Brev:
Separationsangst - 2 år, 10 mdr.
Hej Helen,
Jeg skriver til dig fordi jeg er lidt bekymret for min datter som snart bliver 3 år. Det er som om hun pludselig har fået separationsangst.
Hun startede i ny vuggestue i en integreret institution for et par mdr. siden og skal starte i børnehave til juni. Hun er begyndt at være meget ked af det når hun bliver afleveret, og bliver MEGET glad for at se os når vi henter hende, og hun siger hun har savnet os. Hun er også ked af det i løbet af dagen (det er dog blevet lidt bedre), og får derfor lov til at have sin sut mere end hun plejer. Det har stået på i godt en uge.
Når vi er nogen steder må vi ikke gå fra hende, og hvis hun ikke lige kan se os (måske primært mig) går hun i panik. Hun siger, at hun er bange for at jeg går fra hende.
Det tager hende også lang tid at falde i søvn om aftenen, og hun kalder på os mange gange for at fortælle os at hun godt kan lide os/elsker os. Vi putter hende som vi plejer, ved at læse og så sige godnat og gå ud. Jeg synes det vil være forkert at begynde at blive der til hun sover, da det så måske giver hende indtryk af, at der er noget at være bange for. Vi siger at vi er ude i ...
... stuen, og at vi passer på hende.
Generelt siger hun tit til os at hun elsker os, hvilket jo er rigtig dejligt, men samtidig tror jeg også det er et udtryk for at hun er bange for at vi pludselig er væk.
Jeg tror det måske er startet som bekymring for mig. Jeg er gravid, men der har været en del komplikationer i starten med blødninger, kvalme, osv. Det har betydet, at jeg ikke har kunnet løfte hende, og min mand har måttet tage over i mange sammenhænge. Der er ingen problemer nu, men når min mand går, siger hun at hun nok skal passe på mig, og der er faldet flere bemærkninger der indikerer, at det har berørt hende mere end vi lige troede.
Hun er ellers generelt meget glad og udadvendt, og kan godt lide når der er mange mennesker. Hun er utrolig dygtig til at snakke og kan derfor fortælle os hvad hun går og tænker, hvilket jo er fint. Måske fordi hun altid er så glad, har jeg aldrig tænkt over at hun kunne være meget følsom også.
Jeg vil jo gerne hjælpe hende igennem det her inden hun skal starte i børnehave, og inden hun skal være storesøster. Men hvordan gør jeg bedst det?
På forhånd tak for hjælpen.
Den bekymrede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.