Svar: Tre-årig og i trodsalderen

---

Kære Louise

Din datter er jo i det der hdder trodsalderen eller selvstændighedsalderen og det kræver stor forståelse og omsorg fra din side. Det er en alder, hvor hun gerne vil alt selv, men endnu ikke mestrer det og stadig har behov for din hjælp.

Jeg tror det er meget vigtigt at du lytter til din datter. Hvis vi skal tage udgangspunkt i den enkelte situation, hvad er det så der gør at din datter ikke vil have tøj på? Er det fordi hun f.eks. gerne selv vil prøve at tage sit tøj på, eller er det fordi det har været så hyggeligt at hun slet ikke har lyst til at komme hjem? Umiddelbart så tror jeg det i denne situation er det sidste. Hun ved et eller andet sted, at hvis hun ikke tager tøjet på, så kan I måske blive der lidt længere.

Det er derfor meget vigtigt, at du i stedet for at skælde hende ud, viser hende at du har forstået, hvad det drejer sig om. Det viser du hende ved at sætte de ord på, som hun endnu ikke selv kan. F.eks. "Du bliver bare så ked at det, når vi skal hjem" "Du vil bare så gerne at vi bliver lidt længere".

Ved at sætte ord på det du fornemmer, så oplever hun at du forstår hende. Du giver hende også muligheden for at rette dig, hvis det ikke er det hun ...

---

---

... mener.

Når børn føler sig forstået, så klinger 'raseri anfaldet' ofte af, hun har fået luft for sin frustration og ved at du har forstået hende.

Det betyder ikke at du ikke nogle gange må sige 'nej' eller tage hende med ud i bilen mod protest, fordi du ved at det er nødvendigt lige nu; men oplevelsen bliver en anden, når hun bliver mødt i stedet for at få skæld ud.

---

---

---

Det er okay at sige nej, så din datter også lærer at håndtere de frustrationer der følger med, når tingene ikke går som hun ønsker. Nogle gange skal man dog overveje, hvad der er i vejen for at barnet får det som det ønsker. Børn der får 'ja' vil også lettere kunne acceptere et nej andre gange.

Det er vigtigt at du forsøger at rumme hendes følelser. Det vil sige at du kan holde ud, at hun har det som hun nu har det (sorg, vrede, angst, glæde) uden at du vil ændre det. Følelser bliver der holdt gang i, hvis vi puster til dem, ved at skælde ud og være vrede. Men hvis du viser hende at du forstår hende og sætter ord på hendes følelser, så hun ved at du har forstået og at du kan rumme det, så klinger adrenalinen af og vredesudbrudet holder op.

Håber det vil hjælpe jer lidt videre frem over. Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---