Svar: Vil ikke mades - 8 mdr.
Kære Kari
Det lyder ganske rigtigt at din dreng er godt igang motorisk, når han i en alder af 8 måneder både kravler og rejser sig ved tingene, hvor er det dejligt!
De er meget normalt at børn i denne alder, begynder at lukke munden for skeen og dreje hovedet og det er ofte ikke et udtryk for at de ikke kan lide maden, men snarere udtryk for at de vil selv. Man oplever deres egen vilje i mange forbindelser, f.eks. også når de skal skiftes - de protesterer højlydt over at ligge på puslebordet, og når de skal have tøj på - det passer dem heller ikke altid :o) Så det du beskriver lyder som en alderssvarende dreng, der udvikler sig i sund og god retning ...
Men mad skal han jo have og ofte kommer lysten til skemaden igen, når man lige har holdt lidt pause. Der er jo alligevel noget dejligt ved at blive madet med grød om morgen og sen aften, når man er lidt træt og ikke selv kan overskue det at spise .. så hold fast i atter at give ham lidt grød på disse tider, når I har holdt pause lidt og det er kommet lidt på afstand :o)
At spise med ske er svært, det kræver stor teknik at holde skeen rigtigt og føre den til munden uden at dreje den og maden ryger af. De fleste børn er faktisk omkring 16 måneder inden de mestrer dette. At spise med fingrene er godt, og derudover kan du også lære ham at spise med gaffel. En gaffel er ikke så svær at styre som skeen fordi maden bedre blive siddende på gaflen uanset hvordan den vender. Så prøv med gaffel i stedet - jeg har set børn helt ned i 7 måneders alderen spise rigtig flot med gaffel :o)
Du kan f.eks. godt komme pastaskruer på en gaffel og med lidt sovs at dyppe i, så glider de måske alligevel ned .. Bare det at spise med gaffel kan jo gøre noget mad mere ...
... interessant.
Nu hvor han stille og roligt kommer igang med mere rigtig mad, så synes jeg du skal give ham det på en tallerken. Hvis han gentagende gange smider tallerkenen på gulvet, kan du naturligvis godt fjerne den igen, men han skal jo lærer at maden kommer på en tallerken og at tallerkenen skal blive på bordet. Hvis du lader ham lege med tallerkenen og får den undersøgt grundigt, så den bliver mindre interessant, så lader han den nok stå - derudover handler det jo om at give ham små bidder af forskellig mad og også tænke lidt i farvesammensætning, maden skal I farver se indbydende ud.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder dejligt med frikadeller der er beriget med forskellige grøntsager, kød og fisk. Super godt - også selv om det er et stort arbejde :o) Husk at grøntsagsmos også kan bruges som pålæg, det er også en måde at få lidt grøntsager og fedtstof i ham på og så også lav retter med sovs om aftenen - det kan sagtens være ris med sovs, kartofler moset med lidt sovs osv. hvor frikadellerne eller fiskefiletten så gives ved siden af. Ligesom kartoffelbåde, kogte blomkål- og broccolihoveder og lignende også kan gnaves.
Så rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, makrel, sildepostej, rognguf, tun osv. er en rigtig god idé. Fisk i det hele taget er meget vigtigt da det indeholde gode fedstoffer som har stor betydning for hans hjernemæssige udvikling - han hukommelse, hans evne til at lære at tage tøj af og på osv. Og ved siden af rugbrøddet så små hapsere af andet forskelligt, så varieret som muligt, naturligvis med hensyn til at han jo stadig kun er 8 måneder gammel - så et udvalgt at dine hjemmegjorte frikadeller lyder rigtig fint. Og så skal I igang med tallerken - og gaffel :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder