Annonce

Annonce

Svar: Amning - hvornår er det tid at stoppe?


11. maj 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anja

Der er absolut ikke grund til at du skal stoppe med at amme. Du nyder amningen, du nyder den stund, den nærhed det giver jer og det knytter jer på en eller anden måde stadig tæt sammen, hvilket er vigtigt fordi du er startet arbejde og det er far der går hjemme. Amningen er på den måde god for dig.

Amningen som den kører nu er også god for Christian. Han falder fuldstændig til ro når du ammer ham, den er vigtig for hans putteritual, den er med til at han føler sig tryg og sover godt. Han er ikke afhængig af brystet for at kunne sove, han falder fint i søvn uden brystet om dagen og han vågner ikke og søger brystet ekstra om natten. Han fylder sig ikke med mælk, men spiser sundt og varieret - amningen er for ham god, tryg - og han nyder som dig, den stund I har sammen.

Det er mit indtryk at mange børn selv begynder at sige amningen lidt fra i den alder Christian har nu, men det er bestemt ikke alle. sundhedsstyrelsen anbefaler at man ammer sit barn delvist til 12 måneders alderen og derefter sålænge både mor og barn synes det er rart.

WHO anbefaler at man ammer så længe som muligt, gerne til barnet er 2 år og der er undersøgelser som viser, at jo længere tid man ammer, jo mindre er risikoen for brystkræft. For hver 12 måneders amning reduceres risikoen med 4,3%. Den beskyttende effekt ved en lang ammeperiode kan forklare forskellen på hyppigheden af brystkræft udviklingslande og industrialiserede lande. Man skal her også huske på at vi i DK ikke har behov for at amme i årevis, når det handler om børns sundhed. Vi har i Danmark ikke problemer med rent drikkevand eller lignende og der er således ikke sundhedsmæssigt behov for at blive ammet i flere år, som der kan være i andre lande.

Samtidig er det i Danmark også sådan, at vores bryster en del af vores sexualitet og derfor vil det for mange være grænseoverskridende at amme et barn som er mere end 1½-2 år gammelt. Det er helt fint og acceptabelt at amme et spædbarn eller en baby, men når barnet når den alder, hvor man går hånd i hånd med mor ind og lægger sig i ...


Annonce

... dobbeltsengen, så bliver det for mange grænseoverskridende. Simpelthen fordi det at ligge sammen i sengen og have så tæt fysisk kontakt forbindes med noget sexuelt i vores kultur…

Tidspunktet for ammestop må derfor afhænge helt af hvordan man som mor og barn har det bedst og det er vigtigt at lytte til sit barn og de signaler barnet sender. Ligsom man naturligvis også skal lytte til sig selv og egne behov.

Du skriver at du har svært ved at finde ud af det rette tidspunkt for ammestop og at din tvivl især handler om at du har lyst til at kunne gå ud, være i byen med din mand, uden at være afhængig af at skulle hjem til puttetid for at amme.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Min umiddelbare tanke er at du sagtens kan amme inden natten ligeså længe du og Christian nyder det og skal I så i byen en dag, så kan den der passer ham give ham en kop mælk og en banan, lægge sig med ham eller sidde hos ham, kærtegne ham, berolige og betrygge osv. Han kan fint lære at falde i søvn uden mor, hvis han skal det en enkelt aften. Faktisk vil det ofte give sig selv, netop fordi du ikke er der, så er den mulighed udelukket og så accepterer barnet naturligt den nye situation ...

Christian vil naturligt blive mere og mere bevidst om amning og jo ældre han bliver, jo mindre er sandsynligheden for at han selv siger fra. Hvis du stopper med at amme efter 1 års alderen vil det således ofte være dig der skal tage beslutningen om at nu er det slut. Det plejer dog ikke at være noget større problem, hvornår rette tidspunkt er, må du prøve at vurdere.

Hvis du har lyst til at amme lidt længere, så tænker jeg at det er fint. Det kan være dejligt for Christian at bibeholde amningen når han starter i dagpleje, det vil give ham ro, hjælpe ham med at koble fra og overgive sig til søvnen netop i den periode, hvor han oplever så meget mere nyt og spændende. Når han så er kørt ind der, så kan du måske overveje at stoppe - hvordan ville du have det med at amme ham, til han var omkring 15 måneder ...? Bare et forslag ...

Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce