Annonce

Annonce

Svar: Vil pludselig kun spise fra bryst


3. maj 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære forældre

Det lyder umiddelbart som om at jeres datter forbinder skemaden med en dårlig smag - det kunne meget vel tænkes jerndråberne ...

Derfor tænker jeg at I måske skulle forsøge med Babyfer i stedet. Det er smagsneutralt pulver, som drysses ud på noget frugtmos og netop frugtmos kan mange børn jo godt lide. Det kan derfor være en måde at få jernet i hende på, uden at hun lægger mærker til det. Frugtmosen kan du lave selv eller købe på glas.

Derudover tænker jeg, at jeres datter skal finde ud af at det man putter i munden faktisk kan smage rigtig godt. Derfor skal hun nu til at have agurkestænger, brødskorper og lignede i hånden som hun selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt osv. Det vil for det første stimulere hende mundmotorisk, men det vil også påvirke lysten til at spise.

Det er også vigtigt at hun nu sættes i den høje stol og spiser sammen med I andre. I må meget gerne starte med at give hende lidt i hånden at gumle på selv, imens I så gør grød og mos klar. På den måde bliver hun opmærksom på at det er spise tid nu. Og så skal I hjælpe hende med at holde fokus:

Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Det gør som sagt ikke noget at hun kun spiser få skefulde, det er bedre end ingenting og det er vigtigt at I får en fast rytme omkring det. Derfor synes jeg også at du skal holde fast i at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt og det gør ikke noget at der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.

Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du kan også købe mos på glas, det er helt fint, lige nu handler det som sagt om at få hende igang ...


Annonce

... med maden og skabe gode rutiner omkring det. Hun skal have mad som smager af noget, mad der stille og roligt tager udgangpunkt i jeres mad. Hun kan f.eks. få lidt sovs på sin grøntsagsmos, det giver smag og oplevelsen af at I spiser lidt det samme.

Hun kan få grovere grødtyper som havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, hun kan få kød og fisk i sin grøntsagsmos osv. Jo mere forskelligt jo bedre er det for hende. Maden skal appellere til både syn og smag.

Det er vigtigt at du holder amning nede og ikke mætter hende for meget med mælk. Hendes mælkebehov er naturligt fortsat stort, men du bør tilbyde hende skemad før hun ammes, så hun har fået tilbuddet - har spist lidt og så kan mælken fylde efter.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Amning, sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, - appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende at sutte på. Vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 10, sover måske en times tid

Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Det kan være rester fra aftensmaden, du kan også købe et glas med mos. Det er igen ikke så vigtigt, om det er hjemmelavet eller købt, det vigtigste er at hun kommer igang med at spise. Vand af kop. Tilbydes brødhapere, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden, også gerne agurkestænger og lignende og start gerne måltidet med dette.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14, sover et par timer

Eftermiddag 16: Tilbydes amning og får også her lidt frisk frugt i hånden at sidde med, det kan være stykker af appelsin, blomme, fersken, moden pære, melon eller lignende. Nogle gange vil hun måske også gerne have lidt frugtmos. Vand af kop

Powernapper evt, men begynder ofte at kunne springe denne lur over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere familiemad. Det vil sige at hvis du laver f.eks. frikadeller eller laks, så kan hun få lidt af dette ned i sin mos, ligesom hun også kan få lidt sovs på for at give lidt smag. Igen tilbydes hun brødskorper og lignende i hånden, vand af kop.

Puttes til natten med amning ca 19.30-20. Tidspunktet variere efter hvorvidt hun har taget en powernap sen eftermiddag eller ej.

Sen aften 23-24: amning

Nat 24-06: Behøver ikke længere mælk midt nat, men kan tilbydes vand eller hjælpes med at skifte stilling i stedet.

Behovet for at give hende flaske - det er jeres behov - og da hun er så glad for brystet som hun er, så er det ikke sikkert at I nogensinde får hende lært at tage imod flaske. Det betyder dog ikke, at hun ikke kan passes af andre. Hun kan jo få skemad, mad i hånden, vand og mælk af kop. Og så sker det også nogle gange, at barnet rent faktisk tager imod flasken, når ingen anden mulighed er tilstede ... men ingen garanti der :o)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce