Annonce

Annonce

Svar: Søvn og kost efter langvarig sygdom


23. juni 2009

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Chris

Det lyder som om at jeres datter har rigtig meget behov for nærhed, tryghed og omsorg i øjeblikket og naturligvis skal du give hende dette. Derfor synes jeg det er fint, at du lige nu ser lidt stort på fremtidige sovevaner, men i stedet koncentrere dig om hendes behov lige her og nu - dårlige vaner og rutiner kan ændres, når hun får det bedre og overskuddet i familien generelt er større :o)

Det er derfor fint at du lige nu lægger dig med hende, når hun skal sove og ammer hende i søvn. Det er også rigtig fint at du ammer hende igen, når hun vågner senere - men prøv om ikke du kan berolige hende og lulle hende i søvn uden at hun skal have brystet hver gang. Tilbyd hende brystet, men træk det også til dig, når hun har fået lidt og prøv så at sætte noget andet i stedet. Når du ligger ned og ammer, så ligger hun på siden, hold hånden på hendes hofte, vug hende lidt imens hun ligger ned, hold hende i hånden, lad hende mærke at du er det, lad hende holde godt fast i dig. Forsøg på den måde at få hende gjort tryg og rolig og lær hende at sove videre med netop dine hænder og uden dit bryst.

Det er vigtigt at hun ikke ammes hele natten igennem fordi det naturligt vil påvirke hendes indtag af mad og det er netop vigtigt, at hun begynder at få varieret og sund kost, da det er med til at opbygge hendes immunforsvar.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Grød af en eller anden slags, hvad du nu forestiller dig at hun bedst kan lide. Vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frugt - frisk frugt eller bær, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur. Prøv om du kan putte hende uden at amme

Frokost 12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppler med rester fra aftensmaden, det kan være godt kogte pastaskruer, ...


Annonce

... små stykker frikadelle, kartoffelbåde eller lignende. Hun må også gerne få rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg og lignende, hvad der nu kan interessere hende. Vand af kop.

Ammes for at give trygheden og roen (ikke mælkebehovet) og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys, müsli (uden honning og chokolade). ½ bolle med smør, ost i stænger - evt. lidt marmelade eller frugtmos på bollen, vand af kop.

Powernapper lidt, da hun lige nu lyder til at have behov for dette

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Skal have mad der er i stykker og som hun selv kan spise, men skal også have moset mad. Kan f.eks. få kartofler moset med sovs og ved siden af frikadelle i stykker. Vand af kop.

Suppleres med en frugtgrød med mælk inden sengetid


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til natten

Sen aften: Ammes og forsøge at sove uden mælk til næste morgen tidlig

Jeg er som du kan se helt enig i at hun ikke skal ligge og græde, man at du skal give hende den tryghed og nærhed hun lige nu viser stort behov for. Det er således okay at du ammer hende i søvn ... men prøv som sagt at minimere mælkeindtaget og skru op for den rigtige mad. Jeg håber planen hjælper videre på vej :o)

Med hensyn til grill og mad, så må din datter gerne få dette - det kunne måske også inspirere hende til at spise lidt mere :o) Men generelt anbefales det at man ikke spiser alt for meget grillet eller røget mad, fordi det kan have et højt indhold af forureninger som PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner), som er et tjærestof. PAH dannes netop når fødevarerne røges eller grilles og PAH er kræftfremkaldende.

Men lidt grillede pølser i sommervarmen er altså helt fint og maden skal jo ikke grilles sort :o)

Fortsat god bedring med hende og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce