Svar: Sarte maver og starte med skemad
Kære mor
Den perfekte mor, hvem er hun? For mig er man en rigtig god mor, når man lytter til sit barn, forsøger at dække sit barns behov .Det handler om at kunne se sit barn, være i stand til at tage vare om det, vurdere om det er sulten, skal have skiftet en ble, skal vugges lidt, hjælpes med at finde roen, tale med det når det har brug for det, hjælpe det med at sove, når det er behovet osv.
At være en god mor handler for mig også om at kunne rumme barnets følelser. At kunne rumme når barnet er ked af det, når barnet græder rigtig meget, når intet virker og barnet bare er ked, når barnet er vred, frustreret osv. ligesåvel som at kunne rumme, når det smiler, kluk-ler og pludrer lystigt. At kunne rumme handler om at kunne bære det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.
Og så er en god mor også en mor som laver fejl, for mig at se er man mere perfekt, hvis man laver fejl en gang imellem - for det er jo menneskeligt at fejle og hvem vil ikke gerne have en menneskelig mor? Dertil kommer at barnet jo også skal vokse op med at det er okay at begå fejl, det er helt okay at forsøge sig frem og nogle gange handle lidt i blinde - det lærer vi meget af og går det så galt, ja så er vi det klogere, men stadig elsket :o)
At dine drenge har lidt maveproblemer hænger sandsynligvis sammen med deres fortidlige fødsel og det er meget normalt at børn der er født for tidligt har behov for laktulose i en længere periode, har brug for en lidt langsommere introduktion til skemad osv. Det er helt fint, det tager den tid det tager.
Den grønne lidt mørke afføring hos dine drenge skyldes at de får NAN H.A. Det som ofte gør en afføring grøn er hydrolyseringen af proteinerne i modermælkserstatningen og det er helt naturligt. Deres afføring vil derfor ændre sig, hvis du begynder at give dem f.eks. NAN 1 eller 2, hvilket du naturligvis kan forsøge med, det kan være at de har det bedre med den almindelige erstatning og så blive suppleret med laktulose for at holde maven igang.
Det vil være rigtig fint, at du begynder med lidt ren grød af ris, majs, eller hirse. Du kan lave grøden selv eller du kan købe pulvergrød - begge dele er fint at give dem i starten. Der er for mig at se ikke så stor forskel på hvorvidt man køber en færdiglavet grød som indeholder grødmel og mme og man selv skal tilsætte vand, eller om man køber en grødmel, koger op med vand og selv tilsætter mme ... Samtidig er de færdiglavede produkter ofte meget milde og linde i konsistensen og netop godt til sarte maver og man kan lave meget små mængder af gangen. Det vil sige at selvom det er dyrere at købe grød, så går der ikke så meget til spilde, som hvis man skal lave det selv.
Jeg vil anbefale at du køber en ren grød uden tilsætning af frugtsmag. Frugten kan du selv komme på, derved kan du variere tilbuddet barnet får - både synsmæssigt og smagsmæssigt. En ren risgrød kan f.eks. serveres med abrikos-, jordbær- eller sveskemos og vil se vidt forskellig ud og smage ...
... forskelligt.
Brug kogt frugtmos, vente med frisk frugtmos så længe de ikke er ældre og har sarte maver. Du kan købe frugtmos op glas eller du kan lave det selv.
Når man starter med grød, så er det godt at starte om dagen, f.eks. starte til frokost. I begyndelsen giver man bryst eller flaske fuldstændig som man plejer og skemaden kommer således ud over den vanlige mængde mælk. I begyndelsen giver man kun få skefulde af gangen og stille og roligt øges så mængden.
Start med 4-5 tsk grød, evt. med lidt frugtmos, til frokost og tilbyd lidt vand af en kop sammen med skemaden. Da dine drenge ikke er ret gamle (korrigeret kun lige må starte), så skal du gå meget langsomt til værks. Det er vigtigt at stoppe efter 4-5 skefulde også selvom de viser interesse for mere, så du er sikker på at de ikke får maveproblemer. Øg dem langsomt over flere dage og tilbyd ikke mere end 3/4 dl. af gangen.
Når de kan spise det og det går godt, maven fungerer osv. så kan du begynde at øge til to måltider dagligt - Det er her bedre at give 3/4 dl. 2 gange dagligt fremfor 1½ dl. 1 gang dagligt. Ved at give mindre af gangen, er der fortsat plads i maven til mælk og det vil være med til at holde maven igang.
Når du starter med skemad to gange dagligt (frokost og aften), så vil du kunne give lidt grøntsagsmos om aftenen. Udgangspunktet kan her være grøntsager som I andre spiser, du kan f.eks. koge lidt kartofler, gulerødder, blomkål eller broccoli, blende det med lidt af kogevandet, en tsk fedtstof og lidt mme og det er klar til servering.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: En lille smule grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet varierer lidt efter hvor sen og hvor lang en formiddagslur de tager
Eftermiddag 16-16.30: Flaske
Sover den 3. lur
(Aften 18: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop. - først når grøden til frokost er godt igang introduceres skemad her)
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Nat 03: Flaske. De fleste børn har fortsat behov for mælk midt nat i denne alder. Det kan også være at de lægger flasken inden midnat og midt natten sammen til en flaske som så gives f.eks. kl. 01 og det er også helt okay.
Som du kan se indgår der forsat en del mælk og mange flasker i løbet af dagen, deres mælkebehov er meget stort og derfor er det vigtigt at de fortsat tager imod deres flaske ... Hvis det ikke dur med NAN H.A. så må du prøve et andet produkt, evt. ren NAN - det vil være helt fint at give dem det. Hvis de drikker meget lidt og har svært ved at indtage mælk nok, så skal du give dem NAN 1, men hvis de generelt drikker meget og virker til at være sultne børn, så skal du give dem NAN 2.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver dig lidt idé om hvordan I kommer videre :o) Fortsat held og lykke med dem og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...