Svar: Sover min søn for lidt?
Kære lille Diegos mor
Netop når børn er omkring 3-4 måneder, så begynder de at opleve mere af verden. De sover pludselig ikke særligt længe om dagen, powernapper mere, vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med. Det betyder at de fleste børn i denne alder ofte vil sove 3-4 små lure i løbet af dagen og det kan være en god idé at arbejde lidt mere fast på dette. Altså forsøge at give barnet en rytme med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen.
Prøv derfor at lade være med at fokusere på hvor længe han sover, mere at det er vigtigt at han sover og så tænk at mindst en af lurerne om dagen gerne må være en lidt længere lur - hvor du så f.eks. kører en tur med barnevognen, fordi det at blive trillet, kan gøre at han så sover et lidt længere stræk.
Soverutinerne ændrer sig stille og roligt i takt med at han bliver ældre, når han begynder at få skemad, så vil det være hensigtsmæssigt at dette indtages på nogenlunde faste tider, at han med tiden lærer at spise morgenmad, frokost og aftensmad og på den måde vil hans tidspunkter for lure også stille og roligt komme mere i system, du vil få mere overblik over dagen osv. I takt med at han bliver ældre, så sover han også anderledes om dagen, han bruger sig selv mere fysisk osv. Tingene ændrer sig således hele tiden.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05.30-06: Flaske og sover lidt videre, så natten strækkes og morgenluren bliver mere til en formiddagslur ...
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12-13: Flaske
Puttes til middagslur og her kan du forsøge med et lidt længere stræk netop ved at trille ham en tur i barnevognen for at holde ham sovende og komme ind i rytmen. Det er okay i en periode, så må han lære at sove uden at blive trillet senere.
Eftermiddag 16: Flaske
Sover sin 3 ...
... lur
Aften 19-19.30: Flaske og puttes til natten. Tidspunktet afhænger af hvor sen en 3 lur han har taget og hvor lang den har være. Mange børn sover f.eks. deres 3 lur så sent at de naturligt ikke kan gå i seng før kl. måske er blevet 21-22 og det er helt okay.
Sen aften 23-24: Flaske - er han gået sent i seng, vil han måske have behov for flaske kl. 01 i stedet og flasken kl. 03 kan så springes over ...
Midt nat 03: Flaske. De fleste børn har i denne alder fortsat behov for at få mælk om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se af planen indgår der rigtig mange måltider i løbet af dagen og man ser ofte at børn i denne alder, har behov for at få lidt ekstra mælk i form af lidt hyppigere måltider. Simpelthen fordi de netop er så opmærksomme på verden og meget let lader sig forstyrre - også når de spiser. Der kommer således let til at være en rytme, hvor de slatspiser og slatsover lidt hele dagen og det er vigtigt at forsøge at bryde denne rytme lidt ved at fylde barnet lidt ekstra op med mælk for derefter at satse på en lidt længere lur.
Det vil på samme måde også være rigtig godt at du forsøger at holde din dreng aktiv i hans vågne perioder, han er ikke et spædbarn mere, men er en baby, der skal bruge sig selv både fysisk og mentalt – og det også for at kunne sove godt. Så lav bevægelege med ham, hjælp ham med at trille, cykle med hans ben, tumle med ham, giv ham kildeture, få ham til at kluk-le, syng for ham. Gå rundt med ham, lad ham kigge på verden, lad ham blive fyldt med indtryk – både fysisk og mentalt …
Det vil også være rigtig godt at du nu indfører et fast putteritual, det er en god alder at introducere det i. Det kan sagtens være bestemte ting du siger, derudover er det også en god idé at putte ham med sut og/eller sutteklud og hvad du mener kan give ham ro og hjælpe ham med at blive skærmet for den store og meget interessante verden.
Jeg håber ovenstående giver lidt forklaring og hjælper lidt på vej, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.