Brev:
Utryghed og raseri
Hej Helen
Dette er første gang jeg skriver til dig. Jeg har flere gange været inde og læse din brevkasse i håb om at finde svar på alle de spørgsmål, der kommer frem når man er mor til 2 energiske drenge.
Der er Carl på 6 år, som altid har gjort hvad der er blevet sagt og jeg får altid at vide at han er en meget velopdragen dreng. Så er der Jens på 2½. Han har bestemt været noget af en prøvelse.
Det første år, gik fint. Han var glad og tilfreds og sov som han skulle. Så startede han i vuggestue samme sted som sin storebror. Han var meget ked af det i starten, men det er de jo. Desværre blev Jens mere og mere bange for at blive afleveret i vuggestuen. Jeg tog mange snakke med pædagogerne og vi blev efter 5 mdr. enig om at flytte ham i dagpleje. Det var helt klart den rigtige beslutning. Han ændrede sig på mange områder og jeg sørgede hele tiden for at undgå gæstepleje. Men så blev vores dagpleje meldt langtidssyg. Han endte i gæstepleje og det klarede han nu også fint. Men efter 2 mdr. ville kommunen flytte ham igen. Han skulle nu tilbydes en fast dagpleje, idet vores oprindelige dagplejer ikke kom tilbage. Så vi flyttede ham endnu engang.
Han har altid været meget utålmodig, men med tiden blev han også meget utryg, hvis vi var sammen med andre mennesker og specielt hvis vi skulle besøge andre mennesker. Selv bedsteforældrene har svært ved at komme i kontakt med ham, og han vil ikke røres ved af andre end os herhjemme. Hver tirsdag henter mine forældre begge drenge og de spiser aftensmad sammen og bliver kørt hjem lige inden puttetid. Det går helt forrygende, og han er næsten altid glad. Men hvis vi spiser sammen allesammen, så skal de ...
... lige våge på at komme i nærheden. Han virker bange og vil ikke sidde sammen med os andre ved bordet. Han sætter sig skrigende ind i sofaen og nuller han dyne.
Dette gør ondt på mine forældre, og ikke mindst ondt på mig. De mener ikke han elsker dem, og det er meget svært at høre dem sige det.
Derimod har naboen 2 store børn, som Jens er helt skudt i. Han søger dem hver dag, og græder når de går hjem.
Mit spørgsmål er så: Hvorfor vil min lille dreng ikke være sammen med andre? Hvad er det der gør ham utryg. Jeg forsøger altid at tage hans yndlingsfilm og nullerdyne med, hvis vi skal besøge familie eller venner. Han ender for det meste med at melde sig ud af "festen" og sidde for sig selv med sin dyne. Dynen gør ham tryg. Han har det godt i dagplejen, så hvorfor bliver han ved med at være bange for andre.
Vi er mange gange fortvivlede over hans opførsel, men først og fremmest kan jeg mærke at mine forældrer er begyndt at tage afstand til ham. Hvis han ikke gider dem, så gider de heller ikke ham. Hvordan kan det være at der så findes 2 mennesker, som kan komme så tæt på, så de nærmest er uadskillelige.
Jeg håber du kan fortælle mig hvordan jeg kommer videre. Det har stået på i snart 2 år, så jeg føler aldrig det bliver bedre. Jeg ønsker ikke at holde familien hjemme for evigt, men vi melder mange gange fra hos venner og familie, netop fordi at Jens bliver så ked af det.
Hvorfor er han glad når mine forældre har ham alene og hvorfor er han så bange for dem, når vi er til stede? Og jeg VED at han har det godt hos dem og de vil gøre alt for ham. Han er bare nødt til at elske igen.
Hjælp ikke kun min dreng, men også hele vores familie...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.