Brev:
Lille storebror er ikke klar til børnehave
Kære Helen,
Det er sørme ved at være længe siden jeg har skrevet til dig, men intet nyt er vel godt nyt. Det vender nu nok snart, for nu er der ikke længe til min termin.
Jeg har stadig svært ved at forholde mig til der kommer en lille ny og jeg er nærmest overbevist om, at der må være noget i vejen med barnet, på trods af fine skanninger. Jeg synes dog jeg har fået det bedre og glæder mig da ind i mellem, men det er svært, for det barn jeg har i maven er slet ikke så aktivt som ham jeg har i forvejen var det.
Den kommende storebror viser stor interesse for maven – der er flere i vuggestuen der har fået små søskende på det seneste, så babyer generelt har hans interesse for tiden. Vi taler om babyen, når han spørger og jeg har lånt nogle bøger på biblioteket om at blive storebror. Jeg ved godt han ikke kan gøre sig noget begreb om hvad det vil sige, at der kommer sådan en, men jeg håber og tror vi har det nødvendige overskud til, at han ikke kommer til at opleve der går så meget fra ham. Han har et godt sprog, så jeg tror også vi kan tale med ham om de fleste ting. Lige nu forsøger jeg mest bare at nyde at jeg har tiden til ham – og kun til ham. Jeg er mest usikker på de første par måneder med den lille ny, da jeg oplevede den tid som den sværeste sidste gang.
Jeg synes faktisk han virker til at trives, men han har en periode lige nu, hvor jeg ikke føler han har så meget overskud / eller er han bare trodsig?.?.?.. I weekenderne oplever vi ikke de store problemer, men til hverdag tager jeg mig selv i flere gange om dagen at spekulere over om han er træt, sulten eller ved at blive syg. Vi har ikke en stresset hverdag og der er altid tid til ham. Kan man stadig tale om tigerspring/spring i udviklingen i hans alder?
Jeg er nervøs for hvad efteråret bringer for ham. Han skal efter planen starte i børnehave når han bliver 3 (det skal alle i vores kommune), men de siger i vuggestuen om, at det ikke er sikkert han bliver klar. De siger man er klar til at komme i børnehave, når det vigtigste er at komme af sted for at lege med de andre børn. For vores dreng er de voksne stadig de vigtigste. De prøver at hjælpe ham med at lege med de andre, men han vil meget gerne lege med en voksen/have en voksen i nærheden, eller lege med sig selv.
Han er for det meste i ...
... vuggestue 4 dage om ugen, tror du det er nok samvær med jævnaldrene? Han ønsker ikke at lege med andre når vi går hjem fra vuggestue – der er en pige der tit spørger, men han vil ikke have hende med hjem eller med hjem til hende (har vi dog alligevel gjort en gang imellem, men det får ham ikke til at ændre mening). Vi ser ikke så mange andre par med børn på hans alder, men det sker da.
Vuggestuen karakteriserer ham som en glad dreng, med god humor, rigtig godt sprog og gode ”ressourcer” (omsorgsfuld overfor de andre/mindre børn, mener de vist), men han er altså og har altid været meget afhængig af at der er voksne han kender godt og er tryg ved omkring ham. Når der kommer nyt personale, tager det vist nok en rum tid, inden de overhovedet må give ham en ren ble.
Alt det ovenstående giver mig bare en klump i halsen, når jeg tænker på han skal i børnehave. Jeg ved godt man ikke skal tage sorgerne på forskud, men man bliver vel altid ked af det, når man føler at ens barn ikke er som de andre. Jeg tænker lige for tiden meget på hans indkøringstid i vuggestuen og er næsten ved at græde ved tanken.
Har jeg ham fx med på legepladsen og der kommer en børnehave eller lign, virker han nærmest skræmt. Tror du vi som forældre kan gøre noget for at hjælpe ham med at interessere sig mere for de andre børn? Synes jo egentlig det må være nok med den tid han er i institution – han har behov for fred og ro, når jeg henter ham. Jeg synes vi har en rigtig god vuggestue og jeg er meget taknemmelig over, at de ikke bare vil sende ham videre, hvis han ikke er klar – jeg synes nemlig heller ikke selv han virker klar. De bruger i denne tid nogle ekstra ressourcer på at hjælpe ham til at blive lidt mere social.
Hvorfor er han mon så utryg? Jeg kan ikke forestille mig, han kunne have haft en mere tryg tilværelse end den han har haft indtil videre … men han har selvfølgelig altid haft svært ved at kapere for meget ad gangen, eller hvad man nu kan sige.
Man kan ikke lade en treårig selv bestemme hvor meget han skal i børnehave, vel? Jeg er jo på barsel, men hvis han selv kunne bestemme, så gik han altså heller ikke i vuggestue, selvom de siger han for det meste har en god dag, når først vi er ude af døren.
Nå, det blev langt, det må du undskylde, men det er svært når man er bekymret.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.