Brev:
Amning - hvornår er det tid at stoppe?
Kære Helen,
Så er jeg tilbage med et spørgsmål. Christian bliver 11 måneder her d. 30. maj og jeg er begyndt at tænke på, hvornår jeg skal stoppe med at amme ham.
Jeg ammer kun inden han skal sove og mange gange virker det nærmest som en sovepille og jeg kan putte ham trygt i hans seng.
Han sover bedre og bedre om natten, selvom nogle nætter stadig er bedre end andre. Men vi synes slet ikke det er så slemt mere med opvågninger, og det er jo skønt.
Jeg har som sagt trappet amningerne ned til én gang i døgnet og derudover spiser han fint - faktisk temmelig meget synes jeg :o) Han drikker vand til alle måltider, dog sødmælk til frokost, hvor han får rugbrød. Derudover får han sødmælk i sin havregrød om morgenen.
Hver gang jeg har fjernet et ammemåltid, har jeg været nervøs for, hvordan det skulle gå og om det ville give problemer, men det er gået helt problemfrit, og jeg kan endda trøste om natten uden at han søger brystet.
Christian går hjemme med sin far, og jeg har været tilbage på arbejde siden 1. april. De hygger sig helt gevaldigt og nyder det begge to. Christian skal starte i dagpleje i slutningen af juli, hvor han er 13 måneder.
Jeg kan ikke helt finde ud af hvornår det er det rigtige tidspunkt at ...
... stoppe med at amme ved sengetid?
Noget i mig siger at det er ved at være tid. Jeg vil gerne kunne gå ud, uden at vi er nødt til at være hjemme igen til puttetid. Chr. tager kun flaske hvis det er udmalket modermælk, og det der med at malke ud er jeg helt færdig med.
Men Chr. virker ikke som om han har lyst til at stoppe endnu, han falder så dejligt til ro i mine arme og vi er så tæt på hinanden i denne stund. Jeg er bange for at miste den nærhed det er at amme ham. Det er jo snart den sidste lille del jeg har tilbage af min baby, der er ved at blive en 'stor' dreng, der kan så mange ting selv.
Jeg ville sådan ønske at han selv sagde fra og ikke rigtigt gad brystet mere, for så føler jeg ikke at jeg skal tage noget fra ham som han gerne vil. Tror du at han selv vil sige fra eller bliver det mig, der må tage den svære beslutning?
Tror mine tanker og følelser på dette område er påvirket af, at vi havde en meget svær ammestart, hvor jeg var ved at give op, men sidenhen endte med et rigtig godt og i det store hele ukompliceret ammeforløb.
Ved ikke om du kan hjælpe mig til at tage den rette beslutning, men måske du har et godt råd til hvordan vi griber det an.
Glæder mig til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.