Svar: Umulig? - 4 mdr.
Hej med dig
Det er sådan at børn gennemgår forskellige faser i deres udvikling og i de perioder, hvor de udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så vil de være mere pylrede, mere småklynkende end du tidligere har oplevet.
Du kan måske se at han begynder at vægre sig overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom han er på din arm.
Han begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se mere på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.
Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Han kluk-ler, griner højt, elsker når du tumler med ham og giver ham små overraskelser.
Motorisk begynder han også at vende sig først fra mave til ryg, senere fra ryg til mave og han ligger og sparker med sine ben, prøver at flytte på sig, ligger ikke bare stille der, hvor du har lagt ham.
I de perioder, hvor barnet udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt, har barnet brug for lidt mere omsorg, trøst og nærhed. Det er meget vigtigt at man ikke lader ham græde, men i stedet prøver at støtte den udvikling ...
... han er i. Det er vigtigt at du tumler med ham, hjælper ham med at trille, dreje, få fat i legetøj osv. så han bruger sig selv fysisk. Ligsom han har behov for mental stimulation, blive snakket med, pludre i dialog, så på verden, evt. sidde i en bæresele og kigge på verden omkring sig osv.
Det er fint med nyt og interessant legetøj, men det er også fysisk at bruge sig selv, som er vigtigt. Det er vigtigt at blive tumlet med og blive træt i kroppen. Han er ikke længere et spædbarn, men en lille baby som skal være aktiv og som skal aktiveres. Ligesom det er vigtigt med mental stimulation, kontakt, sange, pludren og opleve verden. Så meget mere gang i den, det vil være godt :o)
Måske kan du gå til noget babygymnastik, stimulastik eller lignende hvor du bor ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle kalder disse faser for Tigerspring og det er som sagt helt normalt for barnets udvikling. Du kan læse meget mere om disse spring i bogen "60 vidunderlige uger" som du finder i min bogguide under 'udvikling'.
Det er fint at du er begyndt med lidt skemad, det kan godt være at han har behov for det. Men mælk er fortsat også vigtigt. Prøv at følg den plan jeg tidligere har sendt dig og se om ikke en fast rytme i løbet af dagen også giver jer lidt mere ro i hverdagen :o)
Fortsat held og lykke med ham. Og rigtig god st. Bededag.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.