Svar: Søvn, sover korte lure dagen igennem
Hej med jer
Tak for jeres brev :o) Der er ingen tvivl om at jeres dreng fint får sit søvnbehov stillet, han sover bare meget afbrudt, men søvn mangler han ikke. Derfor vil jeg starte med at fortælle lidt om hvad I kan forvente.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for at sove ca 3 timer i løbet af dagen og ca 11 timer om natten. Ofte vil barnet begynde at kunne nøjes med to lure, en kort formiddagslur på 45-60 minutter og så en middagslur på et par timer. At jeres dreng sover 4 lure af 45 minutters varighed, giver således søvn nok, søvnbehovet bliver dækket. Nogle børn sover naturligt lidt mere, andre lidt mindre og det er helt okay med denne forskel. Tiderne jeg angiver er gennemsnitlige:o)
Problemet opstår sandsynligvis fordi I forventer at han sover længere og mere sammenhængende og det er ikke sikkert at hans rytme er sådan - men I kan naturligvis godt forsøge. Det vil så i givet fald være en god idé at arbejde på netop to lure dagligt, en kort formiddagslur og en længere middagslur.
Sammenhængende med dette er så også indtaget af mad og mælk som skal gives på nogenlunde faste tidspunkter dagen igennem, da det er med til at give en mere fast rytme generelt og således også påvirke til god søvn.
Problemerne med at få jeres dreng til at overgive sig til søvnen om aftenen, hænger sandsynligvis sammen med at han sover sin 3 eller 4 lur meget sent, hvis han sover efter kl. 16, så vil det naturligt påvirke nattesøvnen og børn der sover sent om dagen, vil derfor ofte have behov for at komme senere i seng - eller modsat, vil stå meget tidligt op ...
... om morgenen.
Jeg sender derfor her en plan for dagen, som I kan forsøge at arbejde hen mod:
Tidlig morgen 05: Ammes/flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud, hvis han ikke får min 400ml mme dagligt), frisk blød frugt i hånden at sutte på. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske kun 45 minutter, det er fint
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet her varierer efter hvornår han er stået op af formiddagslur, sover 1½-2 timer
Eftermiddag 16: Ammes/flaske og tilbyde igen lidt frugtmos og/eller frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Powernapper måske 20 minutter her, men de fleste børn begynder at kunne springe denne lur over. Hvis hans middagslur er meget kort, så har han måske behov for at powernappe her stadig væk
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, brødskorper, agurk og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30-20. Igen afhænger tidspunktet her af hvorvidt han powernapper sen eftermiddag eller springer denne lur over. sover han om eftermiddagen, så vil han måske først kunne puttes en time senere.
Sen aften/tidlig nat 23-01: Ammes/flaske x 1 og sover herefter til næste morgen tidlig uden at få mælk.
Jeg håber at mine tanker og plan for dagen hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.