Annonce

Annonce

Svar: Renlighed - hvad gør vi?


2. juni 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære mor

Helt overordnet så taler man om at barnet skal igennem 3 faser. Først kommer barnet og fortæller at der har lavet eller tisset i bleen og gerne vil have en ren ble på, dernæst kommer barnet og fortæller "nu tisser jeg" og i sidste fase kommer barnet og siger til lige inden. Der er stadig tale om meget få sekunder fra barnet mærker tissetrang til vandet løber, så man skal være hurtig, når meldingen kommer :o)

Ud over dette, så er et tegn at barnet kan holde sig tør i mindst 3 timer. Det hander altså om at barnet rent fysiologisk skal kunne holde sig, at blæren skal kunne rumme en vis mængde urin osv.

Jeg anbefaler normalt at man bibeholder bleen i starten og det synes jeg også I skal gøre. Det er langt bedre at have en succesoplevelse med en tør ble, end det er at få det nederlag der ligger i at få våde bukser.

Jeg vil derfor anbefale jer at I giver jeres dreng en ble på, vælg en bukseble der kan trækkes op og ned som underbukser. Og så skal I indføre faste toilettider. Det betyder at han skal tisse på toilettet, der hvor I andre normalt også tisser. Det vil sige om morgenen, når han står op og inden han gå i seng om aftenen. Det vil sige inden I ...


Annonce

... kører ud for at handle, inden han skal ud at lege, inden han sover middagslur, når han vågner af sin lur osv.

Det er her meget vigtigt at I ikke spørger "skal du tisse?" for så kan i næsten være sikre på at han siger nej og tisser 10 minutter efter. I skal derfor i stedet tage ham i hånden og sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører!" og så går I sammen ud og tisser. I tisser også - det er bare noget man gør, sådan er reglen for alle.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når der så kommer noget på toilettet, så er det super godt. Prøv også når han sidder der at sige til ham at han skal prøve at prutte lidt "prøv at se om du kan prutte" eller lignende, fordi han derfor lettere kommer til at presse lidt og så kommer der måske også noget afføring. Hvis I siger til ham at han skal prøve at have afføring, så vil han måske protestere, men prøve at prutte, det er lidt sjovt og okay. Det kan derfor godt virke i en situation, hvor han faktisk skal begge dele, men ikke helt endnu er opmærksom på det :o)

Kommer der ikke noget, så er det også helt fint, så får han bare bleen på og sker det så i bleen, så pyt med det, så var det jo godt at han havde den på.

Fortsat held og lykke med projektet :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce