Svar: Pludselig uro om natten
Kære Trunte
Det er rigtig dejligt at I har oplevet nogle nætter, hvor Sebastian har kunne sove igennem uden at blive ammet - og ja, han har naturligvis selv sagt fra, men samtidig har du så skruet amningerne om dagen ned og det lyder faktisk lidt som om at han har brug for en ekstra amning om natten...
Det er rigtigt at de fleste børn i 7 måneders alderen vil få deres mælkebehov dækket af 4 amninger dagligt, men disse ligger normalt tidlig morgen, eftermiddag, aften og sen aften så barnet for det første indtager mere mad i løbet af dagen og dernæst så barnet sover 5-7 timer uden mælk og ikke som hos jer fra 21-6.30 = 10 timer!
Mit råd er derfor at du ammer eller tilbyder en flaske sen aften for at se om ikke jeres dreng så atter begynder at sove lidt bedre. Uroen lyder for mig, som et reelt behov for væske / mælk :o)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med mad i hånden, - ristede rugbrødsbjælker, agurke, kartoffelbåd eller lignende, som han selv kan sidde og bide i, opbløde med spyt osv. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad, det kan være lidt ris med lidt sovs, indmanden af en frikadelle ...
... (kød eller fiskedelle), lidt laks fra ovnen moses ned i grøntsagerne, får I millionbøf, kødsovs eller lignende, må han også gerne få noget af dette. Suppleres igen med kogte grøntsager, kartoffelbåde, agurk, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20, puttes på eget værelse
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover videre i sin egen seng på eget værelse.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se så foreslår jeg at I fortsat putter ham på eget værelse og holder fast i at han godt kan sove i sin egen seng. Hen på morgenstunden er det så fint at han kommer ind til jer og bliver ammet. Så kan I lige trække tiden lidt mere og det vil være rigtig rart for jer alle at få en time ekstra om morgenen inden dagen starter.
Man kan dog ikke komme uden om at sollyset og fuglenes kvidren godt kan spille ind på hans lyst til at vågne og starte dagen, så måske skal I også have mørklægning i soveværelset ... :o)
I forhold til hans lyde og den lidt irriterende brummelyd, så handler dette sandsynligvis om at han lige nu begynder at registrerer mere og mere, hvordan man kan bruge lyde til at kommunikere med. Han øver sig både på de lidt dybe svælglyde og de høje skrig og det kan være en god idé at prøve at motivere ham til at sige en anden lyd, når han siger noget, I ikke synes så godt om. I stedet for brummelyd kan I måske lære ham at lave læbelyde, så I f.eks. siger "sikke du kan sige, mmmmm, kan du også sige pprrr, ppprrrr." På den måde anerkender I hans lyst til at øve lyde og bruge sin stemme.
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god sommer :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder