Svar: Søvn og metodevalg

---

Hej med dig

Der sker rigtig meget med og omkring din datter i øjeblikket og det er naturligt at hun derfor sover mere uroligt. Hun er igang med en stor udvikling, hun begynder at gå rundt, hun er startet i vuggestue, du er gravid og selvom hun ikke kan forholde sig til dette og hvad det vil sige, så mærker hun alligevel en forskel. Du løfter hende ikke op som tidligere og rent fysisk er der ikke længere samme plads på dit skød, mange taler om din mave, om babyen osv. og hun mærker naturligt denne forandring uden at kunne forholde sig særlig til det.

- tillykke med at du er gravid i øvrigt og skal føde om ca 4 uger - en pige og den dreng med ca 14 måneders mellemrum, hatten af for det :) Det bliver dejligt for jer!

Jeg kan godt forstå at du gerne vil have skabt gode søvnvaner inden den lille ny kommer, for det er svært at overskue to små børn og søvnproblemer. Men et eller andet sted er du, som du skriver, nød til at acceptere at hun har brug for din nærhed i øjeblikket og også acceptere at behov for netop dette måske stiger fordi hun bliver storesøster og pludselig skal dele dig med en anden.

Det er naturligvis stadig en god idé at lære hende at sove i sin egen seng og arbejde på at hun skal sove der indtil næste morgen. Pladsen i dobbeltsengen bliver trang, når lillebror kommer til ... :o)

Jeg bryder mig som udgangspunkt ikke om en metode, hvor man lader sit barn græde sig i søvn. Jeg mener det er vigtigt at reagerer på sit barns gråd, så når barnet skal sove og i den situation græder, så er det vigtigt at man finder ud af hvorfor.

Når børn klynger sig til deres forældre, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at putte hende i sengen, holde hænderne på hende og berolige hende, så hun trygt falder i søvn. Sid hos hende, læs en godnathistorie, få hende beroliget ved jeres stemme, nærhed, fysiske kontakt.

Hvis hun er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Det kan nemlig handle om at puttetidspunktet er forkert og at I derfor skal forsøge at ændre lidt på rytmen, på lurene om dagen osv.

I må vurdere om det giver hende ro, at I sidder hos hende eller om I så skal gå til og fra, det afhænger helt af, hvordan ...

---

---

... hun græder og hvad hendes protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Når man er 13 måneder gammel, så er man stadig så lille at man ikke forstår hvordan verden hænger sammen. Jeres datter kan ikke forholde sig til at I er i stuen og hun ligger på værelset, hun oplever at I forsvinder og lader hende alene, hun føler sig forladt, når hun ikke kan se jer.

Derfor er det helt naturligt at hun protesterer, når du vil gå fra hende, for hun skal først lære at du stadig er der, selvom du er ude af syne - noget de fleste børn først rigtigt begynder at forstå, når de er omkring 16 måneder. Og netop derfor er det en god idé at komme og gå, netop betrygge hende, berolige hende og stille og roligt lære hende, at man er der for hende, selvom man kortvarigt er ude af syne.

---

---

---

Samtidig med at man træner dette om aftenen, kan man med fordel også lege gemmeleg om dagen, netop øve barnets bevidsthed om at man stadig er der, på den anden side af væggen :o)

I skal altså ikke gå fra jeres datter og lade hende græde hysterisk, hun bliver panisk angst fordi hun tror I har forladt hende og lyder bestemt ikke til at være tryg ved at skulle sove - derfor kæmper hun imod søvnen i flere timer.

Så mit råd er altså at I for det første sikrer jer at puttetidspunktet er rigtigt, put hende evt. 20-30 minutter senere end I normalt ville gøre, for at være sikre på at hun er træt og parat til at sove. Brug så lidt tid hos hende, syng for hende, hold hænderne på hende, gør hende tryg ved at være i sin seng. Er hun meget ked af det, så tag hende evt. op, sid med hende, få hende til ro og put hende så igen.

Har hun brug for flaske, så lad hende fortsat få den. Overvej her om hun vågner igen kl. 23 fordi hun reelt er tørstig. måske har hun brug for lidt at drikke igen her - læg mærke til hende indtag i løbet af dagen og aften, nogle børn vågner naturligt fordi de har brug for væske. Noget at drikke igen inden midnat kan måske få hende til at sove videre og sove roligt videre til næste morgen tidlig, hvor jeg så tænker hun bør få lov til at komme ind til jer :o)

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke med det hele :o) Rigtig god fars dag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---