Svar: Holder sig, morsyge og tics
Kære Mor
Der er desværre nok ingen tvivl om at jeres datter ikke trives særlig godt i dagplejen og at nogle af de ting I oplever kan hænge sammen med dette ... Hun er glad for sin dagplejer men det kræver enormt mange ressourcer af hende, at være sammen med den anden pige og det er svært. Et par måneder er generelt ikke særlig længe, men kan synes som evigheder når man ikke er mere end knap 3 år gammel og spørgsmålet er, hvordan I hjælper jeres datter bedst.
Er det muligt at afkorte tiden i dagplejen og flytte jeres datter inden for overkommelig tid? Jeg ved at I skal flytte bopæl og spørgsmålet er, hvorvidt det vil være muligt at flytte til en institution i nærheden af jeres nye hjem. Modsat skal dette også holdes op imod at den pågældende pige flyttes om et par måneder, hvorfor der naturligt bliver mere ro omkring jeres datter - en ro hun måske særligt vil have brug for netop inden hun flyttes. Vi går også ferietiden i møde, så måske den anden pige vil være væk fra dagplejen i et par uger, og jeres datter vil være hjemme et par uger... Der er mange tanker frem og tilbage og I må prøve at vurdere, hvad den bedste løsning kan være for jer ...
Et alternativ kunne måske også være gæstedagpleje, hvis hun føler sig tryg ved en af de andre dagplejere fra legestuen og ved de andre børn, så I kan få brudt den cirkel I er ved at komme ind i, hvor det ikke er rart at komme af sted, hvor det er langt bedre bare at være hjemme hos mor ...
Den langvarige forstoppelse skal behandles og I må forsøge at regulere hendes kost, så hun naturligt får lidt mere 'tynd' mave. Hun skal selvfølgelig ikke have diarré, men giv hende f.eks. svesker, koldskål, masser af frugt, bær, groft brød med hele kerner og lignende for at se om det kan sætte lidt gang i hendes mave og gøre det sværere for hende at holde sig.
Dernæst skal I forsøge at gøre toilettet til noget rart og ikke noget farligt. I må prøve at afmystificere det at skulle på toilettet. Lån bøger om hvordan hun fungerer, hvad der sker med maden vi spiser osv. lån også bøger om afføring - f.eks. bogen "Hunden der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller bogen "Gæt en lort" af Sebastian Klein. Brug det til at afmystificere afføringen med, gøre det til noget helt naturligt og sjovt, noget man ikke behøver være bange for.
Nogle børn ser afføringen som en del af sig selv og har meget svært ved at skulle give slip og lade afføringen skylle ud i toilettet. Så prøv at gøre det til noget så naturligt som muligt.
Med hensyn til hendes morsyge, så skal du naturligvis være der for hende og anerkende hendes lyst til at være dig meget nær. Men et eller andet sted tænker jeg også at du er nød til at sætte nogle grænser. F.eks. når din datter kræver at være i dine arme imens I laver mad, så må du gerne sige til hende, at du forstår hun gerne vil være sammen med dig og at du også gerne vil være sammen med hende osv. Men at hun skal stå ved siden af dig.
Du er på den måde nødt til også at sætte nogle krav og skære lidt igennem, så I begge kan være i situationen og ja - så bliver hun nogle gange frustreret og så må du rumme den frustration og hjælpe hende med at sætte ord på. "Jeg vil også rigtig gerne putte med dig" og "lige nu ...
... laver vi mad og det er bedst, når vi står her ved siden af hinanden", "når vi har spist så sætter vi to os og putter og læser en historie".
At hun er morsyg og skal have sit mor-depot fyldt lidt ekstra op er ikke ensbetydende med at alt skal gå lige efter hendes hoved. Du kan stadig godt opsætte lidt regler og have lidt grænser for hvad du vil være med til, det er jo en del af opdragelsen og lige nu er hun jo i en grænsesøgende alder og derfor må visse grænser sættes - naturligvis på en ordenlig måde, men grænser må der være :o)
Det er også vigtigt at far træder lidt i karakter, når jeres datter råber moar, moar, moar igen og igen. Han kan sagtens melde sig som hjælper og kan naturligvis ligeså godt hjælpe som mor kan. Han må gerne melde klart ud, at mor lige nu laver noget andet og jeg vil gerne hjælpe dig. Vælger hun så far fra, så vælger hun hjælpen fra - for mor er igang med noget andet. Også her er I altså nød til at have nogle regler og sætte nogle grænser og far kan gøre mange ting ligeså godt som mor :o)
Det er derfor også dejligt at far putter og at det ofte går godt og naturligvis skal du være der for hende, sige godnat osv. de aftener, hvor hun ytrer behov for dette. Men igen skal du vurdere, hvad det er hun vil og hvor nødvendigt det er du er der. Hvis hun lægger sig til at sove roligt og i løbet af kort tid, fordi du er der og sidder lidt hos hende, så er det det fint. Men opfatter hun din tilstedeværelse som leg og ballade og mulighed for at trække tiden lidt ekstra, så er du nød til at gå.
Det kan her være en god idé at foretage sig noget praktisk og have et formål med at gå ud af værelset og komme tilbage igen. Det kan f.eks. være at hente rent tøj, der skal lægges på plads i hendes skab eller kommode. Ved at gå frem og tilbage med tøj, så har du et andet praktisk formål end at vente på at hun sover. Det sender således nogle signaler til hende om at du har noget der skal gøres, det er kedeligt og samtidig kommer du igen, som lovet, du skal bare lige hente tøjet først. Hun skal bare ligge stille og roligt i sin seng, slappe af osv. så kommer du igen lige om lidt med noget tøj.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er meget vigtigt at du sender klare signaler og fortæller, hvad hende hvad der skal ske, så hun ved det: "Nu læser vi den her bog, du ligger i sengen imens, jeg skal nok vise dig billederne osv. bagefter skal du sove ...". Så hun præcist ved hvad hun skal.
Hvorfor jeres datter er begyndt at blinke med øjnene, når hun ser fjernsyn eller læser i en bog er svært at sige. I kunne jo overveje om I skulle få hendes syn tjekket af en øjenlæge, det kan jo være anstrengelse, koncentration, der gør det.
- og så ro på, der er absolut ingen der siger at jeres datter vil blive opfattet som underlig eller gøre nar af hende. Hun er stadig ikke så gammel og lige nu sker der rigtig meget i hendes liv, i dagplejen, i hendes udvikling osv.
Det er en rigtig dejlig pige I har jer, hun har af natur en lidt tilbageholdende personlighed, men det er jo også en god ting. Det behøver bestemt ikke være noget dårligt. Den bedste gave I kan give hende er troen på at hun er noget særligt, fordi hun er lige præcis den hun er :o)
Jeg håber at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.