Svar: Hvad stiller vi op i ulvetimen?
Kære trætte forældre
- og lille trætte Mikkel. Der er jo nok ingen tvivl om at Mikkel er supertræt om eftermiddagen, har har faktisk brug for en lur og putter I han sover han også lidt, men det hænger bare ikke sammen i forhold til hans sengetid og det faktum, at dagen skal starte tidligt ... Derfor er I nød til at holde ham vågen og så er det naturligt en tid fyldt med lidt pjevs.
Det er super dejligt at Mikkel stortrives i dagplejen og også er begyndt at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Der sker virkelig meget med ham lige nu og det betyder, som du også er inde på, at hans behov for mor godt kan være lidt ekstra stort lige nu. Derfor er det fint, hvis du kan prøve at være lidt ekstra om ham, give ham lidt ekstra fysisk kontakt i øjeblikket - det samme gælder naturligvis far, han må gerne lege lidt voldsommere lege, kilde- og luftture osv. så Mikkel mærker sig selv og har det sjovt med far :o)
Det er ofte også en rigtig god idé at indføre en sen eftermiddagstur eller tidlig aftentur. Nu hvor han er begyndt at gå lidt mere rundt, så vil en tur uden for, kigge på bladende på jorden, løfte en sten og se om der er biller under, grave lidt med en skovl osv. være rigtig godt. I behøver ikke gå særlig langt, det kan sagtens være i hans tempo, men det at have en fast rutine om at gå en lille tur sidst på dagen, kan være en måde at komme igennem ulvetimen på.
Det kan også være en rigtig god idé at give ham et bad på dette tidspunkt, hvor han kan sidde i badet, lege med spande, vandkander, små bøtter og vanddyr - det er også godt tidsfordriv og vil holde ham vågen uden for meget skrål og pjevseri. Vandet frisk lidt og bagefter bliver han dejlig træt, kan få mad og så komme i seng.
At udnytte tiden, hvor den ene går tur eller bader og den ...
... anden laver mad, kan derfor være en god løsning.
Derudover skal I medtænke hvad Mikkel indtager mad, det er super godt at I giver ham eftermiddagsmad, når han kommer hjem, det har han brug for - men hvad får han generelt at spise? Når børn pylrer og brokker sig meget dagen igennem, så kan det være fornuftigt at se på kostens sammensætning.
Det er vigtigt at der dagen igennem indgår mange små måltider og meget 'rigtig' mad. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellemmåltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
Så mit forslag er også at I prøver at gennemtænke, hvad Mikkel spiser og drikker i løbet af dagen, om kosten kan sammensættes mere hensigtsmæssigt og at han så vidt muligt tilbyder vand som tørstslukker - for at se om det måske kan give lidt roligere eftermiddage :o)
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.