Svar: Hvordan man gi´r en effektiv skideballe ..
Kære Sine
Når børn bider, så skyldes det ofte forskellige ting og de kan bide i mange forskellige situationer.
Nogle gange bider barnet i forbindelse med at man sidder og krammer, nusser, kæler, kysser og bedst som man har det rart, så får man et tandsæt i skulderen eller kinden. Når barnet bider i denne situation, er det ofte fordi kæregnene kammer over. Jeg plejer at sige at barnet har følelsen "jeg elsker dig så meget at jeg kunne spise dig..." og i en sådan situation er det naturligvis vigtigt at man ikke skælder for meget ud, men i stedet prøver at vise barnet, hvad form for kærtegn man hellere vil have "Av, ikke bide, ae, ae i stedet".
Når din datter bider, så skyldes det ofte også at hun mangler ord, at hun ikke kan sætte ord på det hun føler og det kan derfor være en måde at sige fra, en følelse af afmagt. Børn slår ofte også, river i hår eller lignende i disse situationer.
Når børn bider, slår, sparker, river i hår osv. så skyldes det ofte:
- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.
- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"
- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde
- Det kan være det eneste der virker
- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.
- Det kan også være imitation af andre ...
... børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.
- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor
- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.
Når din datter bider dig i frustration over at turen på rutsjebanen slutter, så må du gerne sige fra. I det hele taget må du gerne sige "AV! - du må ikke bide!", så hun mærker at det her syntes du bestemt ikke var rart, det gjorde ondt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det hjælper ofte at lade en handling følge med. Det vil sige, at hvis hun sidder på din arm, er på dit skød eller lignende, så sætte du hende ned - man kan ikke sidde på skødet eller være i favn, når man bider. Du må altså med din handling markere, at her gik hun over stregen og det hjælper hende til at huske at det hun gjorde var forkert.
Du må naturligvis holde øje med hende, nu hvor du ved at reaktionen på dit nej, kan være at hun bider, så må du forebygge at det sker, forebygge at hun når at bide dig. Du kan sandsynligvis godt fornemme hvornår hun ikke kan styre sig, hvornår følelserne løber af med hende og derfor kan du forsøge at gribe ind og få hende afledt og dermed stoppet inden hun når til at bide - og det er rigtig vigtigt.
Sker det alligevel, så må du sige fra, fortælle at det her vil du ikke tolerere og så f.eks. flytte hende ned eller nogle gange måske flytte dig selv for at signalere, at du ikke kan være sammen med hende, når hun bider dig. Du skal ikke sende hende væk, du skal ikke lukke hende inde på værelset, men du kan f.eks. gå ud i køkkenet - og så kan hun jo følge efter dig, når hun har lyst ... :o)
- og bide igen må man aldrig ... heller ikke selv om man har lyst :o)
Håber du kan bruge ovenstående videre frem :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.