil hjælpe under indkøringsperioden, hvis det kniber.
I første omgang vil det være en god idé at besøge vuggestuen sammen med hende og også der tale om de praktiske ting. Hvornår er det bedst at aflevere hende, hente hende, hvad skal hun have med af mad, bleer, tøj, solcreme osv. Det vil også være rigtig godt, hvis I kunne aftale, hvem der tager imod hende, når I kommer, at der er en fast person som vinker farvel sammen med hende osv. Så I ligesom afleverer hende i favnen på en anden, får fortalt hende at nu passer den anden på hende, at det er okay, vink farvel og gå. Jo mere rolige I er, jo mere I kan signalere at det her er rigtigt og super godt, jo mere rolig og afslappet bliver Anabell også :o)
Din bekymring omkring svigt, at hun vil føle sig svigtet af jer ... det vil hun normalt ikke. Hun vil naturligvis ikke forstå hvor I er henne og hun vil ikke kunne forklares at I kommer igen, men hvis I virker trygge ved at aflevere hende og ligesom signalerer at "Nu passer pædagogen på dig imens mor er væk", så vil hun føle tryghed ved det. Lige i begyndelsen vil det naturligt være lidt svært, fordi hun jo ikke kender nogen, så det vil ikke være som når mormor passer hende, men det vil stadig være okay.
Børn har det der hedder tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, ...
... som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Det er helt naturligt at børn er tilknyttet flere forskellige voksne :o)
Med hensyn til spisning, så er det dejligt at hun nu begynder at spise mere rigtig mad og til en vis grad skal hun naturligvis have lov til at spise selv. Det fungerer bedst med fingrene og en gaffel kan også bruges - skeen mestrer hun sandsynligvis ikke selv endnu. Hvis hun ikke kan lade være med at vælte tallerken osv. så må I prøve at servere mad som ikke behøver ligge på tallerkenen. Rugbrødshapsere kan f.eks. godt blive lagt på en dækkeserviet eller lignende.
Men ellers handler det ofte om at holde på tallerkenen og så hjælpe hende med at holde fokus på det I gerne vil have hende til, nemlig at putte maden i munden. I må således gerne opfordre hende til det "ikke på gulvet skat, ind i munden, ind i munden med maden, mmm mammam, smager dejligt, ind i munden ja ..." osv. hvad I nu kan sige, der kan motivere hende i den retning I ønsker.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til hendes lyst til at skabe lyd, høre lyden af tallerkenen der ramler på gulvet, se mælken der løber ud over bordet osv. - den lyst må I søge at stimulere andre steder end ved bordet. Lad hende slå på tromme, grydelåg osv. lad hende grave i sandkasse, lege med vand ... hvad I nu kan finde på, så I anerkender hendes udforskningstrang - men andre steder end ved bordet.
Med hensyn til søvn og søvnbehov, så vil de fleste børn i Anabells alder fortsat have behov for to lure dagligt. Ofte en kort formiddagslur på måske kun 45 minutter og så en længere middagslur på måske 1-1½ time. De fleste børn sover ca. 2½ time i løbet af dagen i den alder. Om natten sover de ofte ca 11 timer. Nogle børn sover så mere om dagen og mindre om natten og det er også okay :o)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en lur dagligt.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god indkøring og rigtig god weekend :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.