Svar: Ny rytme ifm. overgang til vælling / grød

---

Kære Anne

Tillykke med dine to dejlige drenge, det lyder som om at alt er gået rigtig godt indtil videre :o)

Tidspunktet for hvornår man skal begynde at give barnet noget andet end modermælk afhænger af mange faktorer. Et signal til at barnet er ved at være klar til anden mad kan være at barnet begynder at spise mere hyppigt og at en øgning af mælkeindtaget ikke virker tilstrækkeligt. Det er dog også vigtigt at barnet derudover er parat.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet vågner og søger brystet hyppigere og at barnet trods hyppigere amning eller tilskud af modermælkserstatning ikke virker mæt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

I forhold til hvordan du beskriver dine drenge, så lyder det umiddelbart ikke som om at de har behov for ekstra mad lige nu, de sover godt om natten, de spiser 6 flasker dagligt og ammes derudover lidt, de tager fint på og lyder til at udvikle sig rigtig fint ...

Deres døgnbehov er godt 1000ml mælk i døgnet og med 6 flasker af 150ml så får de 900ml den vej og så din brystmælk ved siden af - det lyder ikke så tosset :o) Så for mig at se, så lyder det som om at de får, hvad de har brug for lige nu og derfor ikke behøver noget ekstra ...

Alt efter hvor gamle de er, når du vælger at tilbyde dem ekstra end mælk, så kan man vurdere hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.

Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til f.eks. modermælkserstatning og brystmælk, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad. De ekstra vitaminer, mineraler osv. som er tilsat vælling er i følge sundhedsstyrelsen ikke nødvendige, hvis barnet trives med modermælk eller almindelig erstatning, så kan man roligt springe vælling/tilskudsblanding over, bibeholde den vanlige mælk og gå direkte til skemad, når barnet virker parat til dette.

Hvis man skal sige noget om fordelen ved vælling, så er det at det indtages af flaske, barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Vælling kan mætte lidt mere end modermælkserstatning og det betyder at nogle forældre oplever at en flaske vælling inden natten, kan give en lidt roligere nat - men andre oplever også det modsatte.

Til børn der er vant til at få mælk, kan vælling nogle gange være en blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det. Selvom vælling i princippet er det samme som en tynd grød, så kan det være lettere for barnet at fordøje vællingen end det ofte er at fordøje en stor mængde grød. Vælling anbefales derfor ofte til natten, fordi det giver barnet en mæthed og gør at barnet sover et lidt længere stræk, hvor skemaden, opstarte med grød og mos anbefales i løbet af dagen. Alt for meget skemad inden sengetid kan gøre at barnet sover mere uroligt - tarmene arbejder på højtryk med at nedbryde føden og derfor kan skemaden give mere urolige ...

---

---

... nætter, hvis det gives inden sengetid og det var jo ikke de man ønskede at opnå...:o)

Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom dine drenge måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe dem og lade dem selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med 4-5 skefulde og stopper, så deres mave vendes til det stille og roligt og har en mulighed for at følge med.

Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så de får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så de kan lære at drikke på denne måde. Mælkeindtaget vil være som det plejer, skemaden kommer således ud over den vanlige mængde mælk og vil dermed give lidt mere mæthed.

Indtag af grød øges langsomt og når det går godt og de kan spise 3/4-1 dl. så kan du begynde at tilbyde dem skemad 2 gange dagligt. Hvis du starter allerede når de er 4-4½ måned, så vil de måske være 5-5½ måned, når du begynder med skemad to gange dagligt og de kan så få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder du, så de får noget de kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos, som noget nyt. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.

I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe de industrielle produkter, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske eller amning og sover lidt videre

Formiddag 9.30: Flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.

---

---

---

Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur de tager

Eftermiddag 16-17: Flaske

Sover deres 3 lur

(aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop. Det er når du begynder med skemad to gange dagligt at dette måltid kommer ind)

Flaske ca 19.30-20. Det kan være mme eller vælling

Puttes til natten og igen varierer tidspunktet efter hvornår de har sovet 3 lur og hvor lang en lur de tager her.

Sen aften 23-24: Flaske eller amning og sover videre

Midt nat: Evt. Flaske eller amning

De fleste børn vil i 3-4 måneders alderen have en periode, hvor de går sent i seng, netop fordi de fortsat sover en del i løbet af dagen og den 3 lur ofte ligger sent. Men i takt med at barnet bliver 5-6 måneder, så ændrer søvnen om dagen sig og barnet begynder at kunne blive puttet omkring kl. 20 ... så tiden arbejder også for jer :o) Lige nu powernapper de en ekstra gang om aftenen og det er okay, det ændrer sig stille og roligt.

Jeg håber ovenstående giver dig et indblik i hvordan du kommer igang med skemad, at du efter min mening bør vente lidt endnu og at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke. Rigtig god st. Bededag :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---