Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og kost efter langvarig sygdom


23. juni 2009

Alder:
10 mdr.

Søvn og kost efter langvarig sygdom

Hej Helen.

Ja så skriver jeg igen. Vi har haft nogle trælse måneder med vores 10 måneder gamle datter (født 5 uger før tid). Kort fortalt er dette sket:

Hun har øjensynligt altid døjet meget med sin mave-luft osv og har aldrig sovet godt og igennem og har krævet brystet ca. hver 3. time om natten. (jeg har skrevet et par breve tidl til dig om dette). I april måned forsøgte jeg zoneterapi og kiropraktor. Men i midten af maj måned sprang hun sin trommehinde pga massiv væske og hun fik først i juni lagt dræn i ørerne. Efterforløbet var ikke lyserødt..... Hun var præget af massiv næse- og øreflåd og feber af og til. Hun virkede forpint og var rigtig pjevset. Vågnede tit om natten, søgte bryst. Hun bruger desværre ikke sut!!!

Efter dages behandling med antibiotiske øredråber blev hun sat i behandling med penicillin-efter 5 døgn fik hun høj feber-over 40 og egen læge valgte at indlægge hende. Vi er ikke klogere på, hvad det har været-formentlig en langvarig virus. Nu er hun feberfri og i klar bedring. Desværre tror jeg hele det lange og hårde forløb med operation, blodprøver osv har påvirket hende en del.

Hun drikker ikke ret meget væske i løbet af dagen. Jeg kan mærke, at hun gerne vil ammes, men det bliver hun ikke om dagen, hvis jeg kan undgå det. På sygehuset skruede vi op for amning for at undgå sonde - hun havde i længere tid nærmest intet spist.

Hun sover utrolig dårligt om aftenen og natten - det har aldrig været så slemt. Hun vågner efter 5-30 min og græder og græder. Hvis man går med hende falder hun i søvn igen - men lægges hun græder hun igen. Sådan er det mange gange om ...


Annonce

... natten. Hun sover max 2 timer ad gange før hun græder igen og nogle aftener og nætter står jeg simpelthen op igen, for jeg orker ikke trave rundt med hende. Nogle gange har jeg lagt mig på en briks med hende og ammet hende i søvn - det er som om hun sover lidt bedre og længere så.

Men alt i alt søger jeg egentlig råd om, hvad og om der er noget at gøre. Man vil jo så nødig give hende dårlige vaner. Men lige nu ammes hun simpelthen 3 gange i løbet af aftenen og nærmest hver anden time natten lang. Det føles ikke som sult -nærmere som trøst og tryghed. Jeg har prøvet lade hende ligge om aftenen og natten når hun vågner men det udarter sig til panisk gråd - og herhjemme skal små børn altså ikke græde
sådan :-).

Jeg har forsøgt at få hende til at blive glad og tryg ved nusseklud, stofble, bamse osv men totalt uden held. Det blir kastet bort. Mor´s arm og nussen i mit hår, og lidt bryst er det eneste jeg kan gøre.....

Men er det ok at gøre sådan? Vil hun med tiden vokse sig fra det her og "lære" at sove? Som sagt vil vi gerne undgå dårlige vaner på sigt, men hverdagen skal også fungere og jeg skal jo også have lidt søvn.

Har du nogle gode råd hører jeg gerne.
Og gerne en rytme/dags plan for hendes aldre vi kan tilstræbe. Lige nu sover hun 3 gange om dagen - hun kan ikke holde síg vågen mere end 2 timer ad gangen.

Og så lige et hurtigt spørgsmål: Må hun spise grillet mad som pølser, grillet kartofler osv? Det er jo oftest det vores mad består af i denne sommertid?

Puha det blev lidt lang og rodet dette brev, men håber du kan sætte dig ind i det :-) .

Med venlig hilsen
Chris

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce