Svar: Er det maven?
Hej med dig
Dejligt at I har haft en god weekend. Det er vigtigt at nyde dem når de er der - med små børn er alt så uforudsigeligt, man ved aldrig hvad næste dag, næste time bringer - så nyd de små gode stunder, det er vigtigt - så kan man også bedre klare det, når det går mindre godt :o)
Det lyder som om at maven driller lidt og den varierende afføring fra gråblå til grøn tyder også på det. Det er dog meget normalt at afføringen kan have de farver du skriver, når barnet får højt hydrolyceret erstatning ....
Du kan hjælpe hende ved at cykle med hendes ben, bukke dem og strække dem. Du kan hjælpe hende med lidt mavemassage, hvor du med to fingre masserer rundt om navlen i cirkelbevægelser - rundt og rundt i urets retning,gerne med lidt massageolie, badeolie eller lignende, så glider fingrene lettere.
Du kan også lave et lunt omslag og give hende dette om maven. F.eks. en stofble som du folder sammen, så den i bredden passer til at kunne ligge rundt om maven og så stryger du den lun og vikler den om hendes mave. Du skal her naturligvis sikre dig at hun ikke bliver overophedet, men det kan være med til at give en lille smule ro.
Du skal også være opmærksom på at hun bør være let oprejst, når hun spiser, det kan gøre at hun ikke sluger helt så meget luft. Du kan evt. forsøge med en anden type flaskesut, jeg har på det sidste fået en del positive tilbagemeldinger omkring de nye babybornfree flasker, som skulle minimere luftindtaget, når ...
... barnet spiser. Prøv at se under 'superlinks' her på siden.
En sut hjælper, det at få en sut, når hun har spist sin flaske og så samtidig blive svøbt kan give ro i maven. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper både luft og mad igennem systemet.
At få hende til at bøvse i forbindelse med måltidet er også en rigtig god idé. Holde hende, så ryggen så vidt muligt er lige og armene let løftet, så finder luften bedre vej ud.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så kan du som du også tidligere er blevet rådet af lægen til, bruge lidt kogt vand evt. med en lille smule sukker. Brug det, når hun er rigtigt ked af det, når hun er fyldt godt op med mælk og bare slet ikke kan finde ro og falde i søvn. Bare ganske få ml og så en sut i munden, det kan virke smertestillende på hendes mave.
I forhold til vægt og behov for mælk - så er hendes behov for mælk med en vægt på 4700g nu 800ml i døgnet. Hun bør derfor spise mellem 100-130 ml hver 3-4 time. Hun må naturligvis godt nøjes med 60ml en gang imellem, men så bør hun på andre tidspunkter tage betydeligt mere, så hun samlet får lidt mere mælk. Men mon ikke det kommer, når nu der er bedre gang i hendes mave.
Hvis I oplever at hun har svært ved at få gang i maven, hun bør have afføring mindst en gang i døgnet, så må I give hende laktulose. Hun må her få 2-2½ ml morgen og aften og det kan være en fordel netop at give det over to gange.
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej igen, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.