Svar: Min mor er væk ...

---

Kære Theas mor

Tusind tak for dit brev og dine tanker. Jeg kan godt forstå du føler dig svigtet, ikke bare for dig selv, men også på Theas vegne. Der er ingen tvivl om at du og din mor har haft et tæt forhold og din mor har betydet rigtig meget for dig, hun har været en stor del af dit liv ikke bare som barn, men også som voksen, da du var gravid med Thea og da Thea blev født. Din mor betyder meget for dig.

Derfor gør det naturligvis ekstra ondt, at hun nu vælger at leve sit eget liv og at I ikke udgør en særlig stor del af dette ...

Det er dejligt at have bedsteforældre og det er vigtigt for børn at have kontakt til den ældre generation - ingen tvivl om det. Men selvom bedsteforældre er nærmeste familie, så er der ingen garanti for at de er der, som vi forældre forventer. Bedsteforældre har ingen forpligtelser i forhold til deres børnebørn, de har faktisk ret til at sige nej tak til at passe og de behøver faktisk ikke interessere sig særlig meget for deres børnebørn - og så kan man jo synes om det, hvad man vil.

Din datter er ikke den eneste som ikke har sine bedsteforældre eller sin mormor i nærheden. Bedsteforældre generationen i dag er betydeligt anderledes end for 30 år siden. Mange børn vokser op i dag med bedsteforældre som arbejder, som rejser meget, som flytter væk. Nogen tager på højskoleophold, andre køber en lejlighed i sydfrankrig og atter andre har bare travlt med noget andet - børnebørnene kommer ikke i første ...

---

---

... række.

Og det bliver du nødt til at acceptere, det er mit råd til dig. Du er nødt til at finde ud af at leve med at din mor har sit eget liv, at hun prioriterer nogle ting som du ikke forstår, at hun træffer nogle valg, som nogle gange gør ondt på dig - men det er hendes valg og du kan ikke lave hende om. Du kan ikke kræve at hun kommer på besøg, du kan ikke kræve at hun dukker op til din datters fødselsdag - du kan invitere, du kan give hende muligheden, men det er hendes valg, hvad hun vælger.

---

---

---

Det gør simpelthen for ondt, det er for hårdt psykisk, hvis du skal gå og tænke på din mor, hvad hun burde gøre, hvordan du skal få hende til at interessere sig for Thea osv. Det kræver alt for mange ressourcer af dig. Derfor er du nødt til at finde roen i dig selv og acceptere situationen, - på den måde kan du leve i det og have det godt :o)

Det er naturligvis vigtigt at du taler om din mor på en pæn måde, det er vigtigt at Thea vokser op med en positiv indstilling til sin mormor, at mormor er der også selvom hun kun ser hende 3 gange om året osv. Det er fint, de to kan sagtens have et fint forhold på denne måde - som sagt, det har mange børn, det er mere normalt end du tror ... Det er ikke som du havde forestillet dig, det er ikke som du havde ønsket, det er ikke dit valg - men det er til at leve med, både for dig og for Thea.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, sender dig et stort knus herfra - pas godt på hinanden :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---