Svar: Forkølelse, årsag til grøn slimet afføring? Og igang med skemad
Hej med dig
Dejligt at høre at amningen går bedre igen :o)
Din datters afføring kan sagtens være mere grød og slimet i forbindelse med forkølelse eller anden infektion. Det at hun lige i øjeblikket tydeligt ikke er helt frisk, har feber osv. påvirker naturligt hendes mave-tarmsystem og giver ofte afføring som du beskriver.
Grønlig afføring kan dog også skyldes noget du spiser, det ses f.eks. nogle gange, hvis mor indtager meget krydret mad, spiser mange bananer eller spiser f.eks. spinat. Det betyder ikke at du ikke gerne må spise disse ting, du skal bare være forberedt på at din datters afføring godt kan ændre udsende alt efter hvad mad du indtager :o) Ligesom modermælken faktisk også nogle gange ændrer udseende - det ser man, hvis og når man malker ud, man ser det naturligvis ikke når man ammer.
Med hensyn til introduktion af skemad, så anbefaler jeg normalt at man starter med at give lidt grød til frokost. Mange forældre tænker, at hvis de få fyldt barnet rigtig godt op til aften med grøntsagsmos, vælling og modermælk - så sover barnet godt om natten. Men tit virker det lige modsat og giver langt mere urolige nætter. Det er bedre at starte om dagen og så stille og roligt øge barnets indtag dagen igennem - det giver en større mæthed generelt og bedre nætter :o)
Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Alt efter barnet alder, når man begynder at ville give noget andet end modermælk eller modermælkserstatning, kan man overveje hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.
Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til brystmælk eller modermælkserstatning, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad og så blive ammet som de plejer ved siden af. Da amning betyder meget for dig og din datter umiddelbart atter trives fint på mors mælk, så behøver du ikke give hende vælling, men kan i stedet gå direkte igang med grød, når hun viser sig parat til det.
Da du har god erfaring med ...
... vælling til dit første barn, kan du naturligvis også give en flaske vælling inden natten i håb om at din datter sover lidt bedre. Det kan også være du ønsker at din datter fortsat skal tage imod en flaske, fordi hun så lettere kan passes af andre og det giver dig en frihed, som du ellers ikke ville have ...
Når I begynder med skemad, så er det som sagt en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom jeres datter måske virker til at kunne spise store mængder, så skal I ikke proppe hende og lade hendes selv styre det selv i starten. Det er vigtigt at hun kun tilbydes 4-5 skefulde så der stadig er plads i maven til mælk efterfølgende.
Sammen med skemaden skal hun have vand, men derudover bør mælkeindtaget være det samme som hidtil. Hendes mælkeindtag skal således ikke sættes ned men skal suppleres med lidt skemad ...
Det er en rigtig god idé at starte med grød til formiddag eller frokost og når dette fungerer, så kan man øge indtaget og tilbyde barnet skemad to gange dagligt - her vil man så normalt introducere grøntsagsmosen om aftenen, hvor udgangspunktet kan være de grøntsager I andre spiser - ofte kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli. Hvis man starter allerede når barnet er 4 måneder med lidt grød og/eller lidt vælling, så vil det ofte være omkring 5 måneders alderen at barnet er parat til to måltider skemad - grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det tager altså tid at komme igang, man skal gå meget stille og roligt til værks.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost: Grød af lidt ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos, som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag: Ammes
Sover sin 3 lur
Aften: Grøntsagsmos, vand af kop. (dette først omkring 5 måneder, indtil da ammes efter behov som vanligt)
Puttes til natten med amning eller flaske
Sen aften: Ammes
Nat: ofte er amning midt nat fortsat nødvendigt.
Du kan som sagt lave mos af de grøntsager I andre spiser, det kan holde sig 1 døgn i køleskabet. Du kan også lave en større portion og fryse ned i små bøtter beregnet til babymad. Vær her opmærksom på at det netop har været fremme, at babymad i isterningebakker ikke anbefales - man skal i hvert fald se sig godt for. Man risikerer at isterningebakken frigiver skadelige stoffer som for eksempel phthalater, der menes at være hormonforstyrrende.
Brug derfor plastbøtter beregnet til babymos, så kan du sagtens lave en større portion, tage op og varme. Jeg vil anbefale dig at købe bogen "Mad til Spædbørn og Småbørn" som du får på Apoteket. I den finder du opskriver på mad til små børn og kan samtidig læse om tilberedning, optøning osv. Den er lavet af sundhedsstyrelsen - en rigtig god bog!
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!