Svar: Søvn om natten - 3 mdr.
Hej med dig
Det kan godt tænkes at din dreng har behov for lidt mere mælk og at du derfor skal give ham en flaske ekstra tidlig morgen - netop for at få ham til at sove lidt videre igen ...
Det sker tit, at børn i 3-4 måneders alderen begynder at spise lidt mindre af gangen i løbet af dagen, ligesom de ofte også sover lidt kortere lure end de tidligere har gjort. Det er som om at de ikke rigtigt har tid eller ro til at sove, ej heller til at spise - de følger rigtig meget med i verden, hvad der sker omkring dem og vil ligesom ikke gå glip af noget. Derfor kan man i denne alder meget hurtigt komme ind i en rytme, hvor barnet slatspiser lidt og slatsover lidt og det kan være rigtig godt, at arbejde på generelt at få lidt mere mad i barnet i løbet af dagen og få lidt struktur omkring søvnen.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre
Formiddag: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Flaske
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sover sin 3 lur
Aften: Flaske
Puttes til natten og tidspunktet for dette afhænger helt af hvor sent barnet har sovet sin 3 lur, samt hvor lang denne lur har været
Sen aften: Flaske, barnet får ofte en flaske omkring midnat, som spises mere eller mindre i søvne.
Midt nat: Flaske, barnet får ofte en flaske midt nat, de fleste børn er 6 måneder inden de kan undvære denne.
Som du kan se har jeg i denne plan plads til 7 flasker i døgnet og det kan godt være at din dreng kan nøjes med 6 og det er helt fint. Men vær opmærksom på at der fortsat ofte skal mange flasker til og at det måske vil hjælpe jer netop at give lidt flere flasker med ...
... lidt mindre indhold - i forhold til færre flasker med stor mængde mælk.
Derudover tænker jeg også at hans alder og udvikling spiller ind på den uro du mærker. Han er så stor nu at han begynder at følge mere med i verden. Du kan se det, når du sidder med ham, han følger ting med øjnene, drejer hovedet bevidst efter lys og lyd. Han begynder måske også at reagere lidt på om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos en fremmed eller om han er hos sin mor og så begynder han også at bruge sig selv og sin krop. Han griner, kluk-ler, bruger sine hænder bevidst efter legetøj, putter fingrene i munden osv. Altså en udvikling som påvirker ham både fysisk og mentalt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I disse perioder hvor børn udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt bliver de naturligt mere pylrede og svære at stille tilpas. De har enormt meget brug for fysisk kontakt og nærhed, blive holdt om, vugget, lullet til ro - samtidig med at de også nogle gange stritter imod, fordi de netop også gerne vil mærke og opleve verden. Det gør det svært at vide, hvad man skal stille op, for det som virker nogle gange, virker bare slet ikke andre gange :o)
Du må hjælpe ham med at være aktiv, bruge sig selv både motorisk og mentalt, i de vågne perioder, de aktive perioder imellem hans lure. Og så må du give ham mad, svøbe ham og forsøge at hjælpe ham til fysisk og mental ro, når han skal sove og du ved at det er tidspunktet for lur. Så masser af aktivitet, der skal ske noget, han skal stimuleres, når han er vågen - og modsat skal du så også hjælpe ham med at koble fra, lukke verden ude, når det er tid til søvn.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.