Svar: Hvad sker der - er det udviklingsspring?
Kære A
Der kan være flere årsager til at I pludselig mærker en ændring hos jeres lille datter og jeg vil prøve at give lidt idé til, hvad det måske handler om.
Du nævner selv udviklingsfase og det er naturligvis en mulighed. Man taler om at børn naturligt gennemgår forskellige faser, hvor de udvikler sig særlig meget - både mentalt og fysisk og i disse perioder oplever man ofte barnet mere grædende, uroligt, tryghedssøgende. Barnet kan have svært ved at spise, svært ved at sove, det er svært at underholde barnet og man føler ofte som forældre at uanset hvad man gør, så er det som om at intet rigtigt virker.
De hollandske børneforskere Hetty Van De Rijt og Frans Plooij har beskrevet 8 udviklingsspring, det man også kalder for tigerspring. De siger at disse spring ligger ved 5, 8, 12, 19, 26, 37, 46 og 55 uger. Du kan læse mere om det i bogen "60 vidunderlige uger" som du finder i min bogguide under 'Udvikling'.
Udover udviklingsspring, så skal man naturligvis også medtænke om jeres datter bliver så ked af det og urolig, fordi hun har brug for mere ro i hverdagen, måske bliver hun overstimuleret, måske skal hun skærmes mere, hjælpes til at sove, når hun er træt. Hvis I f.eks. har fjernsyn eller radio tændt det meste af dagen, så kan det forstyrre hende og hun har svært ved at finde ro.
Det kan også være at hun af en eller anden årsag har ondt, måske er hun blevet lidt forkølet, næsen ...
... klotter til og det er svært at spise og sove rigtigt, når næsen er stoppet. Så selvom hun ikke virker syg, så kan hun jo godt have dage, hvor hun ikke er helt på toppen.
Du fortæller at du har fået en fødselsdepression og er i behandling for dette. Det er godt at du får hjælp og det er vigtigt. Dejligt at din mand er hjemme, så I kan hjælpe hinanden. Jeg bliver dog nød til at sige, at det også påvirker jeres datter, hvordan du har det. Hvis du er ked af det, har det svært, så mærker din datter naturligt denne uro - små børn bruger jo os forældre som et spejl og derfor kan sindstemningen i hjemmet godt påvirke barnet, så hun bliver mere ked af det og urolig ...
Jeg kan ikke ud af dit brev se hvordan I har det sammen, hvad hjælp du får osv. og det er slet ikke sikkert at de betyder noget, men det er noget I skal medtænke som en faktor og måske skulle du prøve at tale med din behandler omkring denne problematik.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover så tænker jeg også at jeres datter jo generelt har grædt en del, det er ikke første gang du skriver til mig om en lille urolig pige - har I talt med lægen omkring dette? Eller med jeres sundhedsplejerske?
Det er vigtigt at I taler med nogen, som kan se hende og som kender jer. Det er svært via en brevkasse at vurdere om det er det ene eller det andet .... jeg håber dog at mine tanker kan hjælpe lidt på vej, fortsat held og lykke med hende.
Rigtig god weekend og stort knus til dig :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.