Svar: Hjælp til putning og madinspiration
Kære Betzy
Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med skemaden og det er rigtig dejligt :o)
Sundhedsstyrelsen taler om at der netop i 7-8 måneders alderen er et vindue man skal søge at udnytte. Det handler om at børn netop i denne alder, har lyst til at få mad i munden, begynder at tygge og naturligt gerne vil smage på ting. Derfor er det vigtigt at man i denne alder, sørger for at tilbyde barnet så stor variation som muligt og netop begynder at give barnet mad med lidt mere bid i. Jo flere smagspræferencer barnet får i denne alder, jo mere forebygger man kræsenhed senere hen.
Din datter er ikke helt 7 måneder endnu, men hun er en stor pige rent fysisk og hun virker meget interesseret i mad, som du beskriver hende. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at tilbyde hende mere variation og også gerne mere mad i hånden hun kan sidde med. Start også gerne med lidt grovere mos, så hun vender sig til at tygge lidt mere og følg så gerne efter med lidt små brødhapsere, hvis du føler hun virker parat til det.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske (da hun har fået flaske tidlig morgen)
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk, kartoffelbåde eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13.30 som nu
Eftermiddag 16: Tilbydes en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad, hun må gerne få lidt ris med lidt sovs - det kan være en ret som boller i karry eller lignende. Får I lidt kødsovs, kan hun også få det og hun må gerne få indmaden af en frikadelle, lidt farsbrød eller lignende i sin grøntsagsmos. Får I fisk, kan I også give hende dette - hun må i princippet få mad som I andre spiser, men naturligvis i en konsistens som hun kan kapere.
Giv hende gerne kogte blomkålshoveder, ...
... broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden at sidde med selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Som I kan se af denne plan så anbefaler jeg at I giver flaske 4 gange dagligt - tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil sikre hendes mælkebehov og vil samtidig give plads til mere rigtig mad i maven. Flasken sen aften kan hun ganske givet spise mere eller mindre i søvne og det vil gøre, at hun sover bedre og at hun om morgenen ikke er så urolig og ked af det. Det er meget lang tid at skulle undvære flasken fra kl. 20 til næste morgen eller formiddag - hendes mælkebehov er fortsat stort og jeg vil anbefale jer at bibeholde en flaske mælk sen aften.
Hvis hun ikke indtager flaske sen aften, så skal hun i hvert fald have den tidlig morgen. Det er alt for mange timer uden mælk / væske ... :) At vågne stille og roligt med en flaske burde kunne gøre morgenen lidt mere hyggelig for jer alle.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis I hellere vil igang med små rugbrødshapsere og mener at hun allerede kan klare det, så forsøg. Men suppler fortsat med grøntsagsmosen ved siden af.
Maden bliver mere interessant ved at tilbyde variation og lade hende få mad, der tager udgangspunkt i jeres mad. Som sagt må hun få alt hvad I får. De lidt gammeldags retter med hakket kød og sovs er ofte godt, men også retter med ris, eller retter med fisk er rigtig godt til hende.
I forhold til putning, så spiller det ind at hun fortsat sover lur sen eftermiddag og det vil være rigtig godt, hvis I de fleste dage begynder at kunne springe denne over. Jeg tænker at planen for dagen og mere mad i løbet af dagen vil hjælpe på både rytme og søvn og således hjælpe jer videre på vej. Det lyder ikke som om at jeres datter lige nu er træt nok til at sove, når I putter hende og jeg skønner det er fordi hun er stået op fra lur kl. 18 ... Al søvn der ligger efter kl. 16 vil naturligt påvirke nattesøvnen. Så prøv om I kan finde en rytme, hvor hun kan nøjes med to lure dagligt og se om ikke det hjælper på at overgive sig til søvnen om aftenen, I vil så også kunne putte hende lidt tidligere end I gør lige nu :)
Jeg håber mine tanker og plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende.
Fortsat god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"