Annonce

Annonce

Svar: For lidt væske og mad i den gale hals


7. juni 2009

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Line

Velkommen til :o)

Det er naturligvis problematisk at din dreng får hård mave fordi han ikke drikker nok og det er vigtigt at du er opmærksom på hans væskeindtag .... Det er jo en balance, for et eller andet sted må du jo tro på at hvis du tilbyder og han kun tager små slurke - ja så er det fordi han kun har behov for små slurke, ligesom du også skriver at han regulerer det ind om natten ved at søge brystet en ekstra gang. Men det er også vigtigt at du sørger for at holde maven igang netop for at få ham til at drikke og spise mere - hvis han er forstoppet så bliver hans indtag naturligt nedsat ...

Så hvad giver du ham mod forstoppelse? Får han f.eks. laktulose eller forsøger du at regulere det via kosten?

Din plan for dagen er fin og du har ret i at det ville være godt, hvis det så sådan ud. En ændring du kunne forsøge, var at du lagde dig med din dreng og ammede ham bare en gang dagligt i sengen i soveværelset. Det kunne få ham til at tage lidt mere imod - nedrullede gardiner, køligt rum, væk fra dagligdagens støj og samme rutine som han jo bruger om natten, hvor han tager bedre fra. Du kunne derfor overveje om en liggende amning i soveværelset i løbet af dagen kunne erstatte amningen midt nat ...

Det er fint at du forsøger at give ham vand på forskellig vis, af kop, ske, flaske osv. for at se om han tager imod bare et eller andet. Du kan forsøge at give vandet lidt smag ved at komme frugtstykker (økologiske uden sprøjtemidler) f.eks. appelsin eller citron i vandet. Du kan naturligvis også forsøge om han vil have lidt fortyndet æblejuice - HIPP laver blandt andet dette til små børn. Det skal ikke bruges hele tiden men de gange, hvor du virkelig tænker at nu skal han drikke noget ...

Med hensyn til at synke og problemer med dette, så tænker jeg at mange børn har svært ved at finde ud af det, når maden pludselig er grovere moset. De går fint med den helt milde grød og grøntsagsmosen, men når det begynder at være grød og mos med lidt større stykker og mere 'bid i' så går det galt. Og her hjælper det ofte at adskille tingene lidt.

Det betyder at bibeholde den lidt mere linde grød og godt blendede grøntsagsmos og så omkring 8 måneders alderen begynde med mere rigtig mad i stykker. Det handler om at man lærer barnet at det der kommer med ske, det skal bare synkes og det man giver med fingrene eller med gaffel det skal tygges. I starten skal du give ham brødhapserne ind i mundvigen, i siden af munden, så han med det samme tygger sammen omkring det. Det er svært at tygge sammen, når man får maden ført foran ind i munden, det kræver ekstra koncentration at føre det med tungen over i siden for at tygge.

Så måske er du lidt for ivrig med mad i stykker og han skal lige have lidt mere tid til det, som sagt er de fleste børn omkring 8 måneder inden de begynder at kunne spise mad i små stykker :o)

De fleste børn vil automatisk begynde at hoste, hvis de får en krumme i halsen og på den måde få den løsnet. Hvis I giver jeres dreng en brødskorpe eller lignende at gumle på og han så kommer til at stikke det lidt for langt tilbage i halsen, vil han også begynde at hoste eller fremkalde brækrefleks, men igen vil det være en naturlig refleks og ikke gøre ham noget. Han skal jo også lære netop at holde maden fremme i munden indtil det skal synkes ...

Der er dog aldrig nogen garantier for at børn ikke fejlsynker og får noget galt i halsen og at det kan være nødvendigt at yde førstehjælp. Det er dog sjældent, men det kan naturligvis ske.

Det første du som mor skal gøre, hvis du oplever en ...


Annonce

... situation, hvor dit barn "fejlsynker", er således at tage det roligt og se, om ikke barnet selv formår at hoste maden op. Hvis det en sjælden gang sker at barnet får sunket maden på en måde, hvor du mener barnet har brug for hjælp og du tænker at vejrtrækningen stopper, så må du igang med førstehjælp.

Hold din hånd på panden og bøj barnets hoved let bagover. Se om du kan se noget i munden på barnet og fjern det med en finger uden at komme til at presse det længere ned i halsen.

Hvis du mistænker at dit barn har et fremmedlegeme i luftvejene og dit barn endnu ikke er bevidstløst, så kan du give 5 hårde stød mellem skulderbladene, mens barnet enten ligger på gulvet ved siden af dig eller ligger over din arm eller over dine lår. Spædbørn kan ligge på maven på "redderens" ben med hovedet nedad.

Hos større børn kan gives fem stød/klem i maven lige over navlen med stødretning opad. Lignende manøvre kendes under navnet "Heimlich’s manøvre", hvor man presser sine hænder hårdt og hurtigt ind i maven med retning opad, mens man selv står bagved personen.

Hvis børn ikke trækker vejret og er bevidstløse så skal barnet lægges ned på gulvet eller på bordet. Hold den ene hånd på panden, som beskrevet ovenfor og hold den anden hånd på underkæben, som du løfter opad.

Ved mindre børn, det vil sige børn under 1 år, vil hovedet som regel skulle holdes i neutral position for at opretholde frie luftveje.

Placer dit hoved få cm fra barnets mund og se ned på brystkassen om den hæver sig, lyt efter vejrtrækningslyde og føl efter bevægelser.

Hvis der er behov for at tilføre barnet luft, så brug mund-næse metoden til børn under 1 år. Den udføres ved at anbringe sin mund over barnets mund og næse. Mund-mund metoden kan bruges til børn over 1 år. Her anbringer man sin mund over barnets mund og klemmer med to fingre om barnets næse, når man puster.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der gives fem effektive indblæsninger. Det kan være vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn, stille og roligt - se efter at brystkassen hæver sig når du puster.

Du skal hele tiden sikre dig om du kan se barnet bevæge sig, har det vejrtrækning, hoster det. Det hjælper ikke at måle pulsen, da det sikkert er din egen puls du vil mærke. Hvis der ikke er nogen reaktion fra barnet, skal man begynde at give hjertemassage.

Børn under et år: To fingre midt på brystbenet. Der gives 15 tryk og to indblæsninger. Er man alene, eller ikke sundhedsuddannet gives 30 tryk og to indblæsninger

Børn over et år: Én hånd midt på brystkassen. Der gives 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis man er alene).

Og så skal du naturligvis tilkalde hjælp. Og jeg vil også sige at hvis du er alene og der er gået 1 minut og du ikke kan få liv i dit barn, så skal du bare ringe 112. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Så kan du efterfølgende gå igang med førstehjælp.

Der er mange steder som tilbyder førstehjælpskurser og det er en rigtig god idé at tage sådan et kursus. Helpan tilbyder blandt andet kurser til mødregrupper - se under superlinks/undervisning :o)

Du kan også købe en bog om emnet "Førstehjælp til børn og spædbørn", du finder den i min bogguide under 'opslagsbøger'.

Og så er det jo også meget vigtigt at sige, at du ikke skal gå helt i selvsving fordi jeg lige kort fortæller hvordan du yder førstehjælp - det er slet slet ikke sikkert at du nogen sinde får brug for det, jeg har lært det i kraft af min uddannelse:o) Men du spurgte og så skal du naturligvis også have svar ....

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce