Svar: Hvad gør vi?
Kære Betina
Tak for dit brev og dine pæne ord til mig :o)
Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind på jeres lille pige, hendes gråd, problemer med at overgive sig til søvnen osv. og det er altid lidt svært at finde ind til problemets kerne, når man ikke har hende i armene og ikke kan se hvad der sker ... Men jeg vil prøve at dele lidt af mine tanker med dig og så kan du selv prøve at vælge lidt til og fra, hvad der måske kunne passe på jeres situation.
Du skriver at du giver hende vand om natten og ofte små slurke op til 8 gange hver nat. Du fortæller også at hun bliver lidt rolig af det og ikke stopper med at græde før hun har fået lidt. Det får mig til at tænke på, om jeres datter ikke er tørstig og har brug for mere mælk eller mad i løbet af dagen.
Det har fra starten været rigtig svært for jer at finde ud af hvad jeres datter skulle have at spise og I har fået meget forskelligt råd af henholdsvis sundhedsplejerske og læge. Så skulle I give lidt og tit, så skulle I give mere og med 4 timers interval, så skulle hun have kogt vand osv. osv. Og jeg kan ikke lade være at tænke på, at jeres datter måske aldrig rigtigt har fået en ordentlig spiserytme, hvilket naturligt påvirker hendes søvn, gør at hun græder ekstra meget, har problemer med maven osv.
Du har tidligere spurgt til skemad og hvorvidt du kunne begynde med det og jeg tænker, at nu hvor hun er 4 måneder, så skulle I måske forsøge med et par skefulde grød. Simpelthen fordi det kan være med til at give jer lidt mere struktur på dagen, lidt mere rytme - det vil være godt for både jer og jeres datter.
En plan for dagen ser nu således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Flaske med mme
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede. Ikke meget kun 4-5 tsk. og lidt vand af en kop.
Flaske med mme og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16-17: Flaske med mme
Sover sin 3. lur
Aften 19.30-20: Flaske med mme
Puttes til natten, tidspunktet afhænger igen af hvor sen og hvor lang en 3. lur hun har taget.
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Midt nat 03: Evt. flaske med mme
Udover en fast plan for dagen, som jeg tror vil kunne hjælpe jer meget, så er det også rigtig vigtigt at I nu forsøger at putte hende i forbindelse med at hun har fået mad. Det er vigtigt at I ikke sidder med hende i armene i ½ time eller mere, men at I direkte efter at hun har fået sin flaske, putter hende i barnevognen.
I må gerne svøbe hende først, så hun får flasken imens hun er svøbt. Det er uholdbart i længden, hvis hun kun vil sove i jeres favn, da I jo også har andre ting I skal i løbet af en dag. Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé at forsøge at lære hende at sove for sig selv og dette indgår i planen jeg har sendt jer her. Flaske og puttes i sin barnevogn.
Svøb og også gerne en sut og en sutteklud skal indgå som en del af hendes putteritual. Hun skal altså først svøbes, så have en flaske og derefter en sut med en klud og når hun så i forbindelse med flaskegivningen viser træthedstegn, så gør I klar til at putte hende. Hvor I normalt ville sidde med hende i favnen, skal I istedet være svøbt. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme.
Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Men netop svøbet skal jo gøre at hun ikke oplever dette skift så voldsomt og derfor acceptere at blive flyttet fra favn til barnevogn eller seng.
Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt, øjnene kører rundt i hovedet og hun er tydeligt træt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - ligger hun i barnevognen så vip den eller tril den frem og tilbage - lul hende i søvn.
- og ja, jeg ved godt at I er bange for at det så bliver ...
... nødvendigt at trille hende i søvn hver gang hun skal sove og at I således er igang med en ny dårlig vane - men det er for mig at se vigtigt at I lige nu får hende ud af favnen og så må det andet komme bagefter. Jeg er heller ikke tilhænger af at børn skal skrige sig i søvn! Og jeres datter har brug for at blive lullet til ro - men det skal være på en måde som ikke skader jeres ryg.
Og så vil jeg også lige sige, at nogle børn jo reagerer meget kraftigt på skiftet fra favn til seng - også selvom de blive svøbt osv. og jeres datter hører måske til den gruppe af børn, som har det svært med disse skift ... Her kan man med fordel give flasken imens barnet ligger i barnevognen eller i sengen. Og ja - igen ved jeg godt at det er en dårlig søvnassociation af give barnet med sig, men der er tale om en pige på 4 måneder, som skal hjælpes til at overgive sig og falde i søvn og det at putte hende, hvor I vil have hende til at sove og på stedet give hende en flaske, så hun ikke skal flyttes - det hjælper faktisk nogle gange.
Det er for mig at se et spørgsmål om at finde en løsning som kan fungere og give jer lidt ro på nu og så må vi ændre på evt. dårlige vaner senere hen, det er der råd for :o)
I skal naturligvis også overveje om jeres datter har ondt. Er hun blevet undersøgt grundigt at lægen? Det lyder umiddelbart sådan, ud fra det I fortæller - hun er efterhånden blevet set af en del ...
Nogle forældre har glæde af en sansegynge, den er dog ret dyr. På den kan barnet ligge og kigge lidt rundt og når barnet sparker og bruger sine arme så vugger gyngen lidt og det giver barnet nogle beroligende bevægelser som for mange børn er trygge. De børn som er meget grædende og urolige og gerne vil være på arm og vugges hele tiden kan faktisk godt nogle gange finde ro på en sansegynge og kan der måske ligge bare et kvarters tid for sig selv... og det kan jo være guld værd, så man lige kan nå på toilettet bare en gang imellem... Bortset fra prisen så kræver gyngen også at man kan hænge den op, så det kommer an på hvad muligheder I har, hvor I bor. Men måske var det noget for jer ...
Og så er der naturligvis også børn som er mere følsomme end andre og børn der er lidt mere temperamentsfulde end andre og sådan er det. Der skal være plads til os alle - og ofte ligner børn jo deres forældre ...?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil måske hjælpe jer at vide, at man taler om begrebet High-Need-Babies. Det er egentlig forkert at sætte sådanne betegnelser på børn, men jeg ved at det hjælper utroligt mange forældre. Det handler om at vide, at man ikke gør noget galt og at der ikke er noget i vejen med ens datter - men at hun er som hun er, fordi det er hendes personlighed - det er måden hun er på.
High need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Det er ofte sådan, at når man vil give barnet mad, så vil hun ikke spise - men nøder man hende nok, ja så tager hun pludselig flasken og sluger 150ml.. hvorfor så stritte imod? - Fordi hun simpelthen har svært ved at fornemme hvornår hun er mæt og hvornår hun er sulten.
Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. På den ene side så kræver barnet rigtig meget stimulation, kræver at man aktivere og er om det hele tiden og på en anden side, så får de meget let så mange indtryk at de har svært ved at bearbejde dem. Så bliver det hele pludselig for meget. Man kommer således meget let til at stå i en situation, hvor man enten kommer til at overstimulere og give for mange indtryk eller hvor man kommer til at understimulere og skærme for meget. Og ligegyldigt hvad man gør, så oplever man at have et barn som er klynkende og utilfreds. Det er bestemt ikke nemt.
Helt overordnet set, så kan man jo sige at alle børn et eller andet sted er High-Need. De har alle behov for at vi som forældre er opmærksomme på, hvornår de er trætte, sultne, skal stimuleres, skal hjælpes med at finde ro. Men mange børn har behov for hjælp til dette på få områder - barnet skal f.eks. have hjælp til at sove, men spiser i øvrigt fint.. Men high need babies de har ligesom behov for ekstra hjælp på alle områder og derfor er det så hårdt.
Til sidst vil jeg lige sige, at omkring laktulose, så lyder det ikke som om at hun skal have dette, hvis afføringen er så tynd at den løber ud af bleen ... Men igen, hvis I oplever at det hjælper og giver ro i maven, så kan I forsøge med lidt og se hvordan hun reagerer.
Jeg tænker at I måske kan bruge dette til noget og håber at I hermed er hjulpet lidt videre på vej :o)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.