Svar: Ingen ro til at spise

---

Kære Mor

Først tusind tak for dit brev og dine meget dejlige ord til mig, det varmer rigtig meget kan du tro. Tak!

Det lyder som om at I har en aktiv lille pige, hun hører til de børn som helst ikke sidder stille og sådan er børn så forskellige.

Jeg får her lyst til at fortælle dig om Howard Gardner og hans teori om forskellig intelligens. Han er amerikansk psykolog og er kommet med en ny teori om hvordan man lærer forskelligt.
Vi ved jo alle at børn er forskellige. Nogle børn sidder længe og studerer deltaljen, bliver fascineret af små ting og kan sidde med det samme legetøj længe, åbne låget - lukke låget, putte i - tage ud, skubbe i, trække ud osv. osv. Og andre børn sidder ikke stille, men mærker og oplever ved at være fysisk aktive og bruge sig selv på en anden måde, de klatrer op, åbner, smider væk, tager nyt legetøj hele tiden. Der er ikke skyggen af ro over det ...

Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Og jeg tænker at jeres datter sandsynligvis lærer bedst ved at bruge sig selv, bruge sin krop.

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig netop for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe.

Det er ikke sådan at man er bedre hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Netop når man mødes i mødregrupper, i musikalk legestue og andre steder, hvor man er sammen med med alderssvarende børn, så er det let at se hvor forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på.

Hvis man som jer, har en datter, der er utroligt aktiv og som lærer ved at bruge kroppen rigtig meget, så kan det være rigtig godt, at hjælpe hende til at holde fokus og koncentration ved ikke at lade hende have alt for mange forstyrrende ting omkring sig. Det kan f.eks. være en rigtig god idé at have legetøjet i store kasser og så kun tage en kasse frem af gangen. Når alt i den kasse er studeret, så puttes det hele tilbage i kassen igen og kassen sættes ...

---

---

... væk før en ny tages frem.

Hvis alt legetøj altid ligger fremme, så kan de fleste børn slet ikke overskue det og vil ikke lege med det. Derimod leger børn ofte bedst, hvis det hele er ryddet op og sat på plads og man så kan lege med en ting af gangen. At få tingene sorteret og sat lidt væk en gang imellem fremmer faktisk børns leg og det hjælper dem til fordybelse. Når noget har været pakket væk og pludselig kommer frem igen, så er nyhedens glæde lidt større.

Af samme årsag, tænker jeg også at det er vigtigt, at I hjælper hende med at holde fokus ved bordet, når hun spiser. Hun skal ikke spise på gulvet eller rende rundt og have små hapsere stukket i munden, når hun kommer forbi. Hun skal lære at sidde på sin stol og forbinde det at sidde der med at spise. Hun må naturligvis også gerne sidde på skødet af jer, det er helt fint at afbryde måltidet, lade hende komme over til jer og få noget fra jeres tallerken, men hun sidder ved bordet, når hun spiser. Ligesom det er fint at lade hende spise med gaffel, det kan hun fint med den alder hun har nu :o)

Jeg synes det er et skråplan at lade hende spise fra en skål på gulvet eller stående på stolen, eller at putte mad i munden på hende, når hun kommer forbi. Både for hendes egen skyld, det er vigtigt at hjælpe hende med at holde fokus, men også fordi hun jo stille og roligt skal lære at spise ved bordet - det forventer man at børn i Danmark gør, når vi mødes og spiser sammen. Det er opdragelse, børn sidder ved bordet og spiser - også i daginstitutionen, når det bliver aktuelt.

---

---

---

Det skal naturligvis være med respekt for hendes personlighed og I skal anerkende hendes lyst til at udforske og undersøge. I skal derfor heller ikke tvinge hende til at blive siddende, men prøve at motivere hende til det og lykkes det så ikke, så kan hun komme over til jer, få lidt mad fra mors eller fars skød og når det så ikke dur - så må hun ned på gulvet og lege videre. Hvis hun så kommer og gerne vil have mere mad, så siger I til hende at hun skal kravle op på sin stol, hun skal sidde på stolen og spise og så får hun mere mad.

Det er en meget fin plan for dagen I har og du må gå ud fra at når du tilbyder mad dagen igennem som du gør, så spiser hun når hun er sulten. Det er et meget fint tidsinterval der er imellem måltiderne, på den måde sikrer du hende lidt og tit, det er med til at stabilisere hendes blodsukker og igen - det giver lidt ro at vide, at når hun til det ene måltid ikke har spist så meget, så går der ikke for længe inden hun atter tilbydes lidt mad. Med den aktivitet hun har og den udvikling hun går igennem, så er små hyppige måltider meget vigtige.

Jeres plan for dagen og hendes indtag ser altså fornuftigt ud. Det er passende med de to amninger dagligt indtil 12 måneders alderen, det er med til at sikre hendes mælkebehov, ved siden af den mælk hun i øvrigt indtager dagen igennem (via grød, yoghurt, sovs osv.).

Så det I skal ændre på er lidt krav og regler om at sidde ved bordet, når man spiser. Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej i den retning :o)

Fortsat held og lykke med hende og endnu engang tak - til en fan :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---