Svar: Sover och äter dåligt på dagen
Hej med dig
Børn har naturligt ligesom vi andre perioder, hvor de spiser mere, er mere aktive, glade osv. og så har de andre perioder, hvor de ikke har så stor appetit, hvor de er lidt mindre pludrende og virker lidt mere trætte - det er helt okay at dagene varierer, så længe barnet generelt virker til at trives og til at have det rigtig godt :o)
Du skriver at det går rigtig godt om natten og jeg tænker at det måske er fordi der for det første er mindre varmt og der er mere ro. Dine børn har jo en alder nu hvor der sker rigtig meget med dem, de udvikler sig både fysisk og mentalt og det er ikke unormalt at børn i 3-4 måneders alderen pludselig ændrer lidt spisevaner, ligesom de ofte også ændrer søvnvaner.
De følger med i hvad der sker omkring dem, kigger, drejer hovedet, følger med øjnene, de smiler bevidst og søger kontakt mere bevidst end tidligere. De skelner mere og mere mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. og det betyder også at de meget let lader sig forstyrrer, når de skal spise. De sover heller ikke så længe og man kan hurtigt komme ind i en rytme, hvor det føles som om at børnene klatsover og klatspiser lidt hele dagen igennem. Det kan sagtens være det, der sker hos jer.
Jeg tænker at der også må være varmt hvor I bor og at det vil være naturligt hvis børnene har behov for lidt ekstra væske i øjeblikket. De små hyppige tåre kan derfor godt være tegn på væskebehov mere end behov for egenlig mad og det er naturligvis vigtigt at du lader dem slukke tørsten hyppigt. Det er fint med brystet, fordi de der naturligt får den lidt vandholdige mælk, brystet er jo netop så smart indrettet at hvis barnet dier kortvarigt, så får det vandholdig og ...
... dermed tørstslukkende mælk, hvis barnet dier i længere tid så får det et mere rigtigt hovedmåltid. Så når det er varmt, så er det vigtigt at lade barnet få bryst / væske, når de selv viser behov.
Derudover må du naturligvis holde øje med vandladningerne. Hvis de tisser godt, så får de også væske nok - kommer der nok ind, så kommer der også noget ud :o) Hvis de på nogen måde bliver sløve, virker passive, ikke reagerer på skiftning men bare ligger hen, så skal du reagere og så skal de / han have ekstra væske men lige nu lyder det okay, det du fortæller. Det kan jo også være at du har fået din mælkemængde sat lidt op, så han får mere end du lige tror og med 2 flasker på 190ml om natten, så får han jo noget ...
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: En lille portion grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl. 13, tidspunktet afhænger lidt af hvor lang en formiddagslur de tager
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Ammes/flaske
Sover deres 3 lur
Aften 18: Tilbydes lidt grød eller måske lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 20. Tidspunktet afhænger igen af hvor sen og hvor lang en 3. lur de har taget
Sen aften 23-24: Ammes/flaske
Midt nat 03: Ammes/flaske. De fleste børn har brug for mælk midt nat, men det er ikke sikkert dine drenge har det - det afhænger helt af deres indtag af mælk i øvrigt.
Jeg håber ovenstående giver lidt forklaring og samtidig hjælper dig lidt videre og viser hvordan en dag kan skrues sammen, så behovet for mad og væske dækkes :o)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.