Svar: Forkølelse, årsag til grøn slimet afføring? Og igang med skemad

---

Hej med dig

Dejligt at høre at amningen går bedre igen :o)

Din datters afføring kan sagtens være mere grød og slimet i forbindelse med forkølelse eller anden infektion. Det at hun lige i øjeblikket tydeligt ikke er helt frisk, har feber osv. påvirker naturligt hendes mave-tarmsystem og giver ofte afføring som du beskriver.

Grønlig afføring kan dog også skyldes noget du spiser, det ses f.eks. nogle gange, hvis mor indtager meget krydret mad, spiser mange bananer eller spiser f.eks. spinat. Det betyder ikke at du ikke gerne må spise disse ting, du skal bare være forberedt på at din datters afføring godt kan ændre udsende alt efter hvad mad du indtager :o) Ligesom modermælken faktisk også nogle gange ændrer udseende - det ser man, hvis og når man malker ud, man ser det naturligvis ikke når man ammer.

Med hensyn til introduktion af skemad, så anbefaler jeg normalt at man starter med at give lidt grød til frokost. Mange forældre tænker, at hvis de få fyldt barnet rigtig godt op til aften med grøntsagsmos, vælling og modermælk - så sover barnet godt om natten. Men tit virker det lige modsat og giver langt mere urolige nætter. Det er bedre at starte om dagen og så stille og roligt øge barnets indtag dagen igennem - det giver en større mæthed generelt og bedre nætter :o)

Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Alt efter barnet alder, når man begynder at ville give noget andet end modermælk eller modermælkserstatning, kan man overveje hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.

Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til brystmælk eller modermælkserstatning, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad og så blive ammet som de plejer ved siden af. Da amning betyder meget for dig og din datter umiddelbart atter trives fint på mors mælk, så behøver du ikke give hende vælling, men kan i stedet gå direkte igang med grød, når hun viser sig parat til det.

Da du har god erfaring med ...

---

---

... vælling til dit første barn, kan du naturligvis også give en flaske vælling inden natten i håb om at din datter sover lidt bedre. Det kan også være du ønsker at din datter fortsat skal tage imod en flaske, fordi hun så lettere kan passes af andre og det giver dig en frihed, som du ellers ikke ville have ...

Når I begynder med skemad, så er det som sagt en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom jeres datter måske virker til at kunne spise store mængder, så skal I ikke proppe hende og lade hendes selv styre det selv i starten. Det er vigtigt at hun kun tilbydes 4-5 skefulde så der stadig er plads i maven til mælk efterfølgende.

Sammen med skemaden skal hun have vand, men derudover bør mælkeindtaget være det samme som hidtil. Hendes mælkeindtag skal således ikke sættes ned men skal suppleres med lidt skemad ...

Det er en rigtig god idé at starte med grød til formiddag eller frokost og når dette fungerer, så kan man øge indtaget og tilbyde barnet skemad to gange dagligt - her vil man så normalt introducere grøntsagsmosen om aftenen, hvor udgangspunktet kan være de grøntsager I andre spiser - ofte kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli. Hvis man starter allerede når barnet er 4 måneder med lidt grød og/eller lidt vælling, så vil det ofte være omkring 5 måneders alderen at barnet er parat til to måltider skemad - grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det tager altså tid at komme igang, man skal gå meget stille og roligt til værks.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Grød af lidt ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos, som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

---

---

---

Eftermiddag: Ammes

Sover sin 3 lur

Aften: Grøntsagsmos, vand af kop. (dette først omkring 5 måneder, indtil da ammes efter behov som vanligt)

Puttes til natten med amning eller flaske

Sen aften: Ammes

Nat: ofte er amning midt nat fortsat nødvendigt.

Du kan som sagt lave mos af de grøntsager I andre spiser, det kan holde sig 1 døgn i køleskabet. Du kan også lave en større portion og fryse ned i små bøtter beregnet til babymad. Vær her opmærksom på at det netop har været fremme, at babymad i isterningebakker ikke anbefales - man skal i hvert fald se sig godt for. Man risikerer at isterningebakken frigiver skadelige stoffer som for eksempel phthalater, der menes at være hormonforstyrrende.

Brug derfor plastbøtter beregnet til babymos, så kan du sagtens lave en større portion, tage op og varme. Jeg vil anbefale dig at købe bogen "Mad til Spædbørn og Småbørn" som du får på Apoteket. I den finder du opskriver på mad til små børn og kan samtidig læse om tilberedning, optøning osv. Den er lavet af sundhedsstyrelsen - en rigtig god bog!

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---