Svar: Mad nok? - 7 mdr.
Kære Sylvesters mor
Det er dejligt at Sylvester er kommet godt igang med skemaden og det lyder også som om at han nyder nu at få lidt mad med 'lidt mere bid i', det er super godt og jeg tænker at du derfor skal prøve at tilbyde ham lidt mere varieret kost og mad som tager mere udgangspunkt i jeres mad.
Han må med den alder han har få stort set alt, så du må meget gerne veksle imellem de forskellige grødtyper og du må også meget gerne lave grøntsagsmos af forskellige grøntsager, gerne rodfrugter og lignende, som smager af noget. Du kan også købe grøntsagsmos på glas og på den måde få lidt mere variation ind og så supplere med små brødhapsere, kogte grøntsager i stykker osv. da han virker til allerede at kunne tygge lidt af dette. De fleste børn er 8-9 måneder inden de kan tygge mad i stykker, men det lyder som om at din dreng godt kan tygge lidt og det er helt fint.
Derudover kan han få lidt mad i hånden, som han kan sidde og gumle på og nogle gange er det en god idé at starte måltidet netop med dette, fordi han så får fokus på at det er spisetid og når han har gnasket lidt i lidt frugt, brød eller lignende, så er han måske mere klar til at du følger efter med lidt grød eller mos.
Det vil være rigtig fint at bibeholde flasken 4 gange dagligt som nu og det sikrer ham hans jernbehov. Vælling tæller også med i mælkeregnskabet og han skal bare have mindst 400ml for at være dækket ind.
I 8-9 måneders alderen vil man ofte kunne skære ned til 3 flasker dagligt og de vil ofte ligge tidlig morgen, aften og sen aften. Det er altså flaskerne om dagen man fjerner først netop for at give plads til den egentlige mad. I 10 måneders alderen kan man ofte skære ned til 2 flasker og de ligger ofte aften og sen aften eller aften og tidlig morgen (ofte meget tidligt f.eks. kl 04) hvor barnet får flasken og derefter sover videre og starter dagen med grød.
At din dreng lige nu kun vil have flasken om morgenen er helt okay, så kan du bare give ham grøden lidt senere, så han er mere sulten. Det lyder hos jer fornuftigt at bibeholde flasken kl. 05 i håb om at han kan sove lidt videre på den.
Han kan sandsynligvis ikke spise sig helt mæt nok i fast føde, men skal have lov til at forsøge :o) Prøv om ikke du kan få lov at supplere ham med lidt skemad og husk at grøntsagsmos f.eks. også kan bruges som smørbart pålæg og være obs på at en godnatgrød ofte glider ned. På den måde kan du sikre dig lidt roligere og måske en ...
... lidt længere nat.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Frisk frugt i hånden, appelsinbåde, fersken, blomme, jordbær, melon og lignende, for at indstille ham på at det er spisetid nu.
Havregrød, vand af kop
Puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12: Starter med at få lidt agurk, brødskorper eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv. Tilbydes små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, hvis du skønner at han allerede kan tygge det og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, hjemmelavet eller fra glas - det vigtigste er at han spiser det. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur med en flaske ca 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor sen og hvor lang en formiddagslur han har taget.
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos og gider han ikke grød, så give ham ½ bolle med lidt smør og ost at tygge sig igennem. Frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Det er fint at give ham kogte grøntsager i bidder og større stykker som han kan sidde med i hånden, men det er en god idé også at mose f.eks. kartofler med lidt sovs, så han på den måde får lidt skemad. Prøv om du kan give ham begge dele. Vand af kop.
Suppleres evt. med lidt frugtmos eller med en godnatgrød
Flaske med vælling eller mme og puttes til natten 19.30-20. Igen afhænger tidspunktet lidt af hvor meget han har sovet i løbet af dagen. Som jeg forstår dit brev, så sover han 2 x 1½ time, altså 3 timer dagligt og det lyder rigtig fint. Hvis han sover mere, vil det naturligt påvirke hans nattesøvn, så han enten står meget tidligt op eller går senere i seng.
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter til næste morgen tidlig.
Jeg håber at planen giver lidt idé til hvordan du kommer videre. Derudover tænker jeg at den natlige uro også hænger sammen med hans alder og udvikling, så han drømmer mere end tidligere. Prøv derfor om ikke du kan lulle ham videre i søvn inden han vågner helt op om morgenen og se om ikke også flasken her kan hjælpe jer. Du kan også forsøge om du kan give ham den sene aftenflaske inden du selv går i seng og lade ham spise den i søvne. Det kan spille ind på hans søvnrytme og nogle gange give en ændring ... det kan være et forsøg værd :o)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.