Svar: Min mor

---

Kære fortabte datter

Tak for dit brev og dine ærlige tanker :o)

Der er sket mange ting i din barndom og det lyder som om at du har oplevet rigtig mange svigt fra din mors side. Årsager er der sikkert mange af, men det ændrer ikke på at du i din barndom ikke har haft den mor, du måske burde have haft ... Det svigt ligger dybt i dig og derfor rammer det dig ekstra hårdt, når du mærker at hun svigter dig igen.

Det gør naturligt ondt i dig, når du oplever at din mor foretrækker at være sammen med din søster og hendes børn og fravælger at være sammen med dig og din lille dreng. Det er rigtig godt at du har forsøgt at fortælle hende, hvordan du føler det, men det lyder ikke som om at hun lytter og en bemærkning om at I "må sejle i jeres egen sø" gør naturligvis ikke tingene bedre.

Spørgsmålet er hvad der sker og hvorfor din mor reagerer så voldsomt og har så svært ved at være hos jer ... Måske ligner du din mor meget og det at være hos jer og se hvor godt du klarer morrollen, det at passe på, sørge for din lille dreng, det gør du så godt, at hun føler mindre værd. Måske minder det hende om at hun selv har svigtet og ikke gjort det godt nok .. Det er bare en tanke, der kan være masser af årsager.

Hvorom alting er, så skal du passe på dig selv og du er derfor nød til at gennemtænke, hvordan du kan gøre dette bedst. Det er dejligt at din mor et eller andet sted er kommet tilbage i dit liv og det er naturligvis godt hvis din dreng kan have kontakt til hende, hvis han kan lære mormor at kende. Men der er aldrig nogen garanti for at bedsteforældre ...

---

---

... interesserer sig for deres børnebørn eller har tid til eller lyst til at passe dem og hun har faktisk ret til at sige nej.

Det gør naturligvis ondt, når hun siger ja til den ene og nej til den anden, men du kan ikke træffe disse valg for hende og du kan ikke blande dig i hendes valg - det du kan gøre, er at passe på dig selv og jeg synes derfor du et eller andet sted er nød til at prøve at frigøre dig fra din mor og det ønske du har om, at hun skal deltage aktivt i Diegos liv.

Jo mindre du forventer, jo mindre du inviterer hende til at deltage - jo gladere vil du blive hvis og når hun selv henvender sig og viser interesse. Jo mere du presser på, jo mere afvist du og din dreng bliver - jo hårdere er det og det skal du ikke byde dig selv.

---

---

---

Mit råd til dig er derfor at du prøver at acceptere at din mor prioriterer som hun gør, at du prøver ikke at presse hende og ikke tænker at 'nu skal min mor også passe' eller 'nu må jeg også tilbyde min mor at' osv. det kræver alt for mange ressourcer af dig. Du bliver nød til at finde roen med at situationen er som den er, din mor træffer nogle valg og har altid truffet nogle valg, som du som mor, aldrig ville træffe. Men du kan ikke ændre på din mor. Det du kan er at finde roen i dig selv og sørge for at være en god mor for din dreng og det er der du skal bruge dine kræfter.

Når din mor viser interesse, så tag imod den og glæd dig over det, men lad være at forvente noget, for så bliver du skuffet gang på gang.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, sender dig et stort knus herfra :o) Pas godt på hinanden.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---