Svar: Frokost og MME
Kære Birte
Både NAN 1 og NAN 2 er fuldgyldige modermælkserstatninger, det betyder at barnet kan leve udelukkende at disse. NAN 3 er en tilskudsblanding, som kan gives fra 9 måneder.
Hvis barnet trives rigtig godt med NAN 1, så er der ingen grund til at skifte til NAN 2. Hvis barnet spiser meget store mængder mælk og har svært ved at blive helt mæt nok på mælken, så vil det være en god idé at skifte til NAN 2. I NAN 2 er noget af laktosen skiftet ud med maltodextrin som skulle tykne modermælkserstatningen, det gør at NAN 2 skulle mætte lidt mere, så de meget sultne børn har glæde af NAN 2, hvor børn der drikker meget lidt mælk, er bedre tjent med at man bibeholder NAN 1.
NAN 1 indeholder 0,4 mg jern pr 100 ml og NAN 2 indeholder 0,8 mg jern pr 100 ml. Jernindholdet i begge produkter er nok til at sikre barnets jernbehov, hvis barnet får mindst 400ml mme dagligt. Jeg ved godt at hvis man udregner behovet, så passer det slet ikke med den anbefalede mængde tilskud på knap 9 mg jern dagligt - men ifølge sundhedsstyrelsen, så er 400ml mme dagligt nok til at sikre jernbehovet og det handler om at børn optager jernet fra mælken langt bedre, end det jern man giver som tilskud. Derfor er børn sikret jern nok, også selvom produktet kun indeholder 0,4 mg pr 100 ml - hvis bare de får mindst 400ml dagligt.
Så I kan altså give både NAN 1 og NAN 2. Hvis jeres dreng drikker store mængder mælk eller I gerne vil give ham det ekstra jern, så skal I vælge NAN 2. Hvis han drikker meget sparsomt og har svært ved at indtage sit behov for mælk, så bibehold NAN 1, fordi sandsynligheden for at han drikker mere af den er større fordi den mætter lidt mindre.
Med hensyn til frokost og grøntsagsmos, så lyder det som om at han lige nu har det bedst med mælk og det er helt fint i en periode. Det er også ekstra varmt i øjeblikket og naturligt at han har behov for ekstra væske. Det går jo fint med grøden om morgenen og mosen om aftenen, så mon ikke ...
... det også kommer til frokost. Giv ham også mad i hånden, som han kan sidde med og lad ham sidde i høj stol og være med ved bordet hele dagen, så I på den måde også får en rytme omkring det at spise.
Du har også en god pointe i at han lige der har behov for mælken fordi det sætter gang i tarmperistaltikken at sutte og dermed søger han flasken fordi det giver ro i maven. I takt med at han spiser mere og mere varieret mad, så vil hans afføringsmønster naturligt ændre sig og på sigt vil det hele naturligt se lidt anderledes ud.
Så lige nu lyder det fint det du fortæller. Han kan måske nu få lidt mindre flaske - de fleste børn vil 7 måneders alderen trives med 4 flasker dagligt, men måske har han behov for en ekstra - og det er helt fint.
Mit forslag til en dagsplan i denne alder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske (men hvis han har brug for den for mavens skyld, så er det fint nok)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurk, brødskorper eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, man kan også vælge at give flaske her, hvis han ikke har fået flaske inden middagsluren og man gerne vil sikre mælkeindtaget. Lidt frisk frugt og bær i hånden at gumle på. Vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsager, kartoffelbåde og lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Som du kan se indgår der her 4 flasker, evt. 5 flasker dagligt og det er nok til at sikre behovet for mælk og samtidig give plads til alle måltider skemad.
Måske kan du bruge dette videre?
Ha en fortsat god dag og en rigtig dejlig sommer :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.