Annonce

Annonce

Svar: Hvor længe skal vi blive ved at koge drikkevandet?


20. juli 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ronja og Siris mor

Tillykke med lille Siri - det lyder som om at alt er forløbet rigtig godt, trods det at hun valgte at komme til verden lidt før tid :)

I forhold til for tidligt fødte børn, så anbefaler man normalt at man går ud fra alderen mellem de biologiske alder og den korrigerede alder, når det drejer sig om mad. Det vil I jeres tilfælde skyde det hele ca 14 dage og er således ikke så stor en ændring. Det er rigtig godt at du har ventet med skemaden til hun var 5 måneder, det har gjort hendes tarmsystem mere modent og det lyder som om at tidspunktet har været godt. Da hun er 6 måneder nu, korrigeret 5 måneder og mellemalderen hedder - 14 dage, så 5½ måned, så går der altså lige et par uger endnu inden du bør begynde med mere skemad. Men det betyder så samtidig også at du om 2 uger fint kan begynde at give hende skemad, som andre børn på 6 måneder spiser.

Det betyder at du kan give hende flere former for grød og således kan begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød, flerkornsgrød ligesom du også kan begynde med mere varieret grøntsagsmos. Du kan lave grøntsagsmos af gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du skal så også til at komme kogt kød og fisk i grøntsagsmosen og det bør koges i starten. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer hende og så skal hun sidde med ved bordet, når I spiser.

Kød og fisk udgør kun en lille del af mosen, hun skal ikke have 'klumpet mad', det skal snarere give en lille smule struktur, så hun vender sig til det og stille og roligt lærer at spise mere af det og få mere og mere 'mad med bid i'.

Derudover vil det være rigtig godt at du stille og roligt begynder at give hende lidt mad i hånden, mad som hun selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt. Det kan være bløde frugtstykker som appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende som hun kan sidde og sutte saften ud af, eller det kan være brødskorper, som hun kan sidde og opbløde med spyt. Hun skal naturligvis være under opsyn, når du giver hende mad i hånden :)

En plan for dagen, lavet ud fra dine angivne tidspunkter, kan se således ud:

Tidlig morgen 06/6.30: Ammes og sover lidt videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud, hvis hun ikke får min 400ml jernberiget mme dagligt), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og begynder stille og roligt med lidt kød eller fisk og tilbydes agurkestænger, brødskorper eller lignende at gumle på og opbløde med spyt, vand af kop.

Flaske med mme og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30: Ammes eller flaske og kan også her tilbydes lidt blød frugt at gumle på, vand af kop.

Powernap begynde at blive sprunget over

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og begynder med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere den mad I spiser, får igen lidt agurk, brødskorper eller lignende i hånden at ...


Annonce

... gumle på - sidder med ved bordet imens I andre spiser, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 22.30: Ammes eller flaske

Midt nat evt. flaske, men I kunne også overveje at lade hende vågne og melde sig selv, så I slog flasken 22.30 og 03 sammen til en lidt større flaske. Man kunne måske forestille sig at hun kl 01 kunne drikke en større mængde hvis hun vågnede og meldte sig selv og I så alle kunne få en mere sammenhængende nattesøvn :) Det er jo altid dejligt at sove om natten ...

Så indtil hun er 6½ måned vil det være godt at give hende mad uden gluten. Derefter må hun gerne få mere glutenholdig mad og stille og roligt få mere og mere af jeres mad. Du kan allerede nu forsøge at øge hende til 3 måltider dagligt og så kan du om 14 dage supplere med kød og fisk i grøntsagsmosen og mere og mere mad i hånden.

Hun må gerne få frugtmos som er kogt (eller fra glas) og det er godt til at holde gang i maven, men har du en moden pære, lidt fisk melon eller et dejligt modent jordbær og moser du det godt med en gaffel, så må hun også gerne få det frisk. Hun må gerne få frisk frugt at sutte på, men hold øje med hende, at hun ikke får det galt i halsen. Hun må gerne få avokadomos.
Brødskorper i hånden skal i begyndelsen helst være lavet af rug eller havre, da indholdet af gluten er mindst i dette, hvor gluten er højt i hvede, men stille og roligt kan hun få mere varieret brød at gumle på.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med to tænder i munden får hun let bidt et stykke af, så udskift jævnligt det hun sidder med. Når det er blødt godt op med spyt, så skal der et nyt stykke til :)

Giv hende gerne mad der tager udgangspunkt i jeres mad, brug de grøntsager I selv får som grøntsagsmos til hende og giv hende også gerne en lille smule sovs for at give smag. Det behøver ikke være sovs lavet med mælk, hvis I gerne vil vente med dette, det kan fint være tomatsovs eller bare en smørsovs for at give hende smag og fedtstof.

I følge sundhedsstyrelsen, så bør allergidisponerede børn efter 4 måneders alderen ernæres som alle andre børn og således uden kost-restriktioner. Jeg er dog enig med jeres læge i at det kan være fornuftigt at bibeholde modermælk og modermælkserstatning til jeres datter er 12 måneder og introducere komælk meget langsomt og så se hvordan hun reagerer.

I forhold til citrus frugter, æg, fisk osv. så skriver sundhedsstyrelsen: "I de fleste af de undersøgelser, der har vist effekt af allergiforebyggende diæt til allergidisponerede spædbørn, har man tilrådet diæt i de første 6 levemåneder. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at diæt i 6 måneder eller længere er bedre end 4 måneder. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt ‘højallergene’ fødeemner som fx æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter,
nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner introduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommet godt i gang med overgangskosten."

(Citat, Anbefalinger for Spædbarnets Ernæring, sst. 2005)

I forhold til drikkevand, så behøver jeres datter ikke få kogt vand, når hun tilbydes vand af kop til sine måltider. Hun må her gerne drikke vand fra den kolde hane (sådan er det i DK, hvor vandkvaliteten normalt er meget god) eller hun kan få kildevand fra flaske. Hvis du laver flasker til hende, som hun ikke spiser med det samme, så bør vandet fortsat koges og det anbefales at man generelt koger vand til flasker, når barnet er født for tidligt i al den tid barnet får modermælkserstatning på flaske ...

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og knus til storesøster fra mig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce