Svar: Bide

---

Kære Pia

Det er naturligt at børn i en periode af deres liv bider, ofte faktisk omkring de 1½ år, hvor barnet stadig reagerer fysisk med bid, slag, sparken osv. fordi barnet mangler ord og ikke verbalt er i stand til at sige fra, ikke verbalt er i stand til at udtrykke sine følelser.

Der kan være mange grund til at barnet bider, det kan som du er lidt inde på, være kærtegn der kammer over. Bedst som I sidder og kæler, nusser, kysser osv. så får I pludselig et bid i kinden eller i skulderen. Det er her ikke ondt ment, men handler om at barnet ikke kan skelne kærtegn og bid - det er lidt følelsen af "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig.." som kommer frem.

I en sådan situation er det naturligvis vigtigt at man siger AV, markerer at det gør ondt, det bryder jeg mig ikke om og så husker barnet bedst, hvis der følger en handling med - det vil sige at barnet sættes ned på gulvet, kommer væk fra skødet. Man kan ikke sidde på skødet, hvis man bider, det skal være rart at sidde og putte sammen.

Men børn kan også bide, slå, sparke osv. af flere andre grunde og de kommer her:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere. F.eks. den situation du beskriver med pigen, han giver hende sutten igen og igen, hun spytter den ud, han bliver frustreret, kan ikke holde til hendes gråd og ender med at bide hende i armen.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her".

- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde

- Det kan være det eneste der virker

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller ...

---

---

... bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Og især i forhold til dette, så tænker jeg at det er lidt problematisk at jeres dreng skældes så meget ud, sættes i høj stol og tydeligt bliver 'straffet' for at bide de andre. Det kan faktisk forstærke hans rolle som den der bider, for han lærer jo ikke hvad han skal i stedet ...

Der er jo ingen tvivl om at det at bide, giver jeres dreng en voldsom reaktion fra andre - både fra barnet der bliver bidt, men også fra pædagogerne, de andre børn, jer, de andre forældre osv. Alle har fokus på problemet, alle har fokus på ham.

Det skal naturligvis være en balance, for man skal jo også holde øje med ham, så man kan komme det i forkøbet, det handler et eller andet sted om at undgå det sker. Så nu hvor man ved at det kan ske, så er det rigtig vigtigt at være der og træde ind og vise ham, hvad man kan gøre i stedet - altså inden han når dertil hvor han ikke kan styre sig, hvor følelserne tydeligt løber af med ham.

---

---

---

De fleste gange sandsynligvis kan nå at gribe ind og få ham afledt og dermed stoppet inden det når at gå så langt og det er rigtig vigtigt. Sker det så alligevel, så må man naturligvis skælde ud, fortælle ham at det her vil man ikke tolerere og samtidig også trøste det barn som det går ud over. Netop sætte ord på "Det var forkert at han bed dig, det gør ondt, man skal ikke bide andre" så han hører at det han gjorde var forkert, samtidig med at du får trøstet den anden og han ser, hvad det gør ved den der er bidt. Det er nemlig det han skal lære - at se hvad hans handling gør ved den anden og det tager tid. Det er ikke noget man bare lige lærer over nogle uger.

Så derfor er mit råd at man er på vagt, forsøger at finde ud af hvad situationer der er svære, griber ind når man tænker at nu kan det gå galt og får situationen afværget og guidet jeres dreng igennem, hvordan man så løser en given situation.

Han er naturligvis ikke så gammel, så det kræver stor forståelse og indsigt i hvad han tænker og føler, men netop fordi han ikke er så gammel - så forstår han jo heller ikke, når han bliver straffet ...

- og at pædagogerne ikke ved hvad de skal gøre ... Det kan ikke være første gang de oplever et barn som bider. Det gør de fleste børn altså som sagt på et tidspunkt i løbet af deres udvikling :o)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---