Brev:
Ingen ro til at spise
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Vi har som sagt en rigtig skøn og glad datter på snart 11 måneder. Hun er en meget aktiv pige med fuld fart på og som hele vejen igennem, har været ret tidlig i sin motoriske udvikling.
Vores problem er at hun simpelhen har for meget krudt bagi til at ville/kunne sidde stille og koncentrerer sig om at spise sin mad.
Hun er endvidere (og nok delvist også derfor) en meget slank pige, som nu vejer knap 8 kg og er ca. 74cm lang og hun har efterhånden ganske længe været lidt bagud ifh.t. til sin vægtkurve.
Vi vurderer dog også, at dette også skyldes, at hun er så fysisk aktiv som hun er og netop ikke har ro på sig til mere end kun lige at tilfredsstille sin værste sult.
Vi introducerede skemad omkring 5-måneders alderen og der gik flere måneder inden vi rigtig fik hul på det, da hun ikke havde den mindste interesse i maden.
Nu vil hun dog gerne spise, men spiser kun ganske lidt, før hun igen mister interessen og koncentrationen.
Hun sidder som oftes i sin høje stol når hun skal spise, men hun trækker hele tiden benene op på sædet og rejser sig op på sædet, hvilket gør det meget svært at give hende mad, mens vi skal forsøge at få hende til at bliver siddende og passe på at hun ikke falder ned. Jeg oplever derfor, at hele spisesituationen ofte bliver ret stressende for os. Efter kort tid bliver hun utålmodig og vil ned eller rækker ud for at komme over til mig, hvorfra hun også meget hurtigt vil videre ned på gulvet.
Vi er i tvivl om hvordan vi skal takle situationen. Jeg synes ikke, at det virker til at hun forstår, når jeg siger at hun skal blive siddende eller at hun skal sætte sig ned.
Tidligere lavede vi oftest sammenkogte retter og lasangner, retter som smagte af noget og som vi kunne give hende af ske. Men nu har vi opdaget, at hun er meget interesseret i min gaffel (som hun også gerne spiser fra), så vi er begyndt at lave retter som kan skæres ud, så hun selv kan sidde lidt med det og vi har også netop opdaget, at hun gerne vil spise med gaffel selv, hvis stikker maden på gaflen og giver hende den, så putter hun den selv i munden.
Men tilbage til problemet. Vi kan jo ikke tvinge hende til at blive siddende i sin høje stol og spise, så vi er lidt begyndt at lade hende spise videre på gulvet når hendes (og vores) tålmodighed slipper op. Enten sætter vi os ned til hende med hendes tallerken, eller vi stiller hendes tallerken med hapser på fod-trinet på trip-trap-stolen og så går hun rundt omkring bordet og stolene mellem mundfuldene, ja vi stikker endda nogle gange hapser ned til hende når hun går omkring vores stole, og vi kan godt føle at vi sidder og giver godbidder til en hund og at vi er ude på et skråplan... Men vi skal ...
... jo have hende til at spise noget...¨
Min egen sundhedsplejerske har sagt, at vi skal passe på at vi ikke kommer til at "jagte hende" med mad (ifh.t. at tilbyde for mange måltider i løbet af dagen), så det er vi meget opmærksomme på.
Men jeg har også svært ved at vurdere, hvor meget hun skal spise over et døgn.
Jeg vil gerne lige prøve at give et eksempel på, hvor meget hun ca. spiser på en dag.
Morgen (ca. kl. 7): Havregrød af ½ dl havregryn og 1½ dl sødmælk og sødet med frugtmos (spiser dog ikke altid op).
Formiddag (kl. 9): En ostehaps eller ½-1 banan eller ligende + evt. lidt riskiks eller bolle.
Amning inden formiddagslur
Frokost (ca. 11.30): 1/4 til en hel skive mørk spelt-brød med pålæg (ex. leverpostej, makrel, toskerogn, kødpålæg eller flødeost) + lidt frugt.
Inden eftermiddagslure (ca. kl. 14): af og til lidt grød eller yoghurt med most frugt og lidt havregryn, hvis hun kun har spist lidt til frokost ellers frugt eller ostehaps (dog helst kun én ostehaps om dagen ;o).
Efter eftermiddagslur (ca. kl 16): evt. lidt frugt eller riskisk eller en smoothie af frugt og yoghurt som hun drikker af sugerør (hvilket hun eeelsker :o)
Aftensmaden (kl. 17.30) varrierer meget. Hun har nogle gange kunne spise en ordenlig portion lasange eller anden pasta (måske 1 til 2 dl) andre gange er det meget småt hvad hun spiser.
Inden natten: Hvis ikke rigtig hun har spist til aften tilbyder vi hende youghurt med most frugt og havregryn eller grød inden amning og putning.
Dagen afsluttets altid med amning ved 19-tiden.
Jeg ammer ikke i løbet af natten eller tidlig morgen netop for, at det ikke skal tages hendes appetit fra havregrøden.
Dette er som udgangspunkt hvad hun spiser i løbet af et døgn. Men hun smager selvfølgelig også, hvis vi andre får en snack eller noget imellem måltiderne.
I forhold til amningerne, kan jeg lige tilføje, at jeg har været nede på kun én amning (inden hun blev puttet til aften) men jeg synes at mælkeproduktionen blev meget lav og jeg kom til at savne en rolig ammestund om formiddagen, så jeg gik tilbage til 2 amninger og har efterfølgende oplevet, at der igen er kommet mere mælk og at hun ligger længere ved brystet.
Jeg forventer at beholde de 2 amninger til hun er 1 år, hvor det vil komme til at passe med at hun skal begynde i dagpleje og derfor naturligt ikke kan blive ammet om formiddagen.
Synes du, at det lyder okay med 2 amninger ind til da?
Puha, det blev en længere beskrivelse, men hvis jeg lige skal summere mit spørgsmål op, så er det:
1) Om du kan give os et råd til, hvordan vi får mere ro på omkring hovedmåltiderne og om du mener det er iorden at hun ikke nødvendigvis sidder ved bordet under hele måltidet, men går rundt mellem mundfuldene under den sidste del af måltidet, når koncentrationen er sluppet op?
2) Og om du kan give et overslag over hvor meget det er rimligt/nødvendigt at en pige på hendes alder/størrelse og aktivitetsniveau spiser?
3) Er det okay med 2 amninger i døgnet til hun bliver et år?
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.