Svar: Sove på maven - 2 mdr.
Kære Didde
Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder at små børn, der endnu ikke kan vende sig selv, bør sove på ryggen. Risikoen for vuggedød skulle være 10 gange større for børn der sover på maven end for børn der sover på ryggen og det handler simpelthen om at barnet skal kunne komme af med varmen og skal kunne trække vejret sufficient - og det kan være svært på maven. At lægge barnet til at sove på siden, er sikrere end at sove på maven og måske kunne I forsøge at putte hende på siden, trods det at det mest sikre og det anbefalede stadig er at sove på ryggen ....
Der er naturligvis også andre ting der spiller ind på risikoen for vuggedød, det handler f.eks. om rygning og risikoen for overophedning. Derfor skal I naturligvis sikre jer at jeres datter ikke udsættes for passiv rygning, der bør ikke ryges i jeres hjem eller hvor hun står og sover - heller ikke selvom hun sover ude.
Og så er det netop en god idé at lade hende stå ude at sove, og sikre hende masser af frisk og kølig luft. Hvis I har en have med et stort træ, så læg hende under træet, slå kalechen ned og lad hende stå i vognen og sove i træets skygge. Hun vil elske at kunne kigge på bladende der bevæger sig i vinden og måske netop dette, vil få hende til at acceptere at ligge lidt på ryggen - det bliver pludselig interessant og beroligende at ligge der - nærmest som meditation.
I kan også overveje en sansegynge, hvor hun kan ligge på sin dyne eller et lille tæppe (på ryggen) og hver gang hun så spjætter med benene og bruger sine arme, så vugges hun stille og roligt frem og tilbage. På den måde vil hun blive lullet til ro og vil igen stille og roligt lærer at være på ryggen.
Når hun skal sove indenfor, så sørg for at gardinerne er rullet for og vinduet står åbent (når hun ikke er der) så rummet er køligt, fyldt med frisk luft og solens stråler så vidt muligt holdes ude. Det er et rart soveklima for hende og når hun så sover, så hold hende så vidt muligt på ryggen om natten, når I ikke kan holde øje med hende og hvis I om dagen skønner det nødvendigt at hun ligger på maven, for at hun får bare lidt søvn og dagen hænger bare lidt sammen for jer - så se til hende hele tiden og brug den apnoealarm du allerede har anskaffet dig. Man kan ikke stole blindt på alarmen, man er nødt til også at kigge på barnet, men det kan jeg jo hører at du også gør ...
Det er dejligt at høre at storesøster er i super trivsel og har det rigtig godt trods sine spiseproblemer, da hun var helt lille. Vi har jo lov til at håbe at lillesøster ligner sin storesøster på dette punkt også - utroligt at de piger bare ikke vil spise - men dejligt, at de sandsynligvis vokser fra det :o)
Derfor tænker jeg også at I må væbne jer lidt med tålmodighed og lade lillepigen spise som hun gør - selvom det bliver lidt slatspiseri og hun er meget lang tid om det, så spiser hun dog og det er jo det vigtigste.
Når hun skal bøvse, så er det en god idé at holde ryggen så lige som muligt, og sørge for at hendes arme er løftet. Jo mere lige hun er, jo lettere har luften ved at ...
... komme ud. Det vil sige, at når du holder hende op af din skulder, så skal hun så højt op at armene ligger over din skulder, at de er løftet og samtidig kan du så klappe små lette klap på ryggen i den retning hvor du vil have luften til at bevæge sig op.
Når du sidder med hende foran dig og vil udnytte bøvsetiden til også at være lidt pludretid - så hold hende omkring brystkassen, så armene / skulderbladene igen løftes lidt op og ryggen er lidt. Det hjælper så luften bedre finder vej.
Derudover så tænker jeg at nogle børn prutter mere end de bøvser og måske hører jeres datter til dem. Så er det vigtig med mavemassage, cykle med benene osv. Og så er der også de børn som skal have tid til at bøvse. her vil barnet ofte falde i søvn i forbindelse med spisning, bare hænge slapt og tydeligt fyldt op af mælk og der kommer ingen bøvs. Så kan man ligeså godt lægge barnet ned og så vil hun ganske givet efter ca 40 minutter begynde at smaske, virrer lidt med hovedet - og så er det bøvsen der er på vej.
Hvis din datter således bare sover, og der ikke er kommet en bøvs i løbet af få minutter, så lad hende sove og brug så lidt tid på at få bøvsen op, når du fornemmer at den er på vej. Der er ingen grund til at sidde og hænge med et sovende barn - du kan sagtens bruge den ½ time på andre ting :o)
Og lige nu lyder det som om at mor må klare spisningen, det ændrer sig med tiden. Far kan måske bade lillepigen, skifte ble og gøre andre ting i stedet ... :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til en spædbarnspsykiatrisk afdeling og hvad man gør ved spiseproblemerne, så gør man flere ting. Man (psykologerne) laver en undersøgelse af barnet, for at finde ud af hvor barnet udviklingsmæssigt befinder sig. Her vurderes det hvorvidt barnet på forskellige punkter er alderssvarende, måske længere fremme, måske ikke så gammel, som reel alder og så tilbyder man mad der svarer til barnets udviklingsmæssige formåen - herunder også mundmotoriske formåen.
Derudover bruger man meget video, hvor man optager forældre og barn i en spisesituation og så ser man på hvad der sker - ikke kun fokus på det gode, som man f.eks. ofte har ved Marte Meo metoden, men også på de steder, hvor forældre og barn måske går forbi hinanden. Hvor man overser nogle signaler eller måske presser barnet for meget osv. og så diskuterer man dette med psykolog og evt. psykiater og finder ud af hvordan man evt. kan gøre situationen anderledes.
Og så har man naturligvis samtaler med forældrene, hvor man hører jeres fortælling, her vil det f.eks. være oplagt at fortælle om storesøster og de problemer hun havde og hvad man gjorde ved det. Man vil også tale med jer om jeres forhold til mad, hvordan I spiser hjemme hos jer, hvad rutiner I har omkring måltider osv. for at få så bred en viden om jeres lille familie som muligt og dermed også give jer den bedste rådgivning. Så samtaler er der stadigvæk :o)
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre og måske har fået lidt idéer til hvordan du kan lære din datter at sove på ryggen. Fortsat held og lykke.
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor