Brev:
Tager bleen af, den lille bandit
Kære Helen
Så nærmer vi os 3. år i sagaen om Ingrid og hendes mor :) Og med den nye alder, nye udfordringer.
Ingrid fylder tre i august, og der sker rigtigt meget i hendes lille liv pt. Hun er for en uge siden startet i børnehave, og det går over al forventning, selvom hun pludselig fra den ene dag til den anden er begyndt at stamme - givetvis en reaktion på den nye institution, som vi dog har et rigtigt godt indtryk. Det stresser vi ikke over, men er tålmodige og giver hende tid til at tale ud. Det er mest når hun skal i gang med sætningerne "Må må må jeg godt få en is?" Det går givet over igen, tænker jeg.
Så skal hun være storesøster om knapt tre måneder, og det - sammen med maven - fylder meget, fornemmer jeg. Hun vil pludselig begynde at amme hos mig - til trods for at det aldrig lykkedes, da hun var spæd, det lille pus - og hun går igennem nogle store humørsvingninger, hvad vi i videst mulige omfang forsøger at rumme efter bedste evne. Hun er for lille til at forstå at hun reagerer på det, men vi forsøger at hjælpe hende så ...
... godt vi kan med at sætte ord på, og ellers ikke tale alt for meget om den kommende lillesøster.
MEN - der hvor hun lige nu er svær at rumme, er hendes seneste påfund, nemlig at tage bleen af, om dagen, og især om aftenen. Som du ved, har vi næsten altid haft store problemer med at få hende til at sove om aftenen, selvom vi håber det nu bliver bedre med den nye institution. Sover hun derimod forsat kl. 22:30, kan hun nå at tage bleen af mindst ti gange i løbet af en aften - og så kan vi jo ikke bare ignorere hende, som vi nogengange gør, når hun står ud af sin seng. Vi giver hende selvsagt body på, men den kan hun også pille af - og sidder derefter stolt og siger "Se mor, jeg har tisset på puden, men jeg må ikke tage bleen af".
Argh - er det et tegn på at hun er klar til pottetræning, eller bare et tegn på at hun har en mission om at drive mig til vanvid? :) Jeg ved godt at det nok hænger sammen med alt det ovennævnte, men what to do?
Tips, tricks, ideer, bleer der ikke kan tages af, modtages med kyshånd.
Bedste hilsner
Ingrids Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S