Svar: Tre år og hvad dertil hører
Hej med dig
Tak for dit brev :o)
Kasper gennemgår en stor udvikling i øjeblikket, der sker rigtig meget med ham både motorisk og mentalt - og du har fuldstændig ret i at det er vigtigt at anerkende og møde ham positivt, men samtidig også prøve at opsætte visse regler. Det er en svær balance.
Rent fysisk er han ved at blive en stor dreng. Kroppen er ved at miste noget af det tidligere babypræg og han bliver stille og roligt mere rank at se på, når han går rundt. Han er aktiv, har brug for at bruge sin krop på rigtig mange måder - det er meget svært at sidde stille i denne alder, han skal helst løbe, hoppe, klatre, gå balance, spille bold osv. og det vil være rigtig godt, hvis du kunne prioritere at gøre sådanne ting med ham. For børn har det meget stor betydning at kunne bruge sig selv fysisk, det spiller ind på deres måde at se sig selv på, det giver selvtillid.
Det er også vigtigt at han har mulighed for at lege, både lege alene men også lege med andre - og her med alderssvarende børn. Giv ham mulighed for at have legekammerater med hjem - det skal ikke være længe af gangen, men det kan være rigtig sjovt og hyggeligt for ham at have en med hjem bare 1½-2 timer. Det er bedre at stoppe mens de leger godt, end at de leger så længe at de bliver uvenner.
Det at lege med andre og især at kunne få en legekammerat med hjem, vil gøre ham glad og det vil adskille ham fra sin lillebror, som jo naturligt slet ikke kan sådanne ting.
Jo mere du kan møde ham og støtte ham der hvor han er, jo bedre vil du naturligt også kunne sætte nogle grænser, når det ikke altid lige kan gå efter hans hoved ... En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej - og det er enormt vigtigt at man prøver at gøre ting sammen, som også ser sjove og hvor han føler sig set og lyttet til og hvor han kan udvikle sig positivt.
Når tingene så ikke kan være som han vil eller ikke vil, så skal du naturligvis holde fast i dit nej. Han har også brug for at lære at tackle den frustration der opstår, når verden går ham imod. Mange børn vil i denne alder reagere meget fysisk, de vil sparke eller slå til ting, de vil smide sig i gulvet, de vil skrige op i luften osv. Det er normalt for alderen og ...
... det handler om at deres hjerne stadig ikke har de forbindelser der skal til for at kunne bevare roen.
Det kan være rigtig godt at du prøver at tale med Kasper om hans følelser og det lyder også som om at du skal legalisere at lillebror en gang imellem er dum. Måske tør Kasper ikke sige "lillebror er dum", men han kan jo godt føle det og det er ret vigtigt at du legaliserer denne følelse. At han siger han er dum eller for den sags skyld at "du er dum" betyder nemlig ikke nødvendigvis det han siger, men er i stedet udtryk for at han mangler ord til at sige det han føler. Kan kan ikke sige "det er bare så uretfærdig at du sidder der med lillebror..." eller "nu troede jeg lige at vi to skulle lege sammen og så siger du bare at jeg skal vente lidt ...". Han har stadig ikke ord nok til at kunne beskrive andet end "du eller han er dum!".
Når børn i denne alder siger sådan, så reagerer vi ofte med "du skal tale pænt!", "sådan skal du ikke tale til mig!" eller lignende og hvor man nogle gange skal gribe situationen og sige "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende, skal vi ikke aftale, at når jeg har skiftet lillebror, så sætter vi os og læser en bog ..." eller hvad det nu kunne være. Altså prøve at anerkende og møde ham - i stedet for at lære ham hvordan han skal tale, eller ikke tale :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han græder og kalder på sin far, så er det naturligvis vigtigt at far trøster og beroliger, men samtidig også forklarer rimeligheden i det mor har sagt. Det er ret vigtigt at I to forældre fremstår som en overordnet enighed, så han ikke spiller jer ud mod hinanden. Det er en god idé at han lære at når mor har sagt nej, så kan man ikke bare gå hen til far og få ja.
Men der kan naturligvis også være situationer hvor I forældre ikke er enige - eller hvor begge i princippet kan have ret og her må man naturligvis godt sige "det er jeg ikke helt enig i" og så drøfte hvordan et kompromis kan være en løsning. jeres dreng har jo også brug for at lære at man kan tale sig frem til tingene, at man via dialog kan finde frem til noget, som alle accepterer og er glade for.
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker til dit brev i dag. Rigtig meget held og lykke fortsat :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder