Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove i dagstimerne - 1 mdr.


5. juni 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Ja 10 timer er alt for meget at være vågen, når man ikke er mere end ca 1 måned gammel og det er naturligvis ikke okay, at hun har så svært ved at sove - hvor er jeres sundhedsplejerske henne?

Jeg spørger fordi man altid må overveje om hun mangler mad? Børn der er meget vågne og som tydeligt vægrer sig mod at blive svøbt, mod at blive puttet eller som kun sover meget korvarigt, vågner, græder osv. - det er ofte sultne børn. Jeg kan ikke ud af jeres breve se om hun bliver ammet eller får flaske - hvis hun får flaske, så ved I naturligvis hvor stor en mængde mælk hun får og er ikke i tvivl om at hun får mad nok. Hun skal have 1/6 af sin vægt i døgnet.

Men hvis hun bliver ammet, så skal I sikre jer at hun får mælk nok og der er her nogle signaler I skal lægge mærke til:

Det er vigtigt at mor kan mærke at hun har mælk. Brysterne skal føles tunge og når jeres datter har spist, skal de virke mere bløde og eftergivelige. Det er helt normalt at kunne mærke at mælkemængden er størst først på dagen og mindre om aftenen.

Når jeres datter dier, skal I kunne høre at hun spiser med en god rytme. I begyndelsen spiser hun hurtigt, men stille og roligt mere rytmisk og I kan høre at hun synker mælken. I kan også se mælk i mundvigene på hende, både når hun spiser og når hun slipper. Hun virker mæt, glad og tilfreds når hun slipper og ofte vil hun i forbindelse med amning falde veltilpas i søvn.

Hun vil melde sig selv til måltiderne og hun lægges til brystet når hun har lyst. En gang imellem dier hun kortvarigt og tager kun toppen for at slukke sin tørst, men de fleste gange vil hun die i længere tid, hvor man kan fornemme at hun spiser et egentligt måltid. Hun skal ammes mindst 6 gange i døgnet (= 6 hovedmåltider), gerne mere, hvis hun viser behov for det.

Hendes mave skal fungere godt. Afføringen er grødet, gul og kommer fortsat ...


Annonce

... hyppigt. De fleste børn er ældre inden der begynder at kunne gå flere dage imellem deres afføringer. Hun må ikke have svært ved at komme af med afføringen. Hun tisser mindst 6 gange i døgnet (svarende til antal amninger) og urinen er klar. Tit tisser hun måske lige når hun får bleen af ...

Og så er det naturligvis vigtigt at hun tager godt på og tommelfingerreglen lyder at jeres datter i starten skal tage ca. 200g på om ugen, meget gerne mere.

Derudover skal jeres datter virke glad, rolig og tilfreds. Hun spiser og sover og når hun er vågen, så har hun overskud til at pludre og være i kontakt med jer. Hun kan og bør kun være vågen i max 2 timer af gangen, så skal hun have mad igen, svøbes og sove en god lur. Men når hun er vågen, så er hun aktiv og interesseret i omgivelserne og især i jeres ansigter og jeres stemmer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


For mig lyder det som om at I måske skal give jeres datter noget mere mad - mit umiddelbare forslag er derfor at I prøver at give hende en flaske med modermælkserstatning. Hun må drikke det hun virker til at have behov for - måske drikker hun kun 20 ml, så er hun ikke sulten, men sluger hun 75 ml eller mere - ja så er hun sulten og har brug for mere mad.

Derudover tænker jeg at I skal sikre jer at Emma ikke har ondt. Hvordan gik fødslen? Hvor stor er hun? Er hun f.eks. taget med Cup? eller ? Det sker nogle gange at børn under fødslen får en skævvridning i nakken eller på grund af kop for hovedpine, nogle børn brækker en skulder ... Det er vigtigt at finde ud af om hun har ondt og af den grund ikke sover. Det er derfor jeg spørger hvor jeres sundhedsplejerske er henne i billedet - eller jeres læge. Det lyder som om at I skal have hjælp til at finde ud af, hvad der sker for lille Emma og hvordan I får mere ro på dagligdagen hjemme hos jer :o)

Jeg håber at I er hjulpet videre på vej - fortsat held og lykke og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce